Tip     Print     RSS    Del    

Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonom i Nordea. Foto: Bo Svane

Vi er nordiske mestre i budgetlægning

Offentliggjort 12.01.11 kl. 07:30

Det kom også som en overraskelse for både mig og mine tre kolleger i hhv. Finland, Norge og Sverige.

Vi har et skriftligt budget for husstandens udgifter.« Det udsagn kunne 62 pct. af alle danske par svare ja til. I Sverige var tallet 15 pct., i Norge 12 pct., og i Finland var tallet helt nede på 7 pct. Det ved vi fra en ny undersøgelse, hvor vi har spurgt 4.199 voksne skandinaver i parforhold, hvordan de ordner hverdagens praktiske økonomi i parforholdet.

Hvordan kan det være, at der er så stor forskel? Og hvordan styrer de privatøkonomien i nabolandene?

Både mine kolleger og jeg er helt enige om, at et budget for husholdningen er den enkelte husstands ”finanslov” og det bedste redskab til at holde økonomien på rette spor. Men hvorfor slår budskabet så forskelligt igennem i Skandinavien? Forklaringen på de forskellige budgetvaner hænger ikke sammen med informationsindsatsen og skal findes et helt andet sted.

Danskerne organiserer den praktiske privatøkonomi meget anderledes end andre skandinaver.

Danske par har smeltet deres økonomi sammen i markant højere grad, end vi ser det i resten af Skandinavien. Kun et ud af fem par har slet ingen fælles konto i Danmark. I Finland er det hele to ud af tre par, der slet ikke har nogen fælleskonto, og i Norge og Sverige er det omkring halvdelen. Fælles økonomi betyder, at man også deler en eller flere konti i Danmark, men det er altså ikke en almengyldig definition.

Det er nærliggende at antage, at danskerne bruger budgettet som styringsinstrument, fordi otte af ti par lægger alle eller nogle penge i en fælles pulje. Når det eksempelvis kun gælder hver tredje finske par, så forklarer det muligvis, at så få af dem har et budget. De styrer økonomien på andre måder.

Ser vi bort fra den praktiske kontofordeling, har mere end ni ud af ti par i hele Skandinavien en eller anden form for fælles økonomi. Kun mellem 2 og 5 pct. af alle par har slet ikke fælles økonomi.

Når man deler liv og penge med så høj grad af fælles økonomi, kan det være interessant at se på, hvordan fællesskabet fungerer i praksis.

Vi undersøgte derfor i, hvor høj grad par, der bor sammen, skændes om penge. Skænderiprocenten var lavest i Danmark, hvor 25 pct. skændes indimellem, i Norge er tallet 30 pct., i Sverige 40 pct. og i Finland på hele 43 pct.

For mig at se tyder undersøgelsen på, at danske par er rigtig gode til at være fælles omkring deres økonomi, når de ligger i bund med skænderierne om penge. De har fundet en formel, der giver mere tilfredshed på bundlinjen.

Men vejen derhen er ikke gratis. Undersøgelsen viser nemlig, at danske unge par har en høj skænderiprocent, og de har også sjældent et budget. I takt med, at de unge bliver lidt ældre og får budget, falder skænderiandelen hurtigt og kraftigt i takt med, at økonomien altså smelter sammen.

Danske par er ikke bare mestre i at lægge budget, de er også de bedste til at undgå pengeskænderier.

Ann Lehmann Erichsen er privatøkonom i Nordea.