Byggeri





Tip     Print     RSS    Del    

Pizzaer som i Napoli


Ud over rustik no nonsense-mad har Bottega pizzaer på menuen til priser, der er væsentligt dyrere end hos den lokale tyrker. Foto: Niels Hougaard

Bottega


Dronningensgade 42
1420 København K
Åbent alle dage kl. 12-24
Restaurant: 3295 5571

Menu: 4 retter til 285 kr. med tilhørende vinmenu til 250 kr.

Vurderinger
Politiken
Fire ud af fem kokkehuer. Sept. 2008.

Berlingske Tidende
Fire ud af seks kokkehuer.

Aug. 2008.


Tip: Lyder Bottegas italienske mad som noget for dig, vil du også synes om Famo på Vesterbro og Frederiksberg eller Fischers Pastaværtshus på Østerbro.

Bottega er heftigt kommenteret på internettet, men gør de negative kommentarer til skamme.
God stemning, solid syditaliensk husmandskost og sprøde, luftige pizzaer til billige penge.

JESPER STEIN LARSEN

Offentliggjort 12.12.08 kl. 13:28

Billigt italiensk folkekøkken på Christianshavn serverer god stemning, solid mad og suveræne pizzaer.

Hvis man som jeg bruger internettet til at guide sig rundt i restaurationsverdenen, er den italienske restaurant Bottega på Christianshavn et interessant eksempel på, hvor meget man kan læse om et sted, inden man besøger det - og ikke mindst hvor meget forskelligt. Enhver, der har deltaget i et forældrerådsmøde eller en generalforsamling i ejerforeningen, ved, at demokrati kræver uendelige mængder af tålmodighed og tolerance.

Internettets underskov af kulinarisk folkedomstol er ingen undtagelse - her spyer folk domme ud og sviner restauranter til i et omfang, der kan være temmelig chokerende - også for en madanmelder. Og Bottega er et sted, mange virkelig mener noget om - enten er det himmelsk, eller også bliver stedet skældt ud for den manglende mulighed for bordbestilling, de små portioner, den arrogante betjening, eller hvor skoen nu lige trykkede, da der skulle uddeles verbale flamske lussinger - anonymt forstås.

Bottega er ikke bange for kritik. På hjemmesiden ses denne opfordring: »Skriv hvad I mener: Er her en munter atmosfære, eller er vi en flok ondartede psykopater?«

Restauranten har skaffet sig et vist ry for at servere billig italiensk hverdagsmad af høj kvalitet med benene solidt plantet i støvlelandets madkultur. Holdet bag Bottega tæller erfaring fra Italien og Michelin-restauranterne Formel B og Noma og har nu åbnet en filial på Skovriderkroen i Charlottenlund.

Klassisk tynd pizza
Ud over rustik no nonsense-mad har Bottega pizzaer på menuen til priser, der er væsentligt dyrere end hos den lokale tyrker, men det er så til gengæld den klassiske tynde og sprøde italienske udgave uden shawarma, cocktailpølser eller bearnaise.

Den megen forhåndsviden fra internettet kan være både god og dårlig - for vores vedkommende resulterede den i en lidt skrøbelig forventning og et tidligt fremmøde for at sikre os det bord, man ikke kan bestille i forvejen. Vi kom kl. 18 og kunne vælge mellem flere borde, men en halv time senere var løbet kørt, og folk stod i kø resten af aftenen.

Det er en kliche, at italienerne elsker, at man tager små børn med på restaurant, for selvfølgelig er det ikke en fest at balancere rundt med bakker med 12 tallerkener med små menneskekugler plirrende om benene, men børnefamilier skal jo også kunne spise ude.

En varieret menu
På Bottega tacklede de vores toårige med et overskud, der fik samtlige negative indlæg på nettet om sur og arrogant betjening slettet fra min harddisk. Der kom en barnestol med det samme. Og vi gik i gang med menukortet, som er varieret og enkelt på en gang. Ud over pizzaerne, som spænder fra den klassiske margerita over variationer med ansjoser, parmesan og rucola til de dyreste, som er lavet med ægte bøffelmælksmozzarella, er der en firerettersmenu til 285 kr. og a la carte. Den dyreste hovedret koster 185 kr., og resten ligger på den lette side af en 100-kroneseddel.

Jeg tog menuen, min ledsager spiste a la carte, og børnene fik pizza.

Inden poderne fik sulten stillet, ankom fire antipasti, som bestod af carparccio med pinjekerner og rucola, bønnepuré med crostini, grillede courgetter med parmesan og bøffelmælksmozzarella med parmaskinke. Det lyder lige så enkelt, som det var. Gode råvarer, nænsomt behandlet, ren velsmag. Vi fik et glas hvidvin fra Cantina Cellaro på Sicilien, en inzolia IGT fra 2006 med en fed, lidt småbitter smag til at begynde med.

Tjener med overskud
Og så kom pizzaerne. De skabte ro ved bordet et stykke tid - og fortrydelse hos mig, der ellers intet havde at klage over. Den ene var med mozzarella og kogt skinke, den anden med mascarpone og salami, og de var sprøde, lette og store. Rigtig mozzarellaost gør en forskel - så stor, at det nærmest er umuligt at sammenligne den sædvanlige pizza med dansk gummiost og tyk bund med denne italienske udgave.

Vores tjener havde sved på panden, men der sad et smil nedenunder, og han nynnede sig igennem aftenens stigende tempo. Det var ikke alt, han vidste, men han kompenserede med venlighed.

