Offentliggjort 02.10.08 kl. 09:36 - opdateret 11.12.08 kl. 13:20
Med hjælp fra den seneste adfærds- og hjerneforskning er det muligt at snyde hjernen til at holde mere igen, når shopping-djævelen rører på sig. Sådan gør du.
I december udgaven af Journal of Consumer Research, fortæller Wendy Liu fra University of California i Los Angeles, om fire forsøg, hvor hun brød ind under forsøgspersonernes indkøb. Før afbrydelsen var forsøgsdeltagerne optaget af, om varen var et godt køb. Efter afbrydelsen skiftede deres tankesæt karakter i en mere fornuftsbetonet retning a lá "Har jeg virkelig brug for det her?".
Samtidig har hjernescanninger udført af neurologen Georg Burns ved Emory University i Atlanta vist, at belønningshormonet dopamin kun udløses, når man ser en vare og ønsker at eje den. Når trofæet er i hus aftager dopamin kicket og afløses ofte af en følelse af fortrydelse. Hvis du øver dig, kan denne viden bruges til at "snyde-shoppe" og alligevel få et kick - hævder TimesOnline.
Lad Dankortet blive i køkkenskuffen, når du skal ud at handle. Plastikkort er nemlig som Matadorpenge. Man føler ikke helt, at man bruger virkelige penge, når man svinger det. Også det er videnskabeligt bevist. I fire forsøg med 330 personer offentliggjort i Journal of Experimental Psychology har amerikanske forskere bl.a. bevist, at det er lettere for os mennesker at bruge penge af plastik end af papir.
Mærkevarer er skabt og især markedsført for at få os til at identificere os med dem - og derfor få os til at betale overpris for at få fat i dem. Nu har et forskerhold også bevist, at det er lige præcis det, som de attraktive brands gør ved vores hjerner. Vores stenalderhjerne er nemlig determineret til at forholde os og agere i forhold til andre mennesker og dyr - og den måde at forholde os til verden på overfører vi til døde ting. Mærkevare-narkomaner levendegør ofte de attråværdige genstande og tillægger dem menneskelige egenskaber, som gør dem svære at leve uden. Konkluderer TimesOnline og råder de afhængige til - med den viden in mente - at gøre sig fri af deres lidt for tætte forhold til de dyre mærkevarer og superbrands.
Har du også bemærket, at du bliver grebet af stemningen eller ligefrem føler dig presset til at købe mere, når du tager på shopping-tur med veninderne? Det havde Jennifer Argo, assisterende professor i markedsføring ved Alberta Universitys handelshøjskole, som derfor satte sig for at undersøge sammenhængen. I tre uafhængige forsøg, beskrevet i The Journal of Consumer Research, fandt hun svaret på, hvorfor selskab eller bare ukendte tilskuere får os til at shoppe mere. “Vi bruger flere penge for at hævde os selv foran andre," forklarer Jennifer Argo. En løsning er ifølge et af studierne at shoppe med mor, mand eller børn. Under vores familiemedlemmers falkeblikke er vi langt bedre til at beherske os.
Overskrifter som "boligprischok", "sort aktiefredag" og "arbejdsløsheden stiger" får os ikke nødvendigvis til at holde igen med indkøbene. Paradoksalt nok viser adfærdsforskning udført blandt studenter, at krisemeldinger kan få os til at hamstre. Måske skyldes forklaringen, at krisehistorierne vækker vores ur instinkter og overlevelsesstrategier. Måske kan ur-instinkter også forklare, at reklamer har så stor magt. At de spiller på vores indre usikkerhed og trangen til at høre til og være en del af flokken.
Supermarkeder og kæder er gode til at få os til at købe mere end vi behøver, fordi tilbuddet er godt. Så prøv at slå den kritiske sans til, når du ser et godt tilbud, i stedet for at falde i svime over det og som tak brænde besparelsen af ved at putte ting i indkøbskurven, der slet ikke stod på sedlen.
De rigeste rige indbyggere i London føler sig ikke længere rige - fordi de ikke længere omgås almindelige mennesker. Det konkluderede et studie sidste år udført af Joseph Rowntree Foundation. Hvis man vil føle sig både rig og samtidig holde lidt igen med indkøbene er det værd at huske på, at omkring halvdelen af klodens befolkning ifølge FN lever for mindre end 10 kroner om dagen. Og at 20 pct. af jordens befolkning står for 90 pct. af forbruget - nemlig vi, de stressede mennesker i den rige del af verden.
I social-videnskaben er oplevelsen af tilfredshed det fornuftige alternativ til stræben efter det bedste eller det maksimale. Når du føler dig tilfreds, lader du ikke jagten på det perfekte eller uopnåelige ødelægge glæden ved det, du har. Kreditkrisen er en mulighed for at beslutte, at du i virkeligheden er både priviligeret og heldig med dit liv, som det er lige nu: At du stadig har dit gode job, en dejlig familie, høj social sikkerhed og adgang til sundheds- og uddannelsessystemet og lever i en relativ rolig del af verden. Og, at du derfor ikke har behov for at købe dig til mere tilfredshed.
Udfordringen er blot at overbevise den indre shopping-djævel og ur-instinkter om det samme.
Annonce:
Annonce:
Annonce:


















Anklager kræver fængsel til politimand
Mistænkt for millionrøveri anholdt i Thailand
Læserne: Her er de bedste oplevelser i Sydfrankrig
Lindegaard vil bruge albuerne ved EM