Tip     Print     RSS    Del    

Den krogmodnede bøf var fin til prisen, velstegt og saftig. Foto: Nanna Kreutzmann

Ned på jorden med Price-brødrene

Den klassiske franske fiskesuppe var nu ikke helt så klassisk endda - og tilmed til den tynde side. Foto: Nanna Kreutzmann

Brdr. Price

• Rosenborggade 15-17, 1130 København K
• Tlf: 38411020
• Åbningstider: Man-lør 12-01, søndag 12-24
• www.brdr-price.dk

Prisniveau:

• Tre retter med to glas vin for to personer ligger på ca. 1.200 kr.

Relaterede artikler

Brødrene Price ramt af østers-skandale

Af JESPER STEIN LARSEN

Offentliggjort 09.01.12 kl. 08:57

Brødrene Price har kastet sig over restaurantbranchen med et middelmådigt resultat.

Brødrene Price er et fænomen. Som skabere af en af de seneste års største tv-succeser har de fået tag i et publikum, der ellers aldrig vil spilde et minut med at se et madprogram i tv endsige købe en kogebog.

De humoristiske, legende og begavede madprogrammer ”Spise med Price” er på vej ind i den fjerde sæson, og de overmåde sympatiske brødre James og Adam er et af de hotteste brands i kongeriget.

De rejser rundt med deres smørshow i provinsen og sælger dvd'er og kogebøger som smør. Det kommer ikke af ingenting, for de sælger også en fortælling, som har fascineret folk dybt i denne ellers historieløse tid, hvor vi propper os med ligegyldige industriprodukter og lader os tyrannisere af alverdens kostguruer.

Det er fortællingen om mor og far, teaterægteparret Birgitte og John og deres hårdtarbejdende og livsnydende tilgang til livet, længslen tilbage til mormormadens rosenrøde paradis, hvor alt var hjemmelavet, og far bankede kød, hvor smørret var rigeligt, og ernæringseksperterne ikke fandtes, og hvor man tog sig tid til at kokkerere, gerne i flere dage og nød det, så hjertet sang.

Applaus for indsatsen

Kombineret med vid og stor faglig kunnen og den drillende brødrekonkurrence, der ligger som et evigt underspor i alle udsendelserne, har det givet succes - og det skal jeg være den første til at applaudere. I ”Spise med Price” laver de to smørkonger al slags mad, ikke bare som deres far lavede den, men mad fra hele verden, ny nordisk mad, sparemad, molekylær gastronomi, og jeg skal give dig.

Og så har de haft en drøm siden barnsben om at åbne en restaurant, og det er anledningen til denne anmeldelse.

Spisekøkkenet og spisestuen

Det kan jo ikke gå galt, tænker man, mens man prøver at finde et hul i onlinetidsbestillingen i december, og det var ikke let. Men det lykkedes en mandag klokken 18.

”Brdr. Price” hedder etablissementet, som ligger tæt på Nørreport i København i den smukke KFUM-bygning i Rosenborggade, der indtil 2006 husede Institut for Statskundskab. Det er ikke brødrene selv, der står for maden, det har de hyret folk til, men det er deres yndlingsretter, der står på menuen. Klassisk mad fra før verden gik af lave med meget franske aner i to versioner. Den uformelle og hurtige hedder Spisekøkkenet, mens det tungere skyts bliver rullet ud ved hvide duge i Spisestuen.

Her sad vi spændte klokken seks. Med forventning om et klassisk bistromåltid med vægt på saft, kraft, styrke og velsmag. Og rigeligt med smør.

Rigeligt med retter

Der er lædersofaer i fransk bistrostil langs væggene, som er dekoreret med gamle menukort, teatertegninger og malerier, som brødrenes berømte fader har malet en del af. Det er en overordentligt pæn og stilfuld ganske stor restaurant, og menukortet er bestemt heller ikke så spinkelt, som man ellers ofte ser det på den københavnske bistroscene. Ti forretter, ti hovedretter og en god håndfuld desserter, østers, skaldyrsbisque, foie gras terrine, kaviar, anderillette, cassoulet, nytårstorsk, bøf stroganoff, coq au vin, rørt tatar og et par klassikere fra tv-udsendelserne.

