Tip     Print     RSS    Del    

Marco Polo

Af TAGE CLAUSEN

Offentliggjort 01.12.05 kl. 03:00

Fem år efter åbningen er Marco Polo stadig kendetegnet ved en overordentlig fornuftig sammenhæng mellem kvalitet og pris

Lad os for en gangs skyld indlede med konklusionen: Vi kan anbefale restaurant Marco Polo, for det er et rart og hyggeligt sted, hvor man får god mad og venlig betjening i hyggelige og rare omgivelser til en absolut overkommelig pris.

Da Marco Polo åbnede sommeren 2000, var anmelderen fra JP Århus overordentligt begejstret og beskrev stedet som »et dejligt bekendtskab, hvor fin mad, god betjening, afslappet atmosfære og lave priser går op i en højere enhed.«

Prisniveauet er stadig eksemplarisk, men præstationerne i køkkenet ser efterhånden ud til at være blevet noget rutineprægede. Spisekortet er da også stort set det samme, som ved åbningen. Hvis der er sket ændringer, er de i hvert fald ubetydelige.

Nu er ordet rutinepræget ikke i sig selv noget dårligt. Husk, at karaktererne 10 på 13-skalaen gives for »den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.«

Beskedent vinkort

Vinkortet er stadigvæk forholdsvis beskedent i omfang og domineres af en halv snes italienske rødvine, en enkelt rosé og lidt færre hvide, men naturligvis også franske og oversøiske.

Priserne begynder ved 169 kr. og slutter lige under de 400 kr. Kortet lider imidlertid af den mangel, at hverken årgang eller producent oplyses for nogen af vinene - kun at importøren er Lundager Vinimport. Til gengæld er de på vinkortet forsynet med nogle lovligt friskfyragtige, men ikke overvældende troværdige anprisninger af smag og duft.

Ikke ryger!

»Ryger eller ikke ryger« spurgte tjeneren straks ved bestillingen. Marco Polo lægger vægt på, at også ikkerygere kan føle sig tilpas, og indretter placeringerne efter gæsternes ønsker.

Vi blev placeret i en krog lige til højre for døren, hvor der er hyggeligt nok, men så mørkt, at det kniber med at se maden.

Blandt forretterne valgte ledsageren en kalkun/spinatsoufflé, og anmelderen valgte, hvad der vel må opfattes som en af klassikerne i en italiensk restaurant, carpaccio (59 kr.).

Ledsagerens soufflé var helt perfekt, mens anmelderens carpaccio lå noget fra den klassiske udgave. I den helt oprindelige udgave, som blev skabt af Guiseppe Cipriani, ejer af Harrys Bar i Venezia, var de papirtynde skiver af rå oksemørbrad marineret i sennep, mayonnaise og worcestershire. Nu til dags betragtes den klassiske version som den med olivenolie og citron eller balsamico, parmesanflager og grønt, oftest rucola.

I denne udgave var det sparsomme kød marineret med en mild og ganske delikat sennepsdressing, men overlæsset med en ordentlig håndfuld snittet icebergsalat, agurkestykker, rucola, halve cherrytomater og en enkelt skive parmesan hen over. Det er selvfølgelig i orden at variere klassikerne.

Til begge forretter fik vi gode ciabattabrød, der ikke var til at skelne fra dem fra supermarkedet. Det er også fint nok. Vi havde ikke fået stillet andet i udsigt.

Hovedretten i orden

Rå bøf

Det kneb imidlertid lidt mere med anmelderens tournedos al Marco Polo til 159 kr.: oksemørbrad med ratatouille, kogte kartofler og glaserede perleløg med calvadossauce.

Saucen var en glimrende skysovs, men der var hverken spor af duft eller smag af calvados. Så hvis den nogensinde har været der, har det været i mikroskopiske mængder.

Kødet var to stykker oksekød, hvoraf det ene var stegt medium som bestilt, og det andet var et trekantet stykke, som var rosa i den ene ende og råt i den anden. Her havde kokken demonstreret et lige lovligt afslappet forhold til sit arbejde.

Fra vinkortet havde vi valgt den næstdyreste, en amarone til 379 kroner. Årgangen - 2000 - afsløredes først, da flasken blev båret frem - og i øvrigt allerede var åbnet.

Det var en kraftig, kompleks vin med stor dybde. Ikke så kompleks og dyb med tydeligt præg af rosin, dadler og en snert af bitter chokolade, som de store amaroner kan have, men absolut tilfredsstillende til prisen.

Fra dessertkortet valgte anmelderen en tiramisu (55 kr.). - den italienske dessert, der for nogle år siden var så moderne her i landet, at alle restauranter måtte have den i mere eller mindre vellykkede udgaver. Her var den perfekt, men blev serveret med et par noget umotiverede skiver kiwi og ananas. Frugtcoulis eller lignende går fint til tiramisuen, men kiwi og ananas virkede nærmest, som om det var, hvad man lige havde for hånden

Vinen, et glas Lorenzia late harvest fra Uruguay (35 kr.) var en god oplevelse. Ikke så tung og sødmefyldt, som en late harvest kan være, men liflig og blomsteragtig.

Osteanretning

Ledsageren valgte, hvad der på kortet blev kaldt en osteanretning (59 kr.). Det ord vækker ellers kedelige minder om smelteoste, smørtyve, mariekiks, mandarinskiver og strimler af peberfrugt, men det viste sig at være fire gode, faste oste. En enkelt blåskimmel og de andre af pecorino- og pressatotyperne.

De blev serveret med oliven i en chiliagtig substans, som hver for sig smagte udmærket. Men de ville have vundet ved netop at blive serveret hver for sig, og de kraftige oste havde haft godt af et mere sødt modspil.

Der blev serveret ciabattabrød til, men smørret måtte ledsageren spørge efter.

Pris 942 kr.

Med mineralvand, cappuchino og en øl til sidst løb regningen trods den næstdyreste vin op i blot 942 kr. Det hænger bl. a. sammen med, at der på regningen stod nul kroner for de to forretter.

De er nemlig med i prisen for hovedretterne, og så bevæger prisen sig jo hastigt i retningen fra det rimelige mod det egentligt billige.

Det samlede indtryk af restaurant Marco Polo er trods et par småkiks absolut til en anbefaling - men også at det med en ganske lille kraftanstrengelse og revitalisering af køkkenets faglige stolthed kunne løftes en stjerne - eller måske endda to, hvis også vinkortet blev udbygget og præciseret.

tage.clausen@jp.dk

PS: Marco Polo har i nogen tid vist tv-reklamer, hvoraf det fremgår, at JPÅ har bedømt stedet til fem stjerner. Det er korrekt, men det var i 2000 og 2001. I juli 2003 blev stedet bedømt til tre stjerner - og det er altså også resultatet af dagens anmeldelse.