Tip     Print     RSS    Del    

Kok Marc Nöel har gang i lækkerierne på Restaurant Piaf i Silkeborg. Foto: Ole Lind

Stjernetræf i Silkeborg

Dampet helleflynder med æblepure, æblekugler med dild og hjemmesyltede perleløg. Foto: Ole Lind

Braiseret vildsvinebryst med selleri, rugbrød og kørvel. Foto: Ole Lind

Soufflé af kammuslinger med hjemmelavet pasta af blæksprutte, syltede rødbeder, persilleolie og hummersirup. Foto: Ole Lind

Restaurant Piaf

• Nygade 31, Silkeborg
• Tlf. 8681 1255
• www.restaurant-piaf.dk

• Åbent: Køkkenet er åbent tirsdag-lørdag kl. 18-21.30. Frokoståbent mod forudbestilling.
• Tre menuer: Fra 288 kr. for tre retter til 558 kr. for seks retter.
• Vinmenu til nogenlunde det samme.

Vi valgte en femrettersmenu og spiste for 1.661 kr., inkl. 595 kr. for vin og 110 kr. for kaffe og te.

Af TINA BRYLD

Offentliggjort 15.01.10 kl. 07:18

Kunsten trives i det midtjyske - også madkunsten. Vi har været på stjernevisit på Restaurant Piaf i Silkeborg.

I Asger Jorns hjemby, Silkeborg, trives kunsten stadig, står der på byens egen hjemmeside. Vil du se nærmere på kunsten i Silkeborg? spørges der i næste sætning.

Jo, lad os det, men denne aften gælder det hverken Kunstcentret Silkeborg Bad, Galerie Moderne eller Silkeborg Kunstmuseum, der i øvrigt også er gået i vinterhi. Nej, nu gælder det madkunst. For også restauranter af allerbedste slags kan Silkeborg byde på, bl.a. Restaurant Piaf, som er aftenens mål. Og let at ramme, viser det sig - lige midt i byen og med parkeringsmuligheder lige ved siden af. Gratis.

Piaf er et hyggeligt sted, indrettet i en sjov blanding af tunge, mørkerøde velourgardiner, rustikt pudsede, rustfarvede vægge og store akrylbilleder på træplader. Bordene er mast helt ind i billederne, der vel var rigeligt store til de lange, men smalle rum.

Fin service

For en, der elsker at få god service, lige så meget som hun hader det modsatte, var det en fornøjelse at komme ind på denne restaurant, hvor vi på alle måder blev taget godt imod.

Piaf har tre menuer at vælge mellem. Den store, menu degustation, er hofnummeret med fire retter for 398 kr., fem for 478 kr. og seks for 558 kr. Her er der, som restauranten selv beskriver det, fokus på de små detaljer med overraskende smagsnuancer.

Det fik vi at smage, da allerførste appetitvækker blev serveret: et højt glas med ”kartoffelsifon” med bitte små bacontern og basilikumgelé. Ikke bare var den lun, hvad der var i høj kurs denne bidende kolde aften, den var også en himmerigsmundfuld. På samme tid fik vi brød med durum eller malt af den slags, der lokker en durk ned i brødfælden, hvor man er tæt på at stille appetitten i utide.

Vi havde bestilt fem retter fra den store menu - men kunne også have valgt vintermenuen med ristet rødfisk, vildsvinepaté, irsk lammeskank og crème brûlée til 348 kr. eller fiskemenuen med helleflynder, kammusling med pasta, ristet rødfisk og samme dessert til 465 kr. for de fire retter - plus en vinmenu samt to glas ”løs” vin.

Finessernes aften

Første forret overbeviste os om, at det var en finessernes aften: dampet helleflynder toppet med knas af croutoner samt små smagfulde kugler af grønt æble rullet i krydderurter, æblepuré, løg og dild.

