Offentliggjort 05.12.11 kl. 10:19
Jeg er ved at bygge sommerhus og har forberedt etableringen af et solfangeranlæg med delvis gulvvarme centralt i huset.
Herudover er der forberedt for brændeovn. Jeg har tænkt min at montere en plansolfanger mod syd/øst og en rørsolfanger mod vest for at strække sæsonen. Hvad vil I foreslå som supplement for at kunne holde huset frostfrit i vinterperioden? Jeg har selv tænkt på en luft/vand-varmepumpe, evt. suppleret med solceller. Mvh. Poul K.
Svar:
Hej Poul,
Jeg vil anbefale, at du vælger én slags solfanger, og at du placerer dem på samme side af huset. Hvor stort et areal, du skal bruge, afhænger af, hvor mange mennesker der kan overnatte i sommerhuset.
For et solvarmeanlæg til varmt brugsvand, med sydvendt tag, kan man regne med følgende tommelfingerregel: Der skal anvendes 1-1 1/2 m2 solfanger pr. person (50 liter dagligt forbrug af varmt vand). Lagertanken bør være 40 - 70 liter pr. m2 solfanger.
En luft/vand-varmepumpe er en dyr måde at holde sommerhuset frostfrit om vinteren. Her vil en luft/luft-varmepumpe være et bedre valg. Vil du bruge sommerhuset om vinteren, kan en luft/vand-varmepumpe dog forsvares. Vælger du en luft/vand-varmepumpe, vil det være en idé at opsætte solceller i stedet for solvarme.
Skal luft/luft-varmepumpen holde en minimumtemperatur i sommerhuset i længere perioder, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor lav en driftstemperatur varmepumpen kan køre med. Du skal derfor sikre dig, at varmepumpen kan stilles til mindst 10°C varme.
På følgende hjemmeside kan du finde en liste over effektive varmepumper. Mindste temperatur er også angivet, samt COP’en (varmepumpens effektfaktor) ved 2/20 grader Celsius (gennemsnitstemperatur i fyringsperioden), som er en god temperatur at sammenligne varmepumperne ved: http://www.goenergi.dk/forbruger/din-boligtype/sommerhus/goer-dit-sommerhus-energirigtigt/erstat-elradiatorer-med-en-luft-luft-varmepumpe/index_html#1
Du er meget velkommen til at kontakte Energitjenesten på 70 333 777, hvis du har flere spørgsmål.
Annonce:
Annonce:


















Elever evakueret fra skolebrand
Vidne: Raseri mod Breivik på Utøya
Læserne: Her er de bedste oplevelser i Sydfrankrig
Bendtner erkender: Min form halter