Tip     Print     RSS    Del    

For Dorte Kuula, 35 år, og Henrik Særmark-Thomsen, 41 år, betyder individuel og fælles frihed meget. Derfor vil de ikke være slave af en stram økonomi som følge af forkerte investeringer i dyre biler, designermøbler osv. Foto: Jan Dagø

100.000 kr. ekstra til forbrug årligt - og mere frihed

Klik på grafikken for at se den i stor udgave.

Relaterede artikler

Hun har ikke brugt en krone i 13 år

Sådan placerer du pengene bedst i en krise

Danskere dropper de livsvarige pensioner

Se alle >>

Af HENRIK GRØNVALD

Offentliggjort 19.03.08 kl. 07:48 - opdateret kl. 11:12

Århusiansk ægtepar fik gennemgået deres privatøkonomi af en revisor og fandt ud af, at de både kan bruge 100.000 kr. mere om året i 12 år, sætte deres hus i stand og undvære indtægt i nogle år. Læs her hvordan.

Det hele bliver meget sjovere nu,« udbryder han.

»Ja, vi har jo allerede de økonomiske muligheder, vi håbede at få på et tidspunkt,« konstaterer hun.

Ægteparret Dorte Kuula og Henrik Særmark-Thomsen er både lettede og forundrede. De har netop afsluttet en halv dags turboversion af familieøkonomisk coaching hos revisionsfirmaet BDO ScanRevision. Efter gennemgangen af deres ønsker og behov på kort og lang sigt og studier af tørre tal og svingende kurver, kan de konstatere, at de er i stand til realisere en lang række af deres drømme og ønsker – uden at komme til at mangle noget i alderdommen.

»I det daglige får vi ikke taget stilling til opsparing og forbrug. Vi ved godt, at vi bruger mange penge. Men vi har lige fundet ud af, at det kan vi godt tillade os, og det er meget betryggende,« siger Dorte Kuula.

Ægteparret hører til den stadig voksende gruppe af forholdsvis vellønnede danskere, som i disse år vælger at få privatøkonomisk rådgivning. Især spørgsmålet om pension trænger sig oftere og oftere på, og mange tvivler på uvildigheden i den rådgivning, de får i f.eks. bank eller kreditforening.

Uafhængige privatøkonomiske rådgivere får derfor et stigende antal henvendelser fra private, der ønsker en grundig gennemgang af deres økonomi.

Fokus på kerneværdier

Ifølge statsautoriseret revisor og partner Gregers Paulsen, BDO ScanRevision, adskiller rådgivningen til erhvervskunder sig ikke væsentligt fra rådgivningen til privatkunder.

»Privatøkonomi er dog som regel mere enkel end virksomhedsøkonomi, og meget af vor viden og erfaring fra virksomheder kan overføres til privatøkonomi. I virksomheder er målet overskud, og vi kender vendingen ”tid er penge”. I privatøkonomien er overskud ikke målet, men midlet. Det eksakte mål er forskelligt fra familie til familie. Her har vi måttet opfinde et ny læresætning: »Tid og penge har kun værdi brugt rigtigt,« forklarer Gregers Paulsen.

Derfor bliver familierne forud for mødet bedt om at tage stilling til, hvilke kerneværdier familien bygger på, hvad forældrene vil, og hvordan de forestiller sig, at deres liv skal være i de forskellige livsfaser. Det danner grundlag for mødets første del, der primært er et coachingforløb, hvor familien skal definere, hvad den vil.

For Dorte Kuula, 35 år, og Henrik Særmark-Thomsen, 41 år, betyder individuel og fælles frihed meget. Derfor vil de ikke være slave af en stram økonomi som følge af forkerte investeringer i dyre biler, designermøbler osv. De prioriterer oplevelser og økonomisk frihed før materielle goder.

»Det er da udmærket med en dejligt hjem, men det behøver ikke ligne Bo Bedre,« som Dorte Kuula udtrykker det.

Ægtemanden nikker.

»Ikke et ondt ord om Koglen, men jeg er nok ikke parat til at betale så meget for en lampe. Hvad kunne man ikke have oplevet for de penge?« siger han.

En bil og hus i Brabrand

Henrik er afdelingsleder hos Hannibal & Marco Polo. Dorte er redaktør på Morgenavisen Jyllands-Postens rejsemagasin Explorer.

Parret ejer et hus i Brabrand og en andel i et sommerhus samt en Citroën Xsara fra 2001. De har begge pæne indkomster og umiddelbart fornuftige pensionsordninger. De mangler derimod tid og vil også gerne bruge flere penge på oplevelser sammen med børnene.

»Der er nogle rejser, som vi ikke vil udsætte, til børnene er flyttet hjemmefra. Safari eller en autocamper-tur gennem Canada er nu engang en større oplevelse sammen med børnene,« siger Dorte.

Hun er netop gået ned i tid for at få mere tid med familien i hverdagen, mens Henrik under coachingforløbet lover, at han fremover vil blive bedre til at overdrage ansvar og derved forsøge at komme ned på en 37 timers arbejdsuge.