Det var lækkert, og retten blev fulgt helt til dørs af et glas vin fra Loire-dalen i Frankrig, Pouilly Fumé 2007, der blev præsenteret med stort engagement af tjeneren. Kammuslingen, der viste sig at være i skikkelse af mousse rullet ind i dekorativt stribet pasta serveret med sirup og salat og små hjemmesyltede rødbeder, var næste forret. Den var flot at skue, men ikke helt så stram i smagsoplevelsen, om end det kan anbefales at servere kammusling på denne fikse manér. Et glas Roere Arneis fra Piemonte var et fint supplement.

Vi gik ad hver vores spor ved sidste forret. Den ene testspiser fik ristet foie gras med papirtynde skiver af pærer sammen med en blanding af hakkede nødder, figner og dadler, alt sammen på en bund af sursød sovs. En meget fin ret med en perfekt balance mellem det sure og det søde, hvilket klædte den fede foie gras. Denne forret hang sådan set mellem de to glas vin, men det løste vintjeneren hurtigt: et lille halvt glas Auxey Duresse fra Alain Gras, årgang 2005, til leveren, og et lidt større halvt glas La Canorgue Luberon årgang 2007 til hovedretten.

Den anden spiser fik braiseret vildsvin med bladselleri, peber og rug, som viste sig at være en lige så fyldig som forrygende forret.

Der skulle tygges

Ofte når man efter en amuse, brød og sådanne tre forretter til et punkt, hvor man ikke helt forstår, at der endnu venter en hovedret og en dessert.

Så vi fik en lille pause at vegetere i, før der kom en tallerken med et stykke filet af højlandskvæg, stegt med fedtkanten, og skiver af gulerødder og pastinakker samt blade af rosenkål. Det var vel menuens svageste ret - kødet var ikke helt mørt, der skulle files og tygges lidt for meget. Men smukt serveret, det var det.

Det kan ikke altid være let at være restaurant, når gæsterne gerne vil shoppe rundt mellem menuerne og sætte retterne sammen, som var det a la carte.

Lækker dessert

Vi skal ikke gøre os bedre, end vi er: Kunne vi skifte den ellers planlagte mazarin med kokos, ananas, rosmarin og mælkechokolade ud med vanilje-crème brûlée med mokkais? Selvfølgelig kunne vi det, så efter endnu en lille spisepause fik vi denne dessert, som vi begge har en erkendt svaghed for.

Om byttet var godt er svært at sige, men vi var i hvert fald svært tilfredse med denne franske dessert, hvor vi efter den lidt skuffende hovedret var tilbage til forretternes standard.

Igen var der Silkeborg-kunst på bordet anrettet i en skål med en lækker cremet brûlée, hvorpå der balancerede en kugle mokkais og som ekstra dekoration kandiserede kaffebønner, et par granatæblekerner og et lille stykke kandiseret appelsinskal. En yderst lækker sammensætning og en god måde at pifte sådan denne dessert, der ofte serveres uden medfølgende dikkedarer, op.

Et besøg værd

Med kaffe og te - lavet på den rigtige måde, hvilket man vel også kan forlange for 55 kr. - løb prisen op i 1.661 kr., som også dækker 425 kr. for en vinmenu til fem retter og 85 kr. pr. glas for den ”løse” vin.

Der var både plusser og minusser i aftenens løb - men der skal ikke herske tvivl om, at Piaf er et besøg værd. Vinentusiaster vil kunne fornøje sig med det 20 sider lange vinkort, som kommer godt rundt i især de franske landskaber. Man kan tilvælge et ostebord af en størrelse, så det bliver rullet ind i et skab, for 125 kr., ligesom man kan indlede hele seancen med champagne og andre godter for samme pris.

Hovedretten var til fire stjerner, de øvrige retter til fem. Sammen med det flotte vinkort, den gode betjening (der dog svigtede til allersidst, måske fordi der kom sene gæster) og den fine atmosfære giver det i sammentællingen fem stjerner til Restaurant Piaf.

LÆS OGSÅ: Femstjernet oplevelse på Molskroen