Tip     Print     RSS    Del    

"Jeg har som selvstændig masser af gange lavet mundtlige aftaler med virksomheder ud fra devisen, at et ord er et ord. Første gang jeg blev snydt skulle vise sig at være af min bank," siger John Skov. Foto: Birgitte Rødkær

Bankkunde mistede alt i Jyske Bank

Af LENE ANDERSEN | KRISTOFFER BRAHM | JESPER HØBERG

Offentliggjort 09.02.10 kl. 11:01

John Skov er 14 mio. kr. fattigere, efter han overlod sin formue til Jyske Bank. "Banken snød mig," siger han.

John Skov knoklede det meste af sit arbejdsliv som selvstændig, og det hårde slid bar frugt. Med succes opbyggede han Skov & Jacobi - en virksomhed der solgte kontorinventar, og som var eftertragtet af konkurrenter. Så eftertragtet, at John Skov i 2006 kunne trække sig tilbage med en formue på knap 15 mio. kr. - bl.a. efter at have solgt livsværket. Nu var det tid til at nyde livet for den 63-årige, der havde tænkt sig at sætte pengene i banken og leve af renterne. Men sådan skulle det ikke gå.

Hvorfor investere?

Salget af virksomheden var ikke gået upåagtet hen i lokalområdet i Herning, og en dag blev John Skov kontaktet af Kurt Nielsen, som var filialdirektør i Jyske Banks lokale afdeling. De to havde kendt hinanden i mange år, og Kurt Nielsen inviterede den nyslåede mangemillionær til et møde. Efter en fusion tre år tidligere var John Skovs virksomhed begyndt at benytte Jyske Bank, men han brugte ikke banken privat. Jyske Bank mente, at tiden var moden til at ændre på det. Kurt Nielsen havde inviteret en formuerådgiver med til mødet, og hans power point-præsentation spyttede tal og grafer op på en skærm.

»De kendte mig og vidste, at jeg ikke interesserede mig for tal og økonomi. Fra dag ét havde jeg ansat en økonomiansvarlig i virksomheden, for jeg er en klassisk iværksætter, der kan lide at bygge op,« siger John Skov.

Hans kone var med, og på et tidspunkt spurgte hun, hvorfor ægteparret skulle til at investere. Der var jo penge nok, argumenterede hun.

»Formuerådgiveren mente, at vores plan var tåbelig. Vi kunne få meget mere ud af vores formue, hvis vi lod banken om at investere pengene,« fortæller John Skov, som fylder 67 år i næste uge.

TV: Mød John Skov her

En million var grænsen

Han erkender, at han lod sig besnakke. John Skov fastslår dog, at han havde en klar grænse for, hvad han ville være med til.

»Formuerådgiveren spurgte, hvor meget jeg var indstillet på i værste fald at tabe, og jeg svarede en mio. kr. Han fortalte, at man ikke kunne taste et tal ind i deres systemer - det skulle have en procentsats - og at lamperne ville begynde at blinke, hvis det procentvise tab blev nået, og at man så måtte forholde sig til det. Jeg sagde, at der i givet fald ikke var noget at forholde sig til. For det var slut, hvis grænsen blev nået. Vi ville ikke satse mere end en million kr.,« siger John Skov.

Han erkender, at han var naiv, fordi han stolede på bankrådgiveren, der fortalte, at indholdet af papirerne var som aftalt. I tillid til det skrev han under. Det viste sig, at der ikke stod noget om den aftalte risiko. I stedet skrev han under på, at formuen skulle suppleres med et millionlån i Jyske Bank.

»Jeg har som selvstændig masser af gange lavet mundtlige aftaler med andre virksomheder ud fra devisen, at et ord er et ord. Og det er aldrig gået galt i mine 30 år som selvstændig. Første gang jeg blev snydt, skulle vise sig at være af min bank,« siger John Skov.

Ingen store udsving

Investeringsaftalen blev indgået i januar 2007, og Jyske Bank gik i gang med at forvalte formuen. Holdingselskabet, som formuen lå i, har regnskabsår fra maj til maj, og alt så tilforladeligt ud, da det første regnskab, efter at Jyske Bank var kommet ind i billedet, blev udarbejdet af revisoren i september 2007.

»Der var ingen store udsving. Intet fik mig eller revisoren til at opdage, at noget var galt,« siger John Skov, som oplyser, at han fik det samme svar, hver gang han talte med formuerådgiveren i banken: »John, du kommer aldrig til at mangle penge.«

»Det har jeg hørt ham sige 10 gange - og så sent som i september 2008,« fortæller John Skov.

Ifølge John Skov er han selv én gang kommet med et investeringsforslag, efter at han havde læst en artikel om, at det var attraktivt at købe dollars. Ellers har Jyske Bank stået for alt. Og han er efter eget udsagn aldrig blevet informeret om, at tingene kørte skævt.

Tvangssalg for 6,5 mio.

