Tip     Print     RSS    Del    

Flemming Rasmussen, tjener på Restaurant Børsen, gør klar til at tage imod sultne gæster. Foto: Ole Lind

Dansk mad på Børsen

De tre slags is viste sig at være blevet til et stykke islagkage. Foto: Tina Bryld

Restaurant Børsen

• Mindebrogade 2, st., Århus C
• Tlf. 86 12 22 29
• www.86122229.dk

Relaterede artikler

Et stærkt køkken i Århus

Gennem maden til hjertet i Århus

Endnu en brasserisk succes

Se alle >>

Af TINA BRYLD

Offentliggjort 11.12.09 kl. 13:13

Man behøver ikke være forretningsmand for at gå på restaurant Børsen. Man skal bare kunne lide god, dansk mad.

Kalvelever, vikingegryde, stegt flæsk med persillesovs, skipperlabskovs, bøf med bløde løg - det var ikke til at tage fejl af, at vi var på en restaurant, der ikke har behov for at kaste omkring sig med franske gloser, der i sig selv lyder dyre.

Pariserbøf og fransk bøf - og så ikke længere.

Restaurant Børsen har rødder i den danske madkultur, al den stund man kan tale om rødder, når megen af den mad, vi laver i dag, faktisk er kommet sejlende hertil eller på anden måde har krydset grænserne. Og når nu det har vist sig, at det især er inden for kager, vi har de dybeste rødder - og apropos franske gloser: Hvem skulle også tro, at kager som Sarah Bernhardt, fragilité og napoleonskager faktisk er pæredanske opfindelser, hvilket Kulturministeriet fastslog for mere end 10 år siden. Det kneb mere for eksperterne dengang at finde en dansk kødret.

Børsen har rødder i Århus. For 25 år siden var det en velkendt restaurant i Mindebrogade, og også dengang var det dansk mad, der var på menuen. I dag er restaurantens store lokale lyst og smagfuldt indrettet, mens der er lidt mere ”gamle dage” over slyngelstuen.

Vi kom til Børsen på en af de meget rolige aftener. Et par ældre damer sad og fik et par snitter og et glas vin og lignede nogle, der skulle i teatret. Fire unge mænd bag os bestilte stegt flæsk og fadøl i rigelige mængder, der var et par stemmer inde fra slyngelstuen, og det var det.

Der var da heller ikke megen ventetid, før vi fik menukort, brød - af en ualmindeligt kedelig slags - og smør på bordet. Først for sent gik det op for os, at der faktisk var en ”aftenens menu” - den stod på en tavle ved indgangen, som gemte sig bag en anden tavle, så det tilbud skulle man kende på forhånd - tjeneren fortalte i hvert fald ikke om det. Her kunne vi have fået aspargessuppe, steak med grøntsager og is for 198 kr. for to retter, 228 kr. for tre.

I stedet bestilte vi fra menukortets fire muligheder en rejecocktail (68 kr.) og en lakseroulade på sprød salat (58 kr.).

»Åh,« sagde tjeneren.

»Lige lakseroulade har vi ikke i dag.«

To rejecocktail

Den information ville det have været rart at få på forhånd, men den smuttede altså. Det blev til to rejecocktail, som til gengæld skal have rosende ord med på vejen. De smagte friskt, salaten var sprød og rejerne af en god kvalitet. Hvilket de næsten skulle være, nu vi sad på kanten af havnen med udsigt til Kystvejen og pladsen, hvor det kommende multimediehus skal bygges. Og ja, også udsigt til en tankstation af den slags, som en arkitekt - med balladen om Operaen i København i frisk erindring - næppe vil kalde ”sin”, men o.k., vi har brug for den slags.

Vi fik et glas hvidvin til denne forret, et glas af husets chardonnay, sagde tjeneren, der kom med de fyldte glas og ikke uddybede yderligere. De kostede 45 kr. stk., og vinen var absolut til at drikke, kølig og frisk.

Vinkortet hørte til den overskuelige slags (om end man kan bede om at se på kælderrester), og vi var ikke længe om at pege en Barbera d'Asti fra Castello del Poggio i Piemonte-regionen ud. 2006 viste den sig at være fra - på vinkortet fremgik intet årstal - og til 238 kr. for en flaske syntes vi, at det var et godt køb. Ikke at det er en vin, der er med i bogen om 1.001 vine, man bør smage, inden man dør, men den var drikkeklar på den friske og frugtige måde.

Og så tilbage til maden. Fransk bøf (188 k.) og wienerschnitzel (148 kr.) havde vi bestilt, og førstnævnte kom med pommes frites (vist ikke af den hjemmelavede slags, dertil var der for meget mos over indholdet), broccoli, der var stegt rigeligt i olie, og en bøf, der til gengæld var stegt lige det mindste. Det ville have været fint, om jeg var blevet spurgt om, hvor meget den skulle steges. Kødet var mørt, der var ikke noget at komme efter.

Schnitzelen var af den voksne slags og meget fin og mør, og ovenpå lå der citron, kapers, ansjoser og peberrod, akkurat som de fleste godt kan lide det. Varm smørsovs og brasede kartofler, selvfølgelig. Det hele til medspiserens store tilfredshed. Lidt kedeligere var de vel flere hundrede ærter, der garnerede retten. 50 havde været bedre, hvis de vel at mærke også havde været af bedre kvalitet.

Det er værd at dvæle ved menukortets muligheder apropos de danske rødder. De unge mænd ved siden af spiste som tidligere nævnt stegt flæsk og lignede nogle, der ville bestille den store portion af slagsen: 12 stk. for 128 kr. 6 stk. kostede 118 kr. Vi kunne også have valgt en helstegt rødspætte til 158 kr., kalvelever til 148 kr., pariserbøffen til 118 eller et luksus-stjerneskud til 128 kr. Det må siges at være rimelige priser for retter, der så rigeligt kan mætte selv en sulten gæst. En dansk bøf sendte igen tankerne i retning af kulturarven, som dog ikke stikker dybere, end at det hakkede kød ifølge Kulturministeriets førnævnte undersøgelse tidligere var for de rige, der havde råd til at have folk i køkkenet til at hakke kødet - en ret omfattende og tidskrævende opgave. Først da en kødhakkemaskine blev betalelig for folket, blev en hakkebøf en nationalspise.

Gammeldags desserter

Pandekager med is, gammeldags æblekage med flødeskum og gammeldags grød med fløde. Dessertkortet holdt den danske stil. Vi gik dog lidt ud over grænserne og bestilte petitfour i form af to stykker kransekage (35 kr.) og isdessert med tre slags is og chokoladesovs (58 kr.). De to stykker kage var som lovet, mens de tre slags is med chokoladesovs materialiserede sig som et stykke islagkage med chokoladetop. Den var der ikke noget i vejen med, men hvorfor kalde en spade for en skovl, altså hvorfor ikke lade der være overensstemmelse mellem menukort og servering?

Kaffe og te (25 kr.), så betalte vi 923 kr. og var mætte og desuden så veltilpasse, at vi giver tre stjerner plus en anbefaling til Børsen.

Det er således også værd at nævne, at man kan spise på Børsen juleaften, hvis man har behov for det, ligesom man kan få julebuffet de to kommende lørdage til 128 kr. Det er jo kun jul én gang om året.

LÆS OGSÅ: Myldretid i Vestergade