Godt nok handler vi oftere på nettet, men vi køber de billige varer, fortæller direktør for DIBS Lars Friis til Urban. Foto: Colourbox
Offentliggjort 07.01.11 kl. 07:37
I Danmark købte 20 procent flere varer på nettet op til jul i 2010 sammenlignet med 2009. Til gengæld købte vi billigere varer end året før, skriver Urban.
Rekordmange danskere valgte i 2010 at købe julegaverne foran computer-skærmen frem for at stå i kø i butikkerne i selskab med andre julestressede.
Antallet af folk, der købte varer på nettet op til jul, steg med 20 procent fra 2009 til 2010, skriver Urban. Det viser tal fra DIBS, Payment Service, som er Nordens førende leverandør af betalingsløsninger til e-handel, der netop har opgjort julehandlen på nettet. For det samlede Skandinavien steg handlen hele 26 procent.
Chefkonsulent i Dansk Erhverv, Mette Feifer, peger på, at e-handlen for længst har bidt sig fast hos danskerne.
»Vi har kunnet se, at e-handel har tocifrede vækstrater, mens der har været en stagnation i detailhandlen. Det er en salgskanal, flere og flere har taget til sig,« siger Mette Feifer til Urban.
Udviklingen sker dog ikke kun på bekostning af de fysiske butikker.
»Flere af de fysiske butikker går også på nettet og supplerer deres varelager. Fordelen ved nettet er jo netop, at der ikke er fysiske begrænsninger, så der er mulighed for at have et større sortiment,« siger Mette Feifer.
Godt nok handler vi oftere på nettet, men vi køber de billige varer, fortæller direktør for DIBS Lars Friis til Urban.
»Mens antallet af køb er steget, kan vi dog se, at gennemsnitsbeløbet, folk bruger, er faldet. Det handler også om, at typen af varer, folk køber, har ændret sig. Der er blevet købt færre dyre rejser. Til gengæld køber vi flere bøger, tøj og ting til hjemmet,« siger Lars Friis.
DIBS' analyse af julehandlen på nettet bygger på data fra mere end 13.000 netbutikker. Den viser, at selve omsætningen for nethandel steg med 16 procent i Skandinavien og 15 procent i Danmark i 2010.
Kilde: Urban
Annonce:
Annonce:
Annonce:


















Anklager kræver fængsel til politimand
Mistænkt for millionrøveri anholdt i Thailand
Læserne: Her er de bedste oplevelser i Sydfrankrig
Tæller hækkeløbere hækkene undervejs?