Tip     Print     RSS    Del    

De lyse og venlige lokaler er med til at understrege den gode stemning på Molskroen. Foto: Uffe Frandsen

Femstjernet oplevelse på Molskroen

En sådan anretning med jomfruhummer er med til at give kroen sit velfortjente ry. Foto: Tage Clausen

Lammeryg med ristet foie gras og hakkede morkler. Foto: Tage Clausen

Molskroen

Hovedgaden 16, Femmøller Strand, 8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 22 00

www.molskroen.dk

• Menuer fra 525 kr. til 825 kr.
• Degustationsmenu til mindst fire personer: 1.875 kr. pr. person

Relaterede artikler

Fint skal det være

Knapp en udflugt værd

Ingen kunst på Brøndums Hotel

Se alle >>

Af TAGE CLAUSEN

Offentliggjort 15.05.09 kl. 09:42

Det gastronomiske niveau ligger i topklassen på Molskroen. Vinmenuen levede ikke helt op til vinkortets herligheder, men det er vel også et spørgsmål om, hvad man er parat til at betale.

Sådan en lys, blå forårsaften efter en solbeskinnet, fuglekvidrende dag på Mols er nok ikke det værste tidspunkt, man kan vælge til et besøg på Molskroen. Så er sindet mildt stemt, og når det oven i købet følges op af en venlig modtagelse og en professionel, venligt opmærksom betjening aftenen igennem, kan det ikke gå helt galt. Det gjorde det heller ikke, for nu at udtrykke det i loyalitet med egnens tradition for ikke at forfalde til sproglige svulstigheder.

Køkkenet på Molskroen har gennem de senere år ved skiftende køkkenchefers professionelle indsats markeret sig som et stabilt fikspunkt på det gastronomiske danmarkskort.

Mens vi sad på terrassen og nød forårssolens sidste stråler sammen med et glas Louis Denois Tradition Brut og tilhørende snacks, studerede vi ud over menuen det imponerende vinkort, som med lidt god vilje kunne forveksles med en telefonbog over Mols og nærmeste omegn.

Det er ganske enkelt imponerende. Studer det selv på restaurationens hjemmeside. Her er store og sjældne vine til priser, som ? Ja, hvem er egentlig selv i bedre tider parat til at betale mange tusinde kroner for en flaske vin? Og hvad koster det egentlig at forrente et så imponerende vinlager, hvor de allerdyreste numre muligvis blot er repræsenteret med et par flasker, men alligevel?

En hurtig rundtur på nettet og et par forespørgsler hos vineksperter i kollegakredsen bekræfter, at man tager ganske pænt ved i forhold til indkøbspriserne, men sælges skal de jo.

Den vinmæssige ekstravagance kom nu heller ikke til udtryk på den vinmenu, som vi fik tilbudt, men hvad kan man også forvente for 690 kr. for seks glas?

Spøg til side. Vinmenuen var glimrende og fint afstemt med serveringerne, men det var ikke den, der gjorde aftenen uforglemmelig.

Pæne vinavancer

For eksempel kan den indledende aperitif findes på nettet til omkring 85 kr. pr. flaske. Den cremant, som vi fik til forretten, Caprice Rosé Brut fra Albert Sounit, kan erhverves til 79 kr. i detail, og den hvide bourgogne Quintaine fra Vire Clesse kan ifølge en hurtig netsøgning erhverves for 16 £ for en magnum. De øvrige var ikke lige til at finde på nettet, men dømt ud fra etiketoplysningerne ligger de formentlig i samme prisklasse.

Dermed kan vi konstatere, at vinmenuen til 690 kr. også var pænt betalt, men med den tilføjelse, at det slet ikke var nogen ringe vinmenu.

De obligatoriske snacks til aperitiffen var forskellige chips, en mayonnaise, der var kraftigt tilsmagt med karljohansvampe, små gulerødder, gedderogn med syrnet mælkedressing og romainesalat, salt- og sukkerristede mandler og små syltede tomater. Fin indledning.

Inde i varmen nød vi en amuse bestående af et lille stykke rugbrød med svinerillette, ribs og karse. Flot.

Aftenmenuen består af op til seks retter (525 kr. for tre og op til 825 kr. for seks), og hvis man er fire eller flere, kan man på forudbestilling vælge en 11-retters-degustationsmenu til 1.875 kr. Vi var kun to og måtte bl.a. derfor nøjes med de seks retter.

