Tip     Print     RSS    Del    

Det lille lyse lokale hos Aamanns er ikke velegnet til diskrete business-forhandlinger. Foto: Bo Svane

Gastronomisk fornyelse hos Aamanns

Tøndemodnede islandske sild i eddikelage med rødbeder, peberrod og dild-frø, serveret med æble/peberrodscreme og rødbeder. Foto: Bo Svane

Karakterer

Aamanns, Øster

Farimagsgade 10

2100 København Ø

www.aamanns.dk

Tlf.: 35 55 33 44

Åbent man-fre 10.30-20, lør 11-16

Mad:

[x] [x] [x] [x] [x]

Betjening:

[x] [x] [x] [x]

Atmosfære:

[x] [x] [x] [x]

Relaterede artikler

Klipfisk i kongens by

Af Niels Lillelund

Offentliggjort 16.05.08 kl. 08:23

Frokostens emne skal ikke være hemmelige forretninger, hvis man henlægger den til Aamanns. Men der er tale om en opmuntrende gastronomisk fornyelse.

En forretningsfrokost kan være mange ting, al den stund forretninger er mangelunde. Mørkets gerninger eller solbeskinnede spekulationer, under alle omstændigheder bør de forretninger, der handles af på Aamanns ikke være alt for hemmelige. De vil nemlig ikke forblive hemmelige ret længe, for her er kun to borde i det lyse lokale, og heraf er i hvert fald det ene udlagt til fælles spisning ikke af den påtrængende, kollektivistiske art, men fælles nok til, at man kan høre, hvad hver andre taler om, det være sig skifteretten eller superligaen.

Alt dette er imidlertid detaljer og forsvindende ligegyldigt i forhold til dagens gode nyhed, nemlig at Aamanns repræsenterer intet mindre en gastronomisk fornyelse, en sand revitalisering af Danmarks eneste bidrag til verdensgastronomien, nemlig smørrebrødet. En ung mand ved navn Adam Aamann har bevist, at man i fuld respekt for traditionen kan digte lidt videre på klassikerne og give dem nyt liv. Han har lagt sin forretning på Østre Farimagsgade, lige ved siden af restaurant Luns, og han bidrager således til gadens status som et mødested for gode måltider.

Kortet skifter hver anden måned med årstidsrigtige ændringer, men der er da også klassikere, der går igen, og sild kan man naturligvis få. På kortet beskrevet som »tøndemodnede islandske sild i eddikelage med rødbede, peberrod og dildfrøserveret med æble/peberrodscreme«. Og det var en meget rød ret, smuk at skue og med den gode sild som værdigt centrum for smagen, der havde god balance, først og fremmest fordi silden ikke var druknet i en industriel, sødlig lage, men virkelig smagte godt i sig selv og ikke kun som en undskyldning for at drikke snaps.

Et stykke med svinebryst braiseret med æblemost, honning og balsamico var garneret med sprøde salater vendt med rødløg, syrlige æbler og ristede valnødder. En lettere eksotisk fantasi over en dansk klassiker og forbavsende mild i smagen, så det gode grisekød også fik lov til at spille en rolle.

Og hønsesalat. Jeg ville ønske, at byens forsamlede frokostværter ville lægge vejen forbi her for at smage, hvad hønsesalat kan og bør være. Nemlig ikke en mad med mayonnaise, men en ret baseret på fjerkræ, træg i konsistensen med et lille skarpt bid fra bladselleri, holdt sammen af en virkelig god, hjemmerørt mayonnaise og et par stykker sprød bacon ovenpå. Kongeligt, simpelthen, og det troede jeg aldrig, jeg skulle komme til at sige om hønsesalat.

Oksetyksteg ankom med »vores egne sprøde løg«, rigtigt sprøde og rigtigt lækre og en suveræn remoulade lavet af rodfrugter, dertil høvlet peberrod og kørvel. Igen en harmonisk servering, der lod hver enkelt ingrediens træde frem

Osten var Gule Christian, en rødkit fra Stensgaard, for alle råvarer på Aamanns synes at have danske stamtavler, også øllet fra Herslev Bryghus, og det er godt nok.

Aamanns må prøves, det er vanedannende. Og hvis omgivelserne og langbordene er for afslappede til dagens forretninger, så fås delikatesserne også som take away. Så kan man henlægge måltidet til kontoret, hvis man meget gerne vil det.