Tip     Print     RSS    Del    

Staten bør sørge for økonomisk rådgivning til de studerende, mener Danske Studerendes Fællesråd. Foto: Colourbox

Flere studerende ender som storskyldnere

Offentliggjort 14.10.08 kl. 07:48

En hastigt voksende gruppe unge ender som storskyldnere og dårlige betalere efter at have forsødet tilværelsen med statslige studielån.

Det skriver Kristeligt Dagblad. Antallet af danskere med en studiegæld til staten på mindst en kvart million kroner er vokset fra cirka 200 til 1100 de seneste syv år.

Det viser nye tal fra SU Styrelsen, der også afslører, at de nuværende studerende generelt stifter højere studiegæld end for bare få år siden. Dette er i sig selv ikke bekymrende, da de statslige studielån er fordelagtige på grund af lave renter og afdragsfrihed. Men de seneste år har et stigende antal færdiguddannede forsømt at betale deres studielån tilbage som påkrævet, når uddannelsen er afsluttet. Dette har fået politikere til gentagne gange at opfordre de studerende til at skrue ned for cafébesøg, dyre rejser og et unødvendigt stort studielån. Blandt andet udsendte undervisningsminister Bertel Haarder (V) i 2006 en pjece til samtlige skyldnere. Heri var tegnet en faretruende, opadgående gældskurve, der pædagogisk illustrerede, hvordan mange års renter får gælden til at vokse betragteligt.

Rådgivning efterlyses

Trods de gentagne blink med advarselslamperne er kurverne forsat opad. Således er antallet af dårlige betalere vokset fra 30.600 til 34.600 de seneste to år, og den samlede misligholdte studiegæld er siden 2001 steget fra 1,0 til 1,9 milliar-der kroner. Penge, som staten forgæves har rykket efter.

Staten burde sørge for økonomisk rådgivning til de studerende, når den tilbyder dem at låne penge, mener Danske Studerendes Fællesråd.

"Man går jo heller ikke bare ned i banken og låner over 200.000 kr. uden nogen form for rådgivning," siger næstformand Pernille Miller.

Flere færdiguddannede er ifølge hende blevet afskåret fra at låne til et hus eller en lejlighed, fordi de er havnet i en studiegældsfælde.

"Vi ser, at bankerne ikke vil låne penge til dem med studiegæld på over 200.000 kr. Vurderingen har været, at der simpelthen ikke er plads i økonomien til at betale afdrag på både studielån og boliglån, siger Pernille Miller.

Dyrt at få børn

Risikoen for at stifte en massiv studiegæld er særlig høj, hvis man får børn, mens man læser på en professionsbacheloruddannelse til eksempelvis sygeplejerske, lærer eller pædagog. Disse studerende er tre gange mere tilbøjelige end deres medstuderende uden børn til at få en studiegæld på mindst 200.000 kr. Statens Uddannelsesstøtte, SU, er de seneste år blevet forhøjet for netop studerende med børn. Men slet ikke nok, mener Per Christian Andersen, der er formand for SU-rådet, hvis rolle er at rådgive undervisningsministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.

"Det er på tide, at vi sidestiller studerende med det arbejdende folk. Derfor bør vi give SU til et helt års barsel og ikke blot et halvt år. Dette vil betyde, at forældre kan undgå den studiegældsfælde, som de desværre bliver ved med at havne i."

Læs også: Her kan du spare som studerende

Kilde: Kristeligt Dagblad