Offentliggjort 25.01.10 kl. 11:12
Det modsatte er velkendt: At kvinder drømmer om at få en rig mand. Men rollerne har ændret sig, således at nu også mænd også drømmer om en rig kone.
Det skriver magasinet Huset Markedsføring, som citerer en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center.
Ifølge undersøgelsen kigger moderne mænd mere til deres potentielle partneres økonomiske forhold end tidligere, ligesom flere mænd end nogensinde før siger, at de kun vil giftes med en kvinde, hvis hun har mere uddannelse og en højere uddannelse.
"Det er i dag mere sandsynligt, at mænd gifter sig med kvinder, der har mere uddannelse og højere indkomst end dem selv, og det omvendte gør sig gældende for kvinder,", siger Paul Fucito, der er talsmand for Pew Reserach Center til New York Times.
Analysen har undersøgt præferencerne blandt amerikanske mænd i alderen 30 til 44, som er den første amerikanske årgang, hvor flere kvinder end mænd har en collegeuddannelse. Tallene viser, at blandt samtlige gifte par bidrager kvinden med en stigende del af den samlede indkomst, og andelen af par, hvor kvindens bidrag til husholdningen er størst, er støt stigende.
"Vi har i længere tid vidst, at det er vigtigere for mænd end for kvinder at være gift, simpelthen fordi det er godt for mændenes helbred både mentalt og fysisk. Og nu ser det altså også ud til at være vigtigt for deres økonomiske helbred,", siger Stephanie Coontz, der er professor ved Evergreen State College i Olympia. (JMC)
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Rekordmange civile dræbt i Afghanistan
All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Dalmose vil tilbage i centrum