Brødrene selv måtte vi spejde langt efter, men det siges, at de dukker op hen på aftenen, serverer og fortæller anekdoter til de trængende.

Vi lagde ud med et glas Cuvée 735 fra Jaquesson, en fornem og intens champagne, og seks små franske østers med vinaigrette, fejlfrit og rent, inden vi gik om bord i næste servering. Min medspiser havde valgt Adams salat med confit de canard. En salat af friséen, granatæblekerner, valnødder, brødcroutoner og and, som godt nok i menukortet kaldes sprød, men som jeg efter at have smagt måtte omdøbe til tør, og det er jo ikke lige meningen med andeconfit - her savnede jeg confit'ens dybe fede smag.

Fiskesuppe på fransk

Heller ikke jeg kom perfekt i gang med måltidet. Jeg fik en tallerken klassisk fransk fiskesuppe fra Sydfrankrig, som der stod i menuen, med rouille og croutoner, men så var den heller ikke mere klassisk. Den var ganske vist ledsaget af små croutoner og en udmærket rouille, man kan diskutere om der burde have været gruyèreost med, det foretrækker jeg, men selve suppen var langt fra det, jeg forbinder med en klassisk fransk fiskesuppe, som domineres af fennikel, tomat, hvidløg, timian og den koncentrerede indkogning af suppen, der laves på rigelige mængder fisk. Denne suppe havde nok fennikel som ingrediens, men den var glat og mørkerød, nærmest bisqueagtig og alt for vinøs i smagen. Og værst af alt, den gjorde ikke megen væsen af sig og kunne bestemt have været kraftigere.

Bøf og bearnaise

Til hovedret fik min ledsager en bøf af krogmodnet dansk oksekød på 300 gram med bearnaise. Den koster 285 kr. og var fin til prisen, velstegt, rosa og saftig, men måske er det lige at stramme den at tage 40 kr. for pommes frites oveni, men også de gik rent hjem, sprøde og stadig i grundkontakt med kartoffelsmagen. Også bearnaisen var upåklagelig.

Jeg havde valgt cassouletten, en klassisk fransk bonderet fra Languedoc, typisk bestående af pølser, gris og andeconfit, alt sammen bagt i ovnen under et lag af hvide bønner og rasp. Det er en rustik og tung ret, der virkelig smager igennem, men ikke hos Pricerne. Igen var det andeconfitten, der her brillerede ved sit fravær af koncentreret smag. Der var, så vidt jeg kunne vurdere, en hvidløgspølse, som smagte glimrende, og små stykker svinekød i retten udover de perfekt møre og saftige bønner. Vi drak et glas Chianti Classico fra Fontodi fra 2007 til maden, en fyldig og krydret vin med masser af tanniner og smag af sorte bær og peber.

Mormors æbledessert

Til dessert valgte vi mormors æbledessert, en nationalret, som næppe laves bedre i byen. Makroner opblødt i sherry, æblemos og flødeskum - skønt! Min ledsager fik en tiramisu, der ikke gjorde smagsmæssigt indtryk, snarere tværtimod, men det værste var dog, at der på tallerkenen flød noget, jeg bedst kan beskrive som væske ud under den. Vi taler ikke om saft, men om noget, der i umiskendelig grad mindede om frysevæske eller i hvert fald kølevand, der bredte sig under kagen.

Prismæssigt er vi på det normale niveau for et bistromåltid i København, man slipper let 1.200 kroner for tre retter mad med et par glas vin til to personer - det er ikke rasende dyrt og heller ikke det modsatte.

Portionerne er store, betjeningen venlig og imødekommende, atmosfæren her tre uger efter åbning stadig lidt benovet blandt publikum, og lokalerne er meget smukke og behagelige. Men maden er ikke noget specielt. Og der er nok længere fra statussen som tv-kokke-darlings til en markant plads på den københavnske restaurantscene, der p.t. bugner af gode tilbud, som let matcher Price på pris, og ikke mindst på indhold. Tænk bare på Melée eller Pastis.

Jeg var skuffet, jeg havde forventet mig mere kraft og velsmag. Når jeg dertil lægger de 45 minutter, vi måtte vente, inden hovedretten kom, så lander vi på tre stjerner for en præstation på middelniveau.

LÆS OGSÅ: Økologisk herremad i Kødbyen