Tip     Print     RSS    Del    

Udsigten ud over den lille sø med dragebådene er der stadig ikke noget i vejen med. Foto: Mik Eskestad

Sushi ved tårnets fod

Det Japanske Taarn i Tivoli. Foto: Mik Eskestad

Sushi med råstegt tun. Foto: Mik Eskestad

Læs livsstil.guide.dk

Ny bilRestaurant

Med udsigt til PjerrotMan sidder fantastisk godt på Nimbs terrasse, men maden er et stykke fra at være fejlfri på etablissementets mere folkelige spisested.

Seksstjernet Koche-oplevelseNormalt er det værterne, der siger tak til gæsterne. Men når man har været gæst hos brødrene Koch på Århus Havn, har man lyst til selv at sige tak for en fantastisk aften.

Århus-skovtur i luksusklassenEn skovtur kan være andet og mere end en frokostkurv, rødternet dug og kamp mod skovmyrer - for eksempel når der ude i skoven ligger en rigtig god restaurant.

Madfryd i Børkop VandmølleDet er ikke svært at forestille sig, hvor smukt stedet vil tage sig ud i det tilstundende løvspring.

Blandt primusser og pyntebøgerOdder Parkhotels restaurant fremtræder som en lille, hyggelig kulisseoase i et ellers ret kedeligt kvarter.

Færøerne møder JapanJens Rahbek har skabt et københavnsk spisested med rå og ristede nordatlantiske råvarer.

Det Japanske Taarn

• Vesterbrogade 3
• 1620 København V
• Tlf: 33 33 78 00
• http://detjapansketaarn.dk/
• Åben: Mandag-søndag: 12-22.
• Menu: Fem retter 475 kr.

Af JESPER STEIN LARSEN

Offentliggjort 30.07.10 kl. 09:17

Det Kinesiske Tårn i Tivoli er efter en større renovering blevet til Det Japanske Taarn.

Jeg har før spist i Det kinesiske Tårn i Tivoli, og selv om maden ikke var noget at skrive hjem om, var udsigten fra tårnet over den lille sø med dragebådene og resten af forlystelseshaven det hele værd. Det var før, moderne torturinstrumenter som Det Gyldne Tårn, Vertigo og Dæmonen tiltrak horder af forlystelsessyge teenagere og fyldte himmelrummet over haven med skrig og mennesker i halsbrækkende hastigheder. Meget er forandret.

I dag er selve tårnet lukket for gæster, fordi trappen er for stejl og smal, men restauranten breder sig omkring dets fod, og kinamaden er skiftet ud med noget, som ejerne kalder panasiatisk mad med sushi, wokretter og det berømte og ekstremt dyre japanske wagyu oksekød som hovednumre. Tårnet er blevet renoveret for adskillige millioner, lokalerne er lyse og smukke, Lars H.U.G. har fået lov til at male toiletterne, og der er et nyt og friskt pust over hele etablissementet.

Venlig uvidenhed

Vi havde bestilt bord på terrassen, men man kan også sidde indenfor. Der gik godt 25 minutter, før vi fik lov at bestille, og det er for lang tid. Generelt må man sige, at serveringen er venlig, men temmelig uvidende, intet kendskab til vin, og vores tjener havde sågar et hav af små nussede sedler i forklædet, så hun kunne forklare, hvad specielle sushiruller som Call 911 og Rainbow Roll indeholdt - det var ikke elegant, men pyt, det er Tivoli.

Vi lagde ud med tre retter plukket rundt omkring i menukortet, som ud over ovennævnte også rummer salater, suppe og sticks. Husets hjemmelavede forårsruller med oksefilet, forårsløg, ingefær, bambus og spirer var to store ruller skåret over, sprøde, lidt rigeligt med dej, men velsmagende. En lækker salat af soft shell-krabbe med spinat, skalotteløg, mango, papaya og en syrlig ponzu-dressing.

De meget lækre krabber bliver fanget i dagene lige efter, at de har skiftet skal, og man spiser dem derfor hele - her var de friterede og ultrasprøde og sødmefulde. Den tredje ret var yakitori - japanske syd eller sticks - to meget små stykker oksefilet angiveligt marineret i kokos og honning, uden at vi dog kunne smage det - de var tørre og havde fået for meget. Velsmagende hjemmelavet peanut- og chilisauce kunne ikke rette op på det faktum. Vi drak et glas hjemmebrygget øl med strejf af koriander og ingefær, og med en udendørstemperatur på den anden side af 25 grader var det et godt let, syrligt valg.

Velstegt bøf

Hovedretten var en bøf i japansk dressur. Wagyukødet stod i over 1.000 kr. for to personer, så jeg valgte i stedet en australsk ribeye på 250 gram til 218 kroner. Den ankom med en salat, der var identisk med krabbesalaten minus krabbe, fint, men noget uopfindsomt. Jeg havde bestilt bøffen rare og fik den præcis sådan, stegt på yderkanten, helt rå og alligevel varm i kernen. Saucen var en teriyakismagende dip, som passede fint til kødet.

Min medspiser kastede sig over en sushimenu, seks klassiske nigiri, tun, laks og reje og seks ”western style sushi” insideout makiruller med krabbe og avokado, sesamfrø og agurk. De var helt friske, pæne og meget autentiske. Specialrullen Call 911 var en makirulle med reje og chili - den var nu ikke så stærk, at vi fik brug for at ringe efter nogen, men smagte også godt.

Til sidst indtog vi en panna cotta lavet på grøn te med mango, passionsfrugt-coulis og friske bær og en chokoladekage med hjemmelavet grøn te-is. Begge beviste til fulde, at de også mestrer desserter i det åbne køkken, hvor man i øvrigt kan se maden blive til.

Til den dyre side

Betjeningen var ikke imponerende, men kokkene kan deres kram. Det varierede menukort har gode tilbud til gæsterne, og sikkerheden og kvaliteten er lige høj, når det gælder sushi og store bøffer. Prismæssigt er vi over middel. Vi måtte i alt af med 1.400 kroner for tre en halv serveringer til to personer, to øl og en flaske vin, der blev anbefalet af huset, men ikke var nogen stor oplevelse. Vi ligger mellem tre og fire stjerner, men Tivolis japanske nyhed lander på fire, da madoplevelsen ikke lod sig ødelægge af diverse småfejl.

LÆS OGSÅ: Med udsigt til Pjerrot