Tip     Print     RSS    Del    

Ernæringsterapeut: Derfor virker gigtkostplanen

"Vore kroppe er konstrueret til selv at regulere og udskille syrer, hvis niveauet bliver for højt. Hvis grænsen imidlertid overskrides så meget, at kroppen ikke selv kan regulere syrebasebalancen, så ophobes syrerne i kroppen," siger Frede Damgaard, ernæringsterapeut. Arkivillusteration

6 om dagen

Et par af Ernæringsrådets otte kostråd foreskriver, at danskerne hver dag bør spise 600 gr. frugt og grønt, dyrke tredive minutters motion og skære ned på fedtet fra kød.

Hvis man har problemer med gigt anbefaler ernæringsterapeut Frede Damgaard, at man spiser en syrebasereguleret kost blandt andet bestående af 600 gr. grøntsager og derudover frugt. Han anbefaler ligeledes at dyrke motion og begrænse indtaget af syredannende kød som eksempelvis rødt kød.

Umiddelbart er der altså mange ligheder imellem de otte kostråd og den omdiskuterede syrebaseregulerede kost.

Gigtforeningen anslår, at 700.000 danskere har smerter i leddene.

Relaterede artikler

Leddegigt-ramte får ofte depression

Gigtramte kan dyrke egen brusk

Appelsinjuice fordobler gigtrisiko

Se alle >>

Af LINE ZIEGLER LAURSEN

Offentliggjort 01.03.10 kl. 11:01

Østjyde prøvede ved et tilfælde syre/base-reguleret kost og blev helbredt for gigt.

I alternative kredse er det ikke nyt at interessere sig for kroppens pH-værdi.

Alternative behandlere har siden trediverne interesseret sig for syrebasebalancen i kroppen, da de mener, at en ubalance i kroppens syrer og baser kan have stor indflydelse på inflammationer i kroppen.

Inflammationer er betændelsestilstande, som vi kender som smerter, rødme, varme og hævelse, når en skade opstår. Alternative behandlere mener, at disse inflammationstilstande kan forstærkes og forværres, hvis kroppens pH-balance er for sur.

Overskydende syre

Vore kroppe er konstrueret til selv at regulere og udskille syrer, hvis niveauet bliver for højt. Hvis grænsen imidlertid overskrides så meget, at kroppen ikke selv kan regulere syrebasebalancen, så ophobes syrerne i kroppen.

"Hvis syrerne ophobes i kroppen, så aflejres det i vores bindevæv. I den alternative branche mener vi, at det har en sammenhæng med immunforsvaret. For meget syre i kroppen fremmer smerte," forklarer Frede Damgaard.

I 38 år har han beskæftiget sig med alternativ behandling, og er blandt andet uddannet DET (Danske Ernæringsterapeuter) Ernæringsterapeut. Han driver Klinik for komplementær behandling i Århus, hvor han rådgiver folk om en bedre kost.

Husk søvn og motion

Frede Damgaard Anbefaler at maksimalt 20-30 % af kosten består af syredannende fødevarer, hvis man vil fjerne smerter fra inflammationstilstande som eksempelvis gigt.

Derudover understreger han vigtigheden af at spise 600 gr. grønt hver dag, hvis man skal have optimal gavn af en kostomlægning. Det er også vigtigt, at man får tilstrækkeligt med søvn og motion, hvis man vil udskille kroppens syrer.

Gennem sved udskiller kroppen syrer, ligesom for lidt søvn kan føre til at stresse kroppen, hvilket begrænser udskillelsen af syrerne.

Sur smag er ikke nødvendigvis syredannende

Det kan være svært for den almindelige forbruger at gennemskue, hvilke fødevarer der er syredannende, og hvilke der ikke er. Det kræver stor indsigt i biokemi at kunne gennemskue fødevarerne, for ofte betyder en syrlig smag ikke nødvendigvis, at maden er syredannende.

"Meget mad, der smager surt, indeholder basedannende mineraler, og det er altså dem, der bliver videregivet til kroppen, selvom smagen er sur," forklarer Frede Damgaard. Eksempelvis smager æbler syrligt, men deres høje indhold af kalium gør dem basedannende.

Fpn har tidligere omtalt en alternativ kur mod gigt, hvor patienterne blandt andet dagligt indtog en cocktail af cidereddike og honning. Selvom eddike normalt er syredannende, så er æblecidereddiken altså basedannende på grund af æblernes høje kaliumindhold.

Hvis en madvare indeholder en høj mængde af et af de tre basedannende mineraler, kalcium, magnesium og kalium, er det altså det, der bliver videregivet til kroppen, og derved er det basedannende.

Så meget grønt skal vi spise

Ifølge Frede Damgaard spiser en stor del af den danske befolkning for meget syredannende kost. "Undersøgelser viser, at en gennemsnitlig dansker spiser 275 gr. kød om dagen. For at opveje al den syre, svarer det til, at man som modvægt skal spise 1 kg. grønt om dagen," forklarer Frede Damgaard.

Frede Damgaard ser ingen problemer i at lægge sin kost om til en syrebasereguleret kost. "Der er intet forgjort ved at spise en syre/base-reguleret kost. Den eneste bivirkning kan være, at du får det bedre," fortæller Frede Damgaