Tip     Print     RSS    Del    

Bygningen er ældre end H.C. Andersen, hvis barndomshjem ligger lige over for. Den blev bygget i 1771, og digteren blev født i 1805. Foto: Carsten Andreasen

Under Lindetræet: Godt - men for dyrt

En amuse af svinekæber, flæskesvær og puré af brøndkarse. Madfotos: Tage Clausen

Fynske forårsruller i december - med and og rødkål.

Vilsvin med kastanjer, pommes anna og jordskokker.

Under Lindetræet

• Gourmetrestaurant med højt kvalitetsniveau og høje priser.
• Ramsherred 2, 5000 Odense
• Telefon 6612 9286
• www.underlindetraet.dk

Af TAGE CLAUSEN

Offentliggjort 19.12.11 kl. 09:27

Placeringen over for H.C. Andersens hus i Odense er et aktiv, men det udnyttes rigeligt.

Ku' I tænk' jer så'n én te og ka' få lidt farvikinnerne?«

Farve i kinderne? Udtalt på fynsk er det jo egentlig en charmerende måde at få placeret den fornærmelse, at gæsterne ser lidt gustne ud. Men det var nu nok ikke personligt ment, for remsen blev gentaget over for de øvrige gæster, herunder en ret rødmosset herre.

Det drejede sig om en aperitif bestående af et glas mousserende vin med et skvæt paradisæblesirup. En lokal fynsk kir royal, så at sige.

Lad det være sagt straks: Maden er fortræffelig og kunne i sig selv begrunde fem store stjerner. Men når man betaler 2.900 kr. for to personer, har man også lov til at forvente noget ud over det jævne. Når man samtidig skænker den dyre vin så nærigt, at det nærmer sig det pinlige, og tilmed bytter om på vinene og spilder på dugen, så må vi ned på fire stjerner i den samlede bedømmelse.

Vand fra Italien

Der var lagt op til en rigtigt god og hyggelig aften, og det blev i det store hele indfriet. Man kan selvfølgelig sige nej tak til det tilbudte glas cremant d'Alsace med paradisæblesirup, men det ligger ligesom i luften, at det hører med. Den smagte godt og blev ledsaget af et kogt vagtelæg og en lille pind butterdej med rygeostecreme. Pris: 95 kr. pr. glas.

Det hører sig også ligesom til, at man siger ja tak til vandet. Ledsageren ville have uden brus og anmelderen med, så vi måtte have to enlitersflasker, som kostede 65 kr. pr. stk., men så kom det også helt fra Italien og blev ledsaget af en lille tale om Galvanina-kilden og dens fortræffeligheder. Så var vi allerede oppe på 320 kr., inden vi rigtigt havde fået begyndt.

Fem retter plus vinmenu

Under Lindetræet signalerer tydeligt, at det drejer sig om en gourmet-restaurant, hvad den da også er. Der kan vælges mellem syv forskellige retter plus en ostetallerken til 145 kr. To retter, som er mindstebestilling, koster 390 kr., og så stiger det ellers til 900 kr. for alle syv - og altså 1.045, hvis man tager osten med. Dertil tilbydes en vinmenu, som starter ved 240 kr. for to glas og stiger til 855 kr. for otte glas.

Restauranten har også et pænt og varieret vinkort, hvor de dyreste næsten nærmer sig Brixtofte-klassen, men vi stolede på husets ekspertise og valgte vinmenuen til vore fem retter.

De to første forretter, Lindetræets vegetarret og fiskeconsommé sprang vi over og gik direkte til en ristet sandart, en foie gras-terrine, forårsruller (ja, forårsruller!) med and og rødkål, stegt vildsvin og chokoladedessert.

Ja, det vil sige, først fik vi en ualmindeligt velsmagende amuse bestående af et lille stykke terrine af svinekæber med sprød flæskesvær ovenpå. Det lovede godt.