Hvorfor afdrage på huset?

Gregers Paulsen har studeret parrets økonomi og spørger til baggrunden for en række økonomiske dispositioner. Bl.a. vil han vide, hvorfor de afdrager på deres boliglån.

»I fjerner jo en økonomisk frihed, som I netop ønsker,« pointerer han.

Henrik:

»Det er vel noget, man bare gør, fordi sådan har det altid været. Det gjorde vores forældre. Det ville jo være rart en dag er blive gældfri.«

Revisoren smider den første overraskelse på bordet. Hans beregninger viser, at med det forbrug og de indtægter, som parret forventer at have fremover, vil der - selv med en konservativ fremskrivning - være fire mio. kr. tilbage, når Dorte er blevet gammel - og ifølge statistikken enke.

»Jeres børn vil da være over 60 år og vil formentlig være materielt endnu bedre stillet end jer. Derfor vil det måske ikke være særligt fornuftigt at efterlade sig fire mio. kr. Det er fint, hvis det er det, I vil, men for mange er det faktisk utilsigtet. Havde de vidst det, ville de have prioriteret anderledes og givet børnene pengene tidligere i livet eller sikret sig, at pengene var gået til oplevelser. Hos familier er penge jo tilgodehavende oplevelser,« understreger Gregers Paulsen.

Dorte: »Det er helt uden betydning for mig, om vi efterlader os noget, hvis vi heller ikke har savnet noget. Men efterlader vi nogle ubrugte muligheder, gør det en forskel.«

Gregers Paulsen taster nogle nye forudsætninger for beregningerne ind på computeren. Hvis samfundsudviklingen bliver mere positiv med større vækst de næste 30-40 år, vil Dorte som enke have seks mio. kr. i nutidskroner, mens hun i tilfælde af faldende huspriser og økonomisk lavvækst vil stå med to mio. kr., når hun er for gammel til at bruge dem.

»Vi ser ofte, at mange sent i livet må erkende, at de ikke kan nå at bruge deres opsparede formue, og dermed har snydt sig for nogle oplevelser eller arbejdsfri år. Jeres fordel er, at I kan tage stilling til det, mens tid er,« forklarer Gregers Paulsen.

»Så skal kurven ned i den sidste ende,« siger Henrik.

»Det vil jo være frygteligt at dø med seks mio. kr. på bogen. Det giver mere mening at bruge pengene på os selv og børnene nu, og når de skal etablere sig,« mener Henrik.

Gregers Paulsen har på baggrund af de økonomiske oplysninger om familien beregnet, at den har et årligt forbrug på ca. 450.000 kr. Parret har skønnet, at deres samlede årsforbrug de kommende år som udgangspunkt vil være på samme niveau.

Men hvad nu, hvis de hævede forbruget med 100.000 kr. om året de næste 12 år, mens børnene stadig bor hjemme? Det vil ud over flere ferieoplevelser også kunne finansiere rengøringshjælp, så familien kan holde fri i weekenden.

Gregers Paulsen taster nye forudsætninger ind. Computeren regner lidt - og sender en ny kurve op.

»Det kan godt lade sig gøre. Så vil der stadig være 2,5 mio. kr. tilbage. Skal der være det?« spørger revisoren.

Det skal der ikke.

Ønskeliste op på bordet

Forundrede over alle de muligheder, der pludselig viser sig, lader Dorte og Henrik ønskerne få frit løb. Henrik bliver pensionist før Dorte. Ville der også være råd til, at hun stoppede tidligere på arbejdsmarkedet, så de fik f.eks. to ekstra pensionist-år sammen?

»Det vil i sidste ende koste lige omkring en halv mio. kr. Og når det ikke koster mere, er det fordi, det er så tæt på pensionsalderen, og renteeffekten er dermed ikke så stor,« forklarer Gregers Paulsen.

Parret har i flere år talt om at få bygget huset i Brabrand ved Århus om. Måske kunne der også blive penge til det. Gregers Paulsen regner på, hvad det vil betyde, hvis de bruger 500.000 kr. på renovering af huset nu. Først da ender kurven omkring nul, når Dorte vil være omkring 85 år.

»Og skulle den gå i minus på vores gamle dage, kunne man jo håbe, at børnene ville hjælpe, når vi nu har brugt vores penge på dem, da de havde brug for dem,« siger Dorte.

Dorte Kuula og Henrik Særmark Thomsen har fået noget at tænke over. Men rådgivningen har under alle omstændigheder betydet, at de ikke længere behøver at få dårlig samvittighed, når de bliver stillet spørgsmålet: »Har du råd til at blive gammel?«

Det har de. Og de har også råd til at nyde livet allerede nu.

»Hensigten er ikke at få folk til at bruge flere penge. Hensigten er at få afklaret, hvad man vil og dermed få ro i sindet,« siger Gregers Paulsen.

»Det kan godt være, at man ikke kan eller har lyst til at bruge flere penge, men så kunne man eventuelt hjælpe sine børn. Og under alle omstændigheder har man taget stilling.«