Offentliggjort 05.05.08 kl. 13:01
Flere danskere ønsker ikke længere at låne pengene i banken, men benytter sig i stigende grad af forbrugslån uden sikkerhed.
Danskere på stribe mister lysten til at gå i banken, når de mangler penge til forbruget.
Til gengæld skaffer flere kontanterne gennem kontokort og hurtige lån. Forbrugerne er især begejstrede for de såkaldte blankolån, der er hurtige forbrugslån uden sikkerhed. I alt er beløbet på blankolån steget med 23,4 procent i forhold til samme periode sidste år, mens stigningen på de øvrige lån uden om bankerne er på 13,7 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Den stigende kredit er et klart tegn på, at forbrugsfesten er ved at være forbi, mener markedsstragteg hos Saxo Bank, cheføkonom Christian Tegllund Blaabjerg.
- Det er overraskende, men samtidig et signal om, at vi formodentlig vil se flere banker stå på bremsen i forhold til udlån. Derfor søger folk hen til låneudbydere, der ikke kræver sikkerhed, siger han.
Samlet set er danskernes kreditlån uden om bankerne nu nået op på 21 milliarder kroner, som stadig blot er en lille del af danskernes gæld. Til sammenligning lød pengeinstitutternes private udlån på i alt 354 milliarder kroner ved udgangen af fjerde kvartal 2007, mens realkreditinstitutternes udgjorde 1237 milliarder kroner.
/ritzau/
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Christiansborg får måske tårn-restaurant
Tåregas driver stadig gennem Kairo
All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Comeback til Klavs Bruun Jørgensen?