Tip     Print     RSS    Del    

Nej, pengene skal ikke sys ind i madrassen. Arkivfoto

Sådan placerer du pengene bedst i en krise

Af JULIE HORNBEK TOFT

Offentliggjort 22.04.09 kl. 07:36

Spar eller lån? Danskerne har sat forbruget ned for at forberede sig på dårligere tider. Spørgsmålet er så, hvordan man bedst gør det.

Kriseforskrækkede danskere har smidt spenderbukserne. De har taget sparekniven i den anden hånd og holder kreditkortene tæt ind til kroppen.

I takt med at konjunkturen falder, og bankerne har smækket kassen i, skruer vi ned for forbruget, sparer mere op og optager færre lån. Men hvad skal vi gøre med de penge, vi har, men ikke tør bruge?

Varmer det mest at lappe gældshullerne eller at fore madrassen med opsparede kroner?

Gnav af på dyr gæld

Målt i kroner og øre er det smartere at gnave af på gælden og spare på renterne end at spare op på en bankkonto, siger økonomer. Men man skal ikke glemme, at penge i madrassen psykologisk kan få mange til at sove bedre og de giver frihed og tryghed i en tid, da bankerne ikke længere står klar med et lånetilbud.

»Når krisen banker på døren, bliver vi mere forsigtige, sænker forbruget og hæver vores likviditet, enten ved at spare op eller prioritere at betale den dyre gæld først. Men rent økonomisk er der ingen fidus i at spare op, hvis du har en bunke dyre lån. For den rente, du betaler, er meget højere end den, du får for at have penge stående i banken,« forklarer Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Derfor er det vigtigt at komme af med sin klatgæld, siger hun. »Alt andet lige vil man være bedre rustet til økonomisk smalkost, hvis man gnaver af de dyreste lån. Enten ved at sætte afdragene op og få forbrugslån, dyre kontokort og afbetalingsordninger ud af verden eller ved at bundte dem i et samlet banklån, der giver overblik og ofte er en billigere løsning,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Opsparing er tryghed

Set i et bredere perspektiv kan opsparing godt betale sig. For penge skal ikke bare måles i kroner og øre, siger Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School og formand for Penge og Pensionspanelet.

»Ud fra et helt stringent økonomisk perspektiv er det altid en god idé at afdrage sine lån. Men privatøkonomi handler også om den samlede nytte af pengene - altså, hvad får du ud af dem? Og den kan deles i to. Dels kan den måles i kroner og øre, og dels kan den betragtes i et psykologisk perspektiv. Og her kan den nytte, som en opsparing giver i form af tryghed og økonomisk frihed, ofte overskygge de økonomiske fordele, der er ved at nedbringe sit lån,« pointerer han.

Specielt er der sjældent grund til at skrue op for afdragene på sine billige bank- eller realkreditlån. For hvis du kaster pengene efter gælden, mister du den fleksibilitet, som en velpolstret opsparing kan give dig. Og den fleksibilitet er blevet dyrere i takt med, at banker og sparekasser smækker kassen i og ikke længere står klar med et lån, som de gjorde tidligere.

»Bankerne har imidlertid strammet kreditten. Du er ikke længere sikker på at kunne låne, hvis bilen brænder sammen, eller hvis fryseren sætter ud. Det giver selvfølgelig en usikkerhed, og den kan man gardere sig imod ved at have en opsparing som økonomisk ”buffer”,« forklarer Torben Hansen.

Men man skal tage højde for sine fremtidsudsigter, og har man flere lån i kikkerten, kan det godt betale sig at tænke på sin kredit-appeal.

»Når man skal vælge, om man vil bruge et overskud til at spare op eller afdrage gæld, skal man inddrage sine fremtidsudsigter. Og hvis man f.eks. forventer at få brug for at låne, kan det være en idé at komme af med sit gældsrod og bevise sin evne til at afdrage,« forklarer Torben Hansen.

Dermed kan man pleje sin kreditværdighed ved at give den en skalle med gældshøvlen. Det gælder dog ikke altid almindelige banklån.

»Hvis man bare har almindelige banklån som f.eks. boliglån, er det en bedre idé at tale med banken først og høre, hvad der er smartest. Det giver jo ikke mening at øge afdragene på et banklån blot for at få mulighed for at tage et andet tilsvarende,« siger Torben Hansen.

Grundlæggende handler det om, hvor meget frihed og tryghed man vil have, og hvor meget man vil betale for den, ridser Torben Hansen op.

»Og hvorvidt det er bedst at afdrage gæld eller spare op, afhænger både af ens økonomiske situation og personlighed. Det er med opsparing som med forsikringer - selv om de fleste af os måske ikke får nogen stor økonomisk gevinst ud af det, er det en god prioritering, fordi det gør vores hverdag mere behagelig. Vi får noget tryghed ud af pengene, selv om vi ikke i kroner og øre tjener på det.«

Læs også: Analyse: 100.000 kr. ekstra til forbrug årligt - og mere frihed

Tv: Spar kassen på forsikringer