Med opsparing går det ikke helt galt, men rig bliver man næppe. Det kan man derimod blive ved at låne penge, fastslår avis. Foto: Colourbox
Offentliggjort 05.08.08 kl. 11:27
Nogle former for gæld er kostbar og yderst uheldig, mens anden gæld kan være en genvej til rigdom. Om få år er der store forventninger til, at en helt bestemt investering vil vise sig guldrandet for almindelige mennesker.
De seneste fem år har danskerne optaget lån i hidtil uset omfang. Privatforbruget har været højt, og økonomer har talt om en overophedet økonomi - også den private. Mens forbrugerne i det meste af den vestlige verden har lagt spenderbukserne på hylden og er blevet mere tilbageholdne, slår australske heraldsun.com dog fast, at det ikke nødvendigvis er skidt at stifte gæld. Langt de fleste formuer er nemlig grundlagt på gæld.
Ifølge avisen kan gæld opdeles i groft sagt to typer - den fornuftige og den ufornuftige. Den ufornuftige er dyre forbrugslån, køb på kreditkort og andre kortsigtede investeringer, som man kan afdrage på længe efter, at glæden ved købet er ovre.
Ofte betaler man også meget høje renter fra 20 pct. i ÅOP, hvilket betyder, at et fladsskærms-TV til 10.000 kr. over tre år let kan komme til at koste forbrugeren det dobbelte. Absolut en dårlig forretning og udtryk for, at det er dyrt at være fattig. Den type lån bør man holde sig fra, eller i det mindste komme så hurtigt ud af som overhovedet muligt, lyder avisens råd.
Men lån kan også være vejen til rigdom for almindelige mennesker, fastslår avisen. Låner man penge til investering i ejendom, aktier og fonde, kan det være en særdeles god forretning meget lang sigt.
Investering i fast ejendom giver blandt andet i Danmark et skattefradrag for omkring en tredjedel af renteudgiften, mens den eventuelle værdistigning i ejendommen er skattefri. Ifølge Heraldsun.com er det faktisk en af de bedste opsparinger, man kan gøre for lånte penge. Og samtidig kan man bo i sin investering.
En forudsætning er, at man aldrig sætter sig for hårdt og følger lånemarkedet og f. eks. omlægger sine lån, når markedet er gunstigt for det.
Avisens bedste råd er derfor at investere i en ekstra bolig eller ejendom, hvis man ellers kan betale terminerne. Boligmarkedet vil inden for de næste år nå et lavpunkt, forudser avisen, og derfor kan en ekstra investering i for eksempel et fritidshus være den, som for alvor vil gøre dig rig - for lånte penge.
Mange boligejere har over de seneste 30 år trods nedture oplevet, at deres ejendomsværdi er blevet fordoblet - mere end én gang.
Se også: Spar kassen på bil-lånet
Se også: Sådan sparer du i skat
Læs også: Her er chancen for boliggevinst
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Rekordmange civile dræbt i Afghanistan
All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Dalmose vil tilbage i centrum