Vi fortsatte med risotto med svampe og persille, lige lidt for grødet, som om den havde stået en tand for længe, og jeg fik en glimrende hjemmelavet pasta med græskar, mens vores toårige datter udforskede resten af lokalet med den 12-årige som oppasser. I take-away-afdelingen, som gemmer sig bag et forhæng, syntes den lokale efterspørgsel efter pizzaerne umættelig.

På gensyn
Som hovedret fik vi en ovnbagt helleflynder med tomat, capers, blegselleri, oliven og timian, en smagfuld og velkrydret fisk. Menuens hovedret var vildand med brune linser i stuvning med blegselleri og bananløg, vinterligt, tungt og meget delikat. Jeg fik et enkelt glas Barolo fra Balbi Soprani fra 2003 - en kraftig, tør og kompleks vin med smag af lakrids, som stod glimrende til den solide mad. Som tilbehør havde vi bestilt grillede grøntsager i olie og grøn salat - igen præget af den særlige enkelhed og høje kvalitet i udvalget af råvarer. Desserten blev en velafbalanceret tiramisu og en pannacotta med syltede pærer til de voksne, mens børnene fik hjemmelavet luftig sorbet i citron-, ananas- og vandmelonudgave. Her spurgte vi, om vi kunne få en enkelt kugle til den mindste, hvorpå tjeneren svarede:

»Hvis jeg kommer ud i køkkenet og siger det, så sender de mig ind igen - uden is.«

Oversat betød det: Vi har helvedes travlt!

Lokalet er tjekket indrettet med en smart bar i træ, røde mosaiksøjler, rå vægge, kunst og flere store runde borde i midten, som var besat af stamgæster. Stemningen var god og uden mislyde, maden stort set upåklagelig. Og prisniveauet er lavt. To mennesker kan let spise sig mætte for 500 kr., vinen kan fås i glas, og der er flasker fra 200 kr. og op. Et godt glas vin og en pizza vil koste 150 kr.

Vi mødte en blanding af det lokale folkekøkken, middag hos en italiensk mama og trendy storbyhule, da vi henlagde familiens søndagsmiddag til Bottega. Og det bliver ikke sidste gang.



Børn & Unge:
Børn får selvtillid af mors kærlighed
Amerikansk forskning viser, at børn klarer sig bedre som voksne, hvis moren er omsorgsfuld. Læs artikel
Have:
Økologer vil forbyde sprøjtegift
EU's regler forhindre angiveligt sprøjtefri zoner i de danske haver. Men Det Økologiske Råd vil have Danmark til at udfordre EU for at redde grundvandet.Læs artikel
Børn & Unge:
Lydoptager kan afsløre autisme
En ny type lydoptager i spædbarnets sparkedragt kan med stor sikkerhed afsløre autisme. Læs artikel
Bil:
Skærpet slagsmål om bilkunderne
Nu vil bankerne også ind på leasing-markedet og lover samtidig besparelser til kunderne. Læs artikel
Biler:
Udskældt Ford bliver billigere
Fords har brugt to mia. kr. på ny øko-Explorer SUV.Afspil indslag
Dit liv:
Cykelsporten får det sorte stempel
Post Danmark udgiver 10 særfrimærker i anledning af Post Danmark Rundt-løbet. Læs artikel
Dit liv:
Utroskab trives i varmen
En tredjedel af danskerne indrømmer, at de har været deres partner utro. Varmen får sidespring til at blomstre. Læs artikel
Bil:
Boxster-duel mellem brødre
I blåt ringhjørne har vi Porsche Boxster, mens Boxster Spyder står klar i hvidt hjørne. Læs artikel

Annonce:


Annonce:


FPN

Sommerquiz

Vind lækre præmier i sommervarmen.
Debatforum

Slottet i Nord Lædervest Huset ligner en svensk herregård, ligger i et berygtet postnummer og danner den hyggelige ramme om seks boliger. Living har besøgt fotograf Ulrik Jantzen, der bor på 88 kvadratmeter med sin lille familie. Læs artikel

Her er kameraet der filmer i 3D

Panasonic har lanceret et 3D-kamera til private.

Sådan får du større muskler - gratis

JPtv har testet de gratis træningspavilloner, der står mere end 40 steder i Danmark.

Svensker bygger hotel i trætoppen

I det nordlige Sverige er der åbnet et hotel, hvor værelserne er bygget i træerne.

Sådan sparer du kassen på strømmen i huset

El-forbruget er stort i de danske hjem. Men få ændringer kan mindske el-regningen.

Høj puls = Flad mave

En fitness-ekspert viser dig, hvordan du forbrænder mavefedtet og får en flad mave.
Mobil


Test: LG GD 880 Mini - god til det basale

Af MAY FREDERIKSEN, Mobilsiden.dk

Mobil: LG's nye mini-model er en lækker, brugervenlig telefon, men opsætningen er lidt besværlig.

Briter bygger verdens hurtigste bil

Når bilen er færdig, skal den kunne køre over 1600 km/t.
Bil

Nyt bid i Audi TT

Først angreb Peugeot med RCZ-modellen. Men nu bider Audi fra sig med en faceliftet TT.

Indland
26-årig følte sig forfulgt af Se & Hør
I taxa, der kørte 150 km/t, rev psykisk syg mand i rattet, fordi han følte sig forfulgt. Chaufføren døde. Læs artikel
Udland
Turen går til
Sport
50-årig sprinter ved EM
Merlene Ottey blev den ældste atlet, der nogensinde har konkurreret i forbindelse med EM i atletik. Læs artikel
Ny viden


Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra fpn.dk. fpn.dk har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
fpn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: redaktion@fpn.dk