Arkivfoto: JP
Offentliggjort 15.09.09 kl. 07:52
Cimber Air kritiseres for "flyv grønt"-kampagne, men forsvarer sig med, at tiden også har betydning.
I annoncer med blomster og en flot regnbue opfordrer Cimber Air til at "flyv grønt - med hele Danmarks flyselskab".
Men det er på kanten af at være vildledende markedsføring, mener miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Christian Poll:
- Når man reklamerer med "Flyv grønt", så vil forbrugeren opfatte det som om, at det er grønnere at flyve end så mange andre ting, men det passer jo ikke. Der er flere andre måder at transportere sig på, som er grønnere end at flyve, siger Christian Poll til DR-P4 Syd.
Cimber Air støtter sig til, at det er mere miljøvenligt at flyve med propelfly end med jetfly. Cimber Airs direktør, Jørgen Nielsen, erkender dog, at det er mest miljøvenligt at køre med tog:
- Ja, det er da rigtigt nok. Men flyet er et ganske godt alternativ til toget, hvis tiden også betyder noget. Samfundet kan jo ikke gå i stå, fordi man har en grøn profil, der er jo nogle ting, der skal nåes, mener Jørgen Nielsen.
Kilde: DR Syd
Annonce:
Annonce:


















Elever evakueret fra skolebrand
Mistænkt for millionrøveri anholdt i Thailand
Læserne: Her er de bedste oplevelser i Sydfrankrig
Bendtner erkender: Min form halter