Offentliggjort 20.03.09 kl. 08:21
Kan du opklare for en mangeårig abonnent, hvordan jeg får ændret en forkert gps-angivelse? Vi har forsøgt forskellige muligheder uden held.
Problemet er, at gps'ere anviser adressen 300-400 m forkert. Det kan lyde som en bagatel, men hos os betyder det, at f.eks. lastbiler (ind imellem med anhængere) iflg. gps skal passere en ubevogtet jernbaneoverskæring med meget dårlige oversigtsforhold. Ligeledes har vi oplevet forsinkelse ved ambulancetilkald på grund af denne gps-fejl.
Det kan tilføjes, at mit hus har haft sin nuværende beliggenhed i over 100 år.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Erling Christensen, Meldgårdsvej 7, Thyholm
Flere andre - der bliver jo flere og flere gps-brugere - har i den senere tid klaget over fejlvisninger på TomTom og Garmin gps'ere. Vi har derfor bedt Garmin om hjælp, og her er, hvad man siger:
»Man skal huske at opdatere sin gps. Det er samme mekanisme, der gør, at du konstant skal opdatere dine programmer på din computer, for der kommer hele tiden rettelser og nye features. Det er let at opdatere sin gps. Man skal blot installere et lille program, Webupdater, herefter sker opdateringen ved, at man tilslutter sin gps til computeren, og herefter startes programmet, der så kontrollerer, om der er en opdatering tilgængelig på garmin.com. Er dette tilfældet, downloades denne, og herefter opdateres softwaren på brugerens gps,« forklarer Christian Rex, Garmin Danmark A/S.
»Vi anbefaler, at man opdaterer sin gps to-tre gange om året. På den måde er man sikker på, at ens gps har de seneste funktioner og dermed fungerer optimalt. Sammen med nyeste gps-software får man også nye udgaver af de programmer, der styrer eksempelvis bluetooth og TMC (Trafic Message Channel),« siger Christian Rex.
»Man kan også nøjes med at indberette fejlen til Navtec, der altid er kortleverandør til Garmin. Gå ind på deres hjemmeside og beskriv problemet. I mange tilfælde vil det betyde, at Navtec rent fysisk sender en bil ud på ruten for at kontrollere hændelsen,« siger informationschef Jens Høy, Garmin.
Annonce:
Annonce:


















Elever evakueret fra skolebrand
Mistænkt for millionrøveri anholdt i Thailand
Læserne: Her er de bedste oplevelser i Sydfrankrig
Bendtner erkender: Min form halter