En Cabby Black Line ligner udefra til forveksling andre vogne fra Cabby. Foto: Camping Nordic
Offentliggjort 28.11.09 kl. 13:07
Cabby præsenterer en campingvogn, der tager udgangspunkt i dansk designtradition og bringer hjemmets luksus ud på pladserne.
Det er de rene linjer - og ikke mindst den sorte farve, der dominerer i Cabbys nye vogn, Cabby Black Line. Og det er der en grund til.
Designerne har nemlig lagt stor vægt på at skabe en campingvogn, der appellerer til danskernes traditionelt enkle smag, og dermed har de skabt en vogn, som skiller sig ud fra mængden.
»Vi vil først og fremmest have, at man skal føle noget helt specielt, når man tager på tur i sin campingvogn. Det er det, vi har opnået med Cabby Black Line,« mener agenten Christian Jørgensen fra Camping Nordic.
Han er især begejstret for vognens køkken, der har væsentligt mere plads, end man kender det fra for eksempel tyske campingvogne, og det skyldes også, at Cabby har taget udgangspunkt i danskernes måde at indrette sig på.
»Danskerne bruger jo mange penge på køkkener, og de lægger derfor også stor vægt på det køkken, de har i deres vogn,« forklarer Christian Jørgensen.
Det handler med andre ord om at bringe hjemmet ud i campingvognen - og ikke kun i forhold til konkrete ting som sofaer, senge og køkkener. Ifølge Christian Jørgensen har det også været et mål at bringe den gode smag - design - ind i Cabby Black Line.
»Når jeg er i for eksempel Sverige, ser de på mig, som om jeg er fra en anden planet, når jeg fortæller, at danskere gerne betaler 1.500 kr. for en juletræsfod fra Georg Jensen, men sådan er danskerne - de er villige til at betale for godt design,« siger han.
Og netop derfor har Cabby fokuseret på at skabe harmoni mellem det funktionelle og det lækre design - for man kan sagtens få begge dele, lyder filosofien.
At der er lagt stor vægt på design, betyder ikke, at campisterne går glip af komforten.
Producenten har nemlig installeret en række tilbehør, der gør livet på campingferien lettere.
Blandt andet er aircondition i form af Dometic Blizzard 2200 en del af standardpakken. Det samme er en mover af mærket Truma SE, lædersæder, stort komfur og udvendig gastilslutning, så man i forteltet let kan sætte grillen eller en gasvarmer til, så vognen uden problemer kan bruges året rundt.
Cabby Black Line produceres kun i et begrænset antal og fås til 119.900 kr. Man kan læse mere på www.cabby.dk.
Annonce:
Annonce:
Annonce:


















Opdragelse fylder meget i institutionerne
Tre bjergbestigere er omkommet på Everest
Flere danskere rejser ud i verden
Badmintonkvinder klar til kvartfinalen