Juleshopping på nettet er mest populært blandt børnefamilierne, viser undersøgelsen. Foto: Colourbox
Offentliggjort 30.11.09 kl. 07:19
Over halvdelen af alle danskere vælger i år at skrue lidt ned for stresset og købe en del af julegaverne i fredeligere omgivelser - hjemme hos sig selv foran computeren.
Det viser en ny undersøgelse blandt 1007 repræsentativt udvalgte danskere foretaget for Telia. Det skriver Urban.
Juleshopping på nettet er mest populært blandt børnefamilierne, viser undersøgelsen.
»Børnefamilierne har typisk en travl hverdag og vil bruge den sparsomme fritid sammen med børnene og ikke på en travl gågade,« siger Jesper Korsskov, marketingsdirektør i Telia, til Urban.
Stormagasinet Magasin har netop selv åbnet en netbutik i erkendelse af, at flere og flere handler på nettet, men frygter dog ikke, at julehandlen i butikkerne går helt i stå.
»Selv om mange køber enkelte gaver på nettet, vil der altid være gaver, man køber i butikker. Og for mange er det også en hyggelig juletradition at gå rundt i byen med juleudsmykning og duften af brændte mandler,« siger kommunikationschef Jan Helleskov.
Selv om der er finanskrise, har julekøbene ikke så meget at gøre med at spare penge, gætter Jesper Korsskov fra Telia.
»Der kommer alligevel forsendelse oveni. Selvfølgelig kan du finde gode tilbud på nettet, men det kan du også i butikker. Jeg tror, det handler mere om øget tillid til nethandel,« siger han.
Det nikker jurist i Forbrugerstyrelsen Martine Kiding genkendende til.
Hun minder dog om, at der også kan være ulemper ved at købe julegaven på nettet, hvis man ikke ser sig for.
Det er nemlig ikke sikkert, at du kan bytte den kedelige bog eller den grimme sweater, hvis den er købt på nettet.
»Man kan som udgangspunkt retunere gaven 14 dage efter, den er modtaget af gavegiveren - ikke fra du modtager den. Det er altså for eksempel langtfra sikkert, at gaven kan retuneres i januar måned,« siger hun.
Kilde: Urban
Annonce:
Annonce:
Annonce:


















Anklager kræver fængsel til politimand
Mistænkt for millionrøveri anholdt i Thailand
Læserne: Her er de bedste oplevelser i Sydfrankrig
Tæller hækkeløbere hækkene undervejs?