Tip     Print     RSS    Del    

Ikke blot maden imponerer på Restaurant Kvægtorvet i Odense - de mange interessante billeder på væggene og restaurantens indretning er også en stor del af oplevelsen. Foto: Carsten Andreasen.

God smag i Odense på alle måder

Kok Klavs Styrbæk og kokkeelev Heidi Søndergaard har travlt i køkkenet på Restaurant Kvægtorvet i Odense.

Restaurant Kvægtorvet

Rugårdsvej 25,

5000 Odense C

Tlf. 6591 5001

www.kvaegtorvet.dk

Relaterede artikler

Mortens mad

Svendborg-delikatesser i nr. 13

Med ligegyldigheden som ekstra tilbehør

Se alle >>

Af TINA BRYLD

Offentliggjort 23.01.09 kl. 11:58

Et besøg på Restaurant Kvægtorvet i Odense er en nydelse for både ganen og øjet.

Selvfølgelig kan man tale om kunst i forbindelse med mad. Ikke mindst når man spiser på Restaurant Kvægtorvet i Odense.

Her kan man simpelt hen slet ikke lade være med at diskutere de mange billeder, der hænger på væggene.

»God smag må gerne række ud over maden,« konstaterede medspiseren og ville ikke høre tale om, at man måske kunne diskutere, om man behøver se på - bevares, tegnede, ikke fotograferede - damers ædlere dele, mens man spiser, for ikke at tale om Kviums udleverende og grænseoverskridende figurer. Hun har ret så langt, som at når kunst giver anledning til diskussion, er det faktisk på alle måder godt.

Kunsten på væggene - også klip af bysbarnet H.C. Andersen - er sammen med en ualmindeligt flot og gennemtænkt indretning en stor del af Restaurant Kvægtorvet. Man er nødt til at sætte tid af til at gå rundt og se, som var det på en kunstudstilling.

Heldigvis er også maden værd at komme efter. Der er menu, som man kan vælge fra to (325 kr.) til fem retter (495 kr.) af. Samtidig kan man få en vinmenu, hvad vi selvfølgeligt valgte - det er en fantastisk måde at komme rundt om et vinkort på. Til fem retter kostede det 580 kr., altså i alt 975 kr. for fem retter med udvalgt vin.

Krydderier i centrum
Vi lagde nu mere hårdtslående ud med en drink - Harvey Wallbanger: juice,vodka og Galliano-likør - samt en lille bid toast med chorizo, æblechutney og saltmandler med chili, serveret på en 1970'er vindueskarm - en tung skiferplade.

Vi følte, at her blev den kunstneriske tone for aftenens besøg slået an. Ikke mindst fordi vi af tjeneren fik at vide, at tanken bag denne måneds menu var at sætte fokus på krydderier. Det holdt stik måltidet igennem.

Første forret var en udfordring af smagsløgene. Flot at skue var den, spændende at spise med sin sammensætning af sprødstegt kugle af kartoffel og saltet torsk, der var krydret med hibiscus, så farven blev spændende lilla, hjemmerørt aïoli, delikat salat af julesalat, lidt radicchiosalat, fine både af blodappelsin og drys af små, udstenede stærke oliven og syrlige kapers.

Hertil fik vi en herlig riesling, Doña Isidora 2006 fra Chile (men på tyske vinstokke), med en pikant eftersmag af grapefrugt. Totalt i harmoni med retten.

Anden forret var knap så interessant.

Det lød ellers spændende med kaninkød, som kan være udmærket, men ikke særligt smagfuldt. Kaninen var tandoori-krydret, men smagte alligevel ikke af meget og lænede sig op ad at være tør. Heldigvis lå kaninen ikke alene på eller skulle man sige i tallerkenen, som nærmest var en dyb skål, som vi skulle spise af med kniv og gaffel. Det var ikke let. Der var også to jomfruhummerhaler, der var perfekt tilberedt og gik op i en højere enhed med en salat af chili, mango og ingefær. Vinen, Poacher's Blend 2007 fra Barossa i Australien, gik ikke så rent igennem som den første.

En mindeværdig hovedret
Hovedretten stod på oksefilet af allerfineste type. Det kan beskrives med syv bogstaver: perfekt. Både i smag og størrelse. Skulle vi være spurgt om, hvordan vi ville have det stegt? Måske, men vi var jo tilfredse. Tilbehøret var en halv aspargeskartoffel med et rosmarinblad på, spinatblade fra italiensk frilandsspinat, drys af bittesmå tern af rodfrugter, rødvinsglace, der viste sig at være i en klasse for sig, ligesom den cremede jordskok, der var meget hvid (hvilket den bliver ved bl.a. at blive kogt i mælk, fortalte tjeneren), smagte himmelsk - afstemt med piment og en smule vanilje og drysset med chips af jordskok.

Medspiseren hævder, at hun stadig kan smage den anretning, der var lige så god, som den lyder. Til overflod blev vi spurgt, om vi ville have mere, ligesom rødvinen, en kraftig og yderst velsmagende Gigondas, 2006 Vielles Vignes Domaine de Boissan, blev skænket op i generøs stil.

En sød afslutning
En lille pause, så var vi klar til en varm ost, Tallegio, serveret med langtidsbagte tomater med trøffelolie og drys af pinjekerner. Som pikant selskab var der desuden en papirtynd skive foccaciabrød med en halv frisk figen. Denne ret havde sandelig Italien i sig med selskab af argentinsk vin - Santa Rosa Reserva fra Mendoza, årgang 2006.

Den søde afslutning på måltidet var små pandekager med nougatine af hasselnød, ananas i rom og Angostura og en frisk kokosis med granatæblesirup. En dessert, hvor tallerkenen blev ryddet. Vi fik desserten serveret med et glas Guyana-likør, en lidt flødeagtig likør, som nok var eksotisk, men rigeligt tung til desserten. Vi havde foretrukket en mere frisk dessertvin.

Kaffe og te - sidstnævnte selvfølgeligt lavet, som te skal laves - med små mazarinkager, så var det tid til at tage en runde og se på kunst endnu en gang.

Vurderingen: Fem stjerner til Restaurant Kvægtorvet.

Hvorfor?

Det tæller på minussiden, at der ikke var nogen til at tage imod os, da vi kom. Det må være god tone på sådan en restaurant. Så snart vi blev set, blev der dog rettet op på det. Der blev fortalt alt for lidt om vinen - det er f.eks. ikke nok, at hovedrettens Gigondas bliver sat på bordet med ordene »saft og kraft fra Rhône«. Og så var det faktisk pikerende, at bordene omkring os blev ryddet, duge taget af og kassen gjort op, mens vi stadig var ved desserten. Normalt vil man tage det som et tegn på, at det er tid for gæsterne at sige farvel. Men vi skulle da lige have lov at blive færdige først.

På plussiden tæller, at tjeneren velvilligt gik i køkkenet for at få nøjagtige svar på det, vi spurgte om. At prisen var 975 kr. pr. person - der blev ikke beregnet ekstra for velkomstdrinken og kaffe og te. At maden på nær et par små detaljer var fremragende. Og at indretningen er helt i top. God smag må jo gerne række ud over maden.


Læs også: Stjerne-restauranter