Velfortjent ry

Efter de indledende manøvrer blev der med et glas Caprice Rosé fra Albert Sounit serveret en ret med jomfruhummer, og hvad der lidt underdrevet blev benævnt kartoffelsalat. Der var både nænsomt tilberedte jomfruhummerhaler og såkaldte nuggets - friturestegte kugler, som blev serveret i en røgfyldt glasklokke og med flot afbalanceret varmt hummerkød indeni.

Det er den slags, der er med til at give Molskroens køkken sit velfortjente ry.

Det gælder også den næste ret: pocheret havtaske med ristede bøgehatte og en papirtynd skive saltet spæk hen over. På bunden var et penselstrøg af forkullet hvidløg, og ved bordet blev der tilføjet rapsolie. Det der med at male tallerkenen med støv af forkullede grøntsager er vist lidt modekitsch for tiden. Bidrager væsentligt til smagen, gør det i hvert fald ikke, men hvad gør det, når serveringen i øvrigt er så perfekt, og vi sjældent har set og smagt en så veltilberedt havtaske. Vinen, en Quintaine 2002 fra Vire Clesse, var et harmonisk og flot valg, men ikke i samme eliteklasse som serveringen.

Brissel og trøffel

Stykker af ristet kalvebrissel med asparges og skummende brunet smør blev ved bordet drysset med reven sommertrøffel. Igen en imponerende balance suppleret af en Dolcetto d'Alba 2007 fra Bruno Giacosa, Piemonte. Det var en udmærket, til retten passende, men, må man vistnok sige, jævn vin. Der var i hvert fald langt til vinkortets højdepunkter.

Kødretten - af betjeningen kaldt hovedretten - var dansk lam med skagenskinke, stegt foie gras, majroer og morkler. Et stykke rosastegt lammeryg med fedtkant, stykker af stegt foie gras, en lille majroe med drys af tørret skinke og en tynd gulerod placeret på en stribe af hakkede morkler. Hertil en kraftig, indkogt og velkrydret skysovs. Vinen var en La Diablesse 2006 fra Chateau de Coulaine, Chinon.

Herefter fulgte fem oste spændende fra mild brie til tungelammende blåskimmel. Tilbehør: syltet figen, grønne oliven og hakket rødløg. Vinen, en 10 år gammel madeira fra H.M.Borges, var formentlig menuens dyreste. Den er set til 185 kr. på nettet. Den var helt perfekt til blåskimmelosten, men lovligt kraftig til de mildere oste - mente i hvert fald anmelderen, mens ledsageren fandt den perfekt til alle fem oste. Det er selvfølgelig vanskeligt at vælge én vin til meget forskellige oste, men den ene løsning er at tilbyde flere vine, den anden at tematisere ostevalget, så det er lettere at finde én vin, der passer til det hele.

Brødet fås næppe bedre

Vi må ikke glemme at nævne brødet. Hele måltidet igennem blev vi holdt forsynet med fire forskellige slags herligt hjemmelavet brød, som næppe fås meget bedre. Hertil almindeligt saltet smør og smør, der var rørt med brunet smør og kærnemælk. Det var bare lækkert, men smørret blev fjernet, da osten blev serveret. Det er muligt, måske endda sandsynligt, at kokke anser det for lidt kikset at spise smør til gode oste, der jo er fede nok i sig selv. Men når nu gæsterne gerne vil have det, burde muligheden være til stede, uden at der skal spørges specifikt efter det.

Optakten til desserten var en flot og velkomponeret ganerenser med myntegranité, tørrede blomster, karamelkrymmel og fennikelsaft.

Desserten hedder på kortet ”æg i rede”. Det var en kugle af vaniljeis med blød karamel indeni og omgivet af noget, der svært lignede de mosbegroede skovbunde på Mols. Der var bl.a. fennikel, små toppe af marengs, mandelskaller og chokolade, og ved bordet blev der tilføjet sabayonnecreme og myntesirup. Vinen til var noget så forholdsvis usædvanligt som en æble-hedvin fra Estland: Poltsamaa Kuldne. Vinkendere vil nok betegne denne afslutning som kitsch, men den smagte godt.

Vi sluttede af med en kop god stempelkaffe til 45 kr. - på tjenerens opfordring i sofastuen ved siden af.

Det var en flot aften. Prisen var 3.320 kr. Vi kvitterer med fem stjerner.

Læs også: En landevejskro i luksusklasse