Carsten Vagn-Hansen var i mange år kendt som DR's radiodoktor. Han er kendt for at fokusere på sygdommens årsag frem for at behandle symptomerne med medicin. Han påpeger, at mange danskere skal ændre kostvaner, hvis de ønsker at sænke kroppens pH-værdi gennem overvejende basisk kost. Mandler kan gavne til at hæve kroppens pH-værdi. Arkivfoto: Colourbox/Søren Lorenzen
Offentliggjort 02.03.10 kl. 11:47
"Mange danskere spiser for surt," mener Carsten Vagn-Hansen. Se listen med basiske fødevarer.
I tidligere artikler har Fpn gennemgået sygdomshistorier, hvor det var gavnligt for kroppen at spise en overvejende basisk kost og ikke indtage for mange syredannende fødevarer.
Teorien er, at hvis kroppen har en sur pH-værdi, er risikoen for at udvikle sygdomme større. "Hvis ikke man holder surhedsgraden nede, så risikerer man at udvikle sygdomme som eksempelvis knogleskørhed og gigt," forklarer speciallæge i almen medicin Carsten Vagn-Hansen.
Det kan imidlertid være overordentligt svært at gennemskue, hvilke fødevarer der er basedannende, og hvilke der er syredannende. Smagsløgene kan vildlede, når man vurderer, hvorvidt en fødevare er sur eller basisk.
Smagen betyder ikke noget for pH-værdien. Det er derimod madens indhold af mineraler, der afgør, om der bliver videregivet syrer til kroppen eller ej.
Svovl og fosfor, der eksempelvis findes i æggehvidestofferne i kød, fisk, æg og ost, giver syreværdier. Kalk, kalium, natrium, magnesium og mangan giver derimod baseværdier og findes især i grøntsager.
For at opretholde en let basisk pH-værdi i kroppen anbefaler Carsten Vagn-Hansen, at man dagligt indtager 600 gr. grøntsager. Eksempelvis broccoli som er rig på kalcium, og spinat som er rig på magnesium. Det er nødvendigt at spise et varieret udsnit af basedannende kost - man kan altså ikke nøjes med at spise for eksempel mandler i store mængder.
Det anbefales at 2/3 af kosten er basisk, men mange danskere spiser imidlertid alt for meget syredannende kost.
"Mange danskere har et alt for stort forbrug af cola, hvidt sukker og margarine, som er nogle af de mest syredannende madvarer," fortæller Carsten Vagn-Hansen.
Han konkluderer, at store dele af danskernes kost bør skiftes ud med frugt og grønt, hvis pH-værdien skal hæves.
Basedannede fødevarer ifølge læge Carsten Vagn-Hansen:
Syredannede fødevarer ifølge læge Carsten Vagn-Hansen:
Derudover kan mangel på søvn og stress hæmme kroppens naturlige udskillelse af syrer.
Læs mere om, hvordan du måler din egen pH-værdi senere i denne uge på Fpn.
Læs også: Flere opdager effektiv kur mod slidgigt
Læs også: Ernæringsterapeut: Derfor virker gigtkostplanen
Har du overvejet at lægge din kost om, så den primært består af basedannende fødevarer?
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Rekordmange civile dræbt i Afghanistan
All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Dalmose vil tilbage i centrum