Tip     Print     RSS    Del    

Restaurant Athena ligger flot placeret, majestætisk hævet på 1. sal over Store Torv. Fotos: Jan Dagø

En blandet græsk fornøjelse

Laksekotelet med standardtilbehør.

Lammekoteletter med standardtilbehør. (Madbillederne er ikke lavet i direkte tilknytning til anmelderens besøg.)

Athena

• Store Torv, 8000 Århus C
• Tlf.: 8613 2915
• www.restaurantathena.dk
• Klassisk græsk restaurant.
• Åbent hver dag fra kl. 17.

Betjening

• Venlig, afslappet og opmærksom, men uden sikker fornemmelse for gæsternes timing.

TAGE CLAUSEN

Offentliggjort 17.01.12 kl. 10:11

Der er en hyggelig og afslappet stemning på restaurant Athena. Måske en anelse for afslappet.

Når man opsøger en græsk restaurant her i landet, er man i forvejen nogenlunde sikker på, hvad spisekortet har at byde på. Der er selvfølgelig de små forretter, som hedder pikilia, der er musaka, spanakopita, souvlaki, den krydrede græske hakkebøf, lammekød i forskellige versioner og til dessert selvfølgelig græsk yoghurt med honning og valnødder. Vinkortet gør man sjældent det store nummer ud af. Det store græske vinhus Boutari ser i hvert fald for en umiddelbar betragtning ud til at holde de fleste græske restauranter her i landet forsynet.

Men der er selvfølgelig alligevel forskel på græske restauranter. Retterne kan være tilberedt med større eller mindre omhyggelighed og dygtighed, og stemningen kan spænde fra det varme, hjertelige til det lidt mere ligegyldige.

På sin vis oplevede vi lidt af det hele denne regnvåde januaraften på restaurant Athena på Store Torv.

Restauranten ligger på 1. sal med en fin udsigt til Store Torv og McDonald's vis a vis. Fra gaden kunne vi se, at der var god plads, så vi havde ikke gjort noget forkert ved ikke at bestille bord. Vi blev venligt modtaget og fik besked på at snuppe en velkomstdrink fra baren på vej hen til det anviste bord. Det var en lille rød ting, som lignede fortyndet grenadine og havde en let smag af anis.

Der blev straks sat en flaske postevand på bordet sammen med glimrende brød og oliventapenade. Spisekortet blev studeret grundigt, og valget faldt på spanakopita med spinat og feta (63 kr.) og en laksekotelet (69 kr.)

Blandt hovedretterne valgte ledsageren en portion lammekoteletter (178 kr.), og anmelderen valgte en grillstegt tunbøf (177 kr.)

Vinproblem

Efter et sådant valg forudså vi lidt problemer med at få valgt vin, for de fire forskellige retter og især de to hovedretter pegede jo i ret forskellige retninger med hensyn til vinvalget.

Sådan så restauratøren imidlertid ikke på det. »I skal have den der, den passer til det hele,« erklærede han og pegede på en Naoussa Boutari til 210 kr. Rødvin til tun og laks forekom ikke umiddelbart oplagt, men restauratøren tilbød storsindet, at vi selvfølgelig kunne smage på den, før vi bestemte os.

Det gjorde vi så, og vi bestemte os for at følge hans råd, med ærligt talt: Valget var ikke ideelt.

På sin vis kan man sige, at det kan være lige meget, for vinen var, hvad vi vil kalde en frikadellevin, som stort set kan bruges til alle dagligdagsretter, når det blot handler om at få vin til maden. Det var en ret robust vin uden nogen særlig finesse. Det havde nok været muligt at finde noget mere velegnet, i hvert fald til fiskeretterne. Foruden husets uspecificerede er der fire hvide at vælge imellem og så selvfølgelig to slags retsina, der som bekendt smager bedst i Grækenland.

Forretterne var i orden. To stk. spanakopita, spinat og feta rullet i fillodej og friturestegt, samt spæde rødbedeblade og skiver af agurk, tomat og citron. På den anden side af bordet var dejpakkerne erstattet af et pænt stykke stegt laks, men med nøjagtigt samme tilbehør. Rødvinen gjorde bedst fyldest på den side af bordet, hvor der var spanakopita på tallerkenen.

Efter forretterne blev der sat et par fine skåle solbærsorbet foran os til at rense smagsløgene, og med dette lille signal var vi for en kort stund oppe i en højere klasse.

Om hovedretterne er ellers at sige, at de kunne have været meget bedre. Lammekoteletterne i rigelig bunke var tørre og hårde i kødet, som om de havde fået for lang tid ved for svag varme for til sidst lige at få en tur på en varm grill i et forsøg på at få lidt skorpe på. Det var ikke lykkedes. Heller ikke tunfisken var ideel, for den havde lige præcis fået for meget, så den var grå og trevlet hele vejen igennem. Tun skal ikke gennemsteges.

Til gengæld var tilbehøret fuldstændig ens på de to tallerkener: Tre store stykker kogt og stegt kartoffel, og så ellers det sædvanlige: rødbedeblade, skiver af agurk, tomat, citron, rødløg. Tzatzikien til fisken lå på tallerkenen, til koteletterne blev den serveret i en skål ved siden af. Kartoflerne var halvkolde.

Denne standardservering vidnede om samlebåndsarbejde i køkkenet, og det er i orden i et billigt cafeteria, men her var vi på rerstaurant og betalte hhv. 177 og 178 kr. pr. servering. På regningen blev imidlertid anført to trerettersmenuer a 247 kr., og det er hhv. 52 og 62 kr. mindre, end de tre retter ville have kostet sammenlagt. Så i den sammenhæng er prisniveauet i orden, men bestiller man hovedretterne alene, kommer man af med 177 og 178 kr. for et par ret middelmådige serveringer.

Timing

Timingen og fornemmelsen for gæsterne var heller ikke helt i topklasse denne aften, for da der blev taget af efter hovedretterne, blev der spurgt, om vi ønskede kaffe.

Måske, men først ville vi da lige gerne se på dessertkortet. Vi valgte isdessert, som en rød, en brun og en hvid iskugle med chokoladesovs og flødeskum (58 kr.), og så den græske yoghurt, som imidlertid blev serveret i en light-udgave, men til gengæld en overdådig portion (63 kr.).

Anmelderen havde foretrukket den fede, cremede lækre yoghurt, som selvfølgelig er lidt kolesteroltruende, men ville til gengæld have været tilfreds med en tredjedel af mængden.

Desserterne blev sat på bordet et par minutter efter bestillingen, mens vi endnu havde næsten halvdelen af rødvinen tilbage i flaske og glas. Det var, som om vi skulle affodres i en fart, så der kunne blive plads til nye gæster. Til desserterne fik vi hvert et glas Samos, der blev serveret med isterninger og citronskive.

Og så var der jo lige toiletterne: Der var stablet op med stole på både dame- og herretoilettet, og det fælles håndvaskeområde var en veritabel lagerplads med støvsuger, rengøringsgrej og pakker af toiletpapir og papirhåndklæder. Ledsageren kunne meddele, at rengøringsgrejet med fordel kunne have været anvendt på dametoilettet.

Se, det var alt i alt en blandet græsk oplevelse. Der er kritikpunkter, men alligevel lander vi på tre stjerner for helhedsoplevelsen, ikke mindst den venlige og afslappede stemning. Måske lidt for afslappet.

De 794 kr., som vi kom af med, var i orden, men måske er tiden inde til at gentænke konceptet fra indvielsen i 1995.

LÆS OGSÅ: Ingen græsk krise hos Zeus