»Chokket kom først i efteråret 2008, da det nye regnskab for mit holdingselskab skulle udarbejdes. Min revisor fortalte, at der var et realiseret tab på to mio. kr. og et urealiseret tab på tre mio. kr. Da gik det op for mig, at Jyske Bank havde set stort på de indgåede aftaler, udnyttet min manglende viden om økonomi og udnyttet min tillid til den daværende filialdirektør,« siger John Skov. Familien skulle på ferie i Frankrig dagen efter, og John Skov kontaktede Jyske Bank og spurgte, om der var risiko for, at banken ville tvangssælge hans værdier med store tab som konsekvens. Efter eget udsagn fik han at vide, at han skulle tage det roligt, for sådan var Jyske Bank ikke. Hjemvendt fra ferie indkaldte John Skov selv til et møde med banken.

»Formuerådgiveren fortalte, at vi skulle tvangssælge for 6,5 mio. kr. Jeg fortalte i kontante vendinger, hvad vi havde aftalt, men han svarede, at der nu var en ny situation. Derefter begyndte han at skrive op på en tavle, hvad vores hus var værd, hvad sommerhuset var værd og så videre,« husker John Skov.

Det var for meget for John Skov og hans ægtefælle, som forlod mødet i vrede. De føler sig ført bag lyset og mener, at banken har set stort på den oprindelige aftale.

Kurt Nielsen er ikke længere filialdirektør i Jyske Bank, og han ønsker ikke at udtale sig om bankens kundeforhold. Men han bekræfter, at John Skov ikke var nogen gambler, som ønskede at tage chancer med sin formue.

»Han havde nået pensionsalderen og solgt sin virksomhed. Provenuet fra salget skulle han leve af, og hans risikoprofil var derefter. Han var ikke typen, der ønskede at satse det hele,« siger Kurt Nielsen, som i dag er ansat hos formueforvalteren Investering & Tryghed.

»Reelt har jeg mistet alt«

Den tidligere filialdirektørs udsagn harmonerer ikke med den investeringsprofil fra marts 2007, som Jyske Bank har udarbejdet på John Skov. I den står der, at kunden ikke skal bruge pengene inden for de næste 10 år.

»Jeg har aldrig set den investeringsprofil. Jeg har ikke skrevet den under. Og indholdet passer ikke. Vi skulle leve af formuen, for vi har ikke andre frie midler,« siger John Skov.

Der står også i investeringsprofilen, at John Skov har indsigt i handel med valuta.

»Det passer ikke. Jeg har prøvet at veksle danske kroner til euro, når jeg skulle på ferie, men jeg har aldrig handlet med valuta,« siger John Skov.

Endelig står der, at han kan tåle at tabe 20 pct. af formuen i løbet af et enkelt år.

»Det er direkte usandt,« lyder hans svar. Tabet er blevet væsentligt større. I dag er der godt tre mio. kr. tilbage i holdingselskabet, og John Skov har et lån på godt 1,5 mio. kr. i banken.

»Efter skat kan pengene i holdingselskabet nogenlunde dække lånet, så reelt har jeg mistet alt,« siger John Skov.

Jyske Bank tavs

Morgenavisen JyllandsPosten har kontaktet formuerådgiveren, som stadig arbejder i Jyske Bank. Avisen ville gerne have svar på, hvordan investeringsprofilen er blevet udarbejdet, og hvorfor stort set hele formuen er tabt, når profilen - som ifølge John Skov har en alt for høj risiko - fastslår, at han kun kan tåle at tabe 20 pct. Men formuerådgiveren vil ikke udtale sig til avisen. I stedet har John Skov lavet en fuldmagt, som giver Jyske Banks ledelse ret til at udtale sig om alle forhold i hans sag, men det vil Jyske Bank ikke.

»Vi udtaler os ikke om konkrete kundeforhold,« siger juridisk direktør Peter Stig Hansen fra Jyske Bank.

John Skovs advokat mener, at det er en af de mest grelle sager om dårlig bankadfærd, som han har set.

»Det er en mand oppe i alderen, som har tjent nogle penge. Han henvender sig ikke selv til banken, men bliver overtalt. De kender ham og ved, at han er økonomisk ukyndig. Og der er udarbejdet en forkert investeringsprofil. Jeg tror, at de her bankfolk knap nok har vidst, hvad de har haft med at gøre. Det er amoralsk adfærd,« mener Søren Nørgaard Sørensen, advokat hos Hjulmand & Kaptajn.

I retten

Det er ikke sikkert, at John Skov og advokaten får lov til at føre sagen ved Pengeinstitutankenævnet, da hans formue ligger i et holdingselskab, og nævnet som udgangspunkt kun behandler sager for private. Hvis han bliver afvist, går han til domstolene.

»Jeg vil tage den her sag helt til retten. Så må de sidde og lyve ansigt til ansigt med en dommer, hvis de vil det. Jeg vil hænge dem op på, at vi har lavet en aftale, som min kone kan bevidne. Jeg erkender, at jeg har skrevet under på noget andet. Men jeg har dog ikke skrevet under på noget med høj risiko,« siger John Skov.

LÆS OGSÅ: Danske Bank hjalp nettyven