Uno er navnet på den særprægede motorcykel. Den ser ud til at være et-hjulet, men der er to hjul side-by-side. Foto: MotorcycleMojo.Com
Offentliggjort 29.04.08 kl. 12:38
Uno er navnet på en nyudviklet motorcykel, der blev præsenteret på årets nationale motorcykelshow i Toronto.
Opfinderen af den noget særprægede motorcykel er den 18-årige Ben J. Poss Gulak. Det særprægede køretøj vejer 54.4 kilo og har ingen knapper til at kontrollere maskinens funktion udover tænd-sluk-knappen.
Der er to hjul, men de sidder side-by-side, så den ved første øjekast ligner en ethjulet.
Man kører forlæns ved at presse kroppen fremad mod maskinen, oplyser MotorcycleMojo.com. Vil du køre baglæns, læner du dig bagud. Og jo mere du læner dig - fremad eller bagud - desto hurtigere kører den. Så nemt er det.
Ben J. Poss Gulak er vokset op i sin bedstefars isenkræmmerbutik og har det mest af sit liv leget med at bygge modeltog og andre maskiner. Og viste ret hurtigt at have så gode evner for mekanik og maskiner, at han har vundet konkurrencer på feltet. Endog på højt niveau.
En tur til Kina, hvor han oplevede voldsom forurening, fik ham på den tanke at udvikle et miljøvenligt transportmiddel.
Ben tegnede utallige udkast i hånden og ved hjælp af Googles gratis software ved navn "Google SketchUp". Tilfældigt stødte han på en sælger fra SolidWorks, et 3-D CAD software firma. Ben måtte forklare, at han ikke havde råd til så kostbart et program - men viste sælgeren, hvad han var i gang med. Næste dag modtog Ben en pakke med programmet "SolidWorks" og bogen "SolidWorks for Dummies". Og som MotorcycleMojo.com konkluderer, har Ben ganske givet mødt en klog sælger, der nok har gjort Ben en tjeneste, men nok også sikret sig selv en livsvarig kunde.
Annonce:
Annonce:


















Anklager kræver fængsel til politimand
Mistænkt for millionrøveri anholdt i Thailand
Læserne: Her er de bedste oplevelser i Sydfrankrig
Badmintonkvinder klar til kvartfinalen