Det gjorde næste ret også, skindstegt sandart med choucroute, rieslingsovs og baconsirup. Choucroute hedder surkål på dansk og sauerkraut på tysk, men det lyder vist fornemmere på fransk. Det var en flot servering med sprødstegt ventréche (saltet brystflæsk) ovenpå. Også vinen dertil var et helt perfekt valg, en riesling kabinet trocken Deidesheimer Kieselberg 2010, men beskænkningen var nærmest, hvad vi i andre sammenhænge ville kalde en smagsprøve.

Foie gras-terrinen med syltet rødbede, trøffelolie og honning var god, men tjeneren dukkede op med en vin, som var tiltænkt den næste ret. Det gjorde vi hende opmærksom på, da vi så flasken, men hun henviste blot til, at vi måtte snakke vin med hendes kollega, da hun blot var elev - hvorefter hun hældte en ordentlig sjat fine old tawny ved siden af glasset. Det kan jo ske, og vi forlanger ikke, at den fine, hvide dug skal skiftes ud i den anledning, men hun kunne i et mindste have sagt undskyld. Den rigtige vin til leveren var en banyuls blanc 2008 fra Mas Blanc, og det var et fint match til leveren og det kraftige tilbehør med bl.a. balsamico.

Fynske forårsruller

Den sidste af de tre forretter var en ret speciel udgave af en forårsrulle. Underligt lyder det, men en yderst vellykket kombination var det. Rødkål og confiteret andelår svøbt i fillodej og dybstegt. Sødt, salt, fedt og sprødt i en dejlig kombination med syltede perleløg, løgpuré og kugler af ingridmarieæbler. Det krævede en kraftig vin, og det fik vi. Det er nok ikke sædvane at drikke Buller fine old tawny til and med rødkål, men det var altså, hvad vi fik serveret her, og det var overraskende harmonisk.

Hovedretten var stegt vildsvin i en kombination af kam og mørbrad stegt hver for sig. Tilbehøret var bagte jordskokker, kastanjer, pommes anna, nødder og syltede tyttebær. Dertil en ualmindeligt kraftig og velsmagende sovs, som oven i købet blev suppleret med en ekstra kandefuld. Her er vi lige ved at forfalde til klicheer om syngende juleengle, men vil afstå og i stedet tale pænt om den tilhørende vin, en barbera d'Alba Donna Elena 2007 fra Cascina delle Rose, Piemonte.

Forretterne var serveret i pæne portioner, så sultne var vi i hvert fald ikke, da vi oveni fik tilbudt en ekstra servering af hovedretten.

Kikset vinvalg

Det afstod vi fra, for der skulle også være plads til desserten, en chokoladekage med kvæder, kvædesorbet og is af hvid chokolade. Det var en velsmagende, men meget sød ret, og her svigtede sommelierens dømmekraft for første og eneste gang denne aften. Den tilhørende moscato di panterialle Kabir fra Donna Fugata var som en duftende blomstereng, da vi smagte på den, men døde helt, da vi havde taget en første mundfuld af desserten. Så vi spiste desserten, skyllede ganen med vand fra Italien og ydede vinen retfærdighed som afslutning.

Ledsageren bestilte en café au lait. »Det har jeg ikke,« erklærede tjeneren, men tilbød en kop kaffe med varm mælk i en kande ved siden af, så gæsten selv kunne blande (30 kr.).

Vores samlede bedømmelse peger i forskellige retninger. Maden var til fem store stjerner, og den blev serveret i rigelige portioner, oven i købet med mulighed for supplement af hovedretten. Vinene, derimod, var med en enkelt undtagelse velvalgte, men blev skænket i uforskammet små portioner. Vi er jo i byen og skal ikke hjem og løse andengradsligninger bagefter, så der burde have været lidt mere balance i tingene. At tjeneren serverer en forkert vin, ignorerer gæstens indvendinger og spilder på dugen, hører hjemme i småtingsafdelingen, men indgår i en samlede vurdering, som ender på fire stjerner.

LÆS OGSÅ: God smag i Odense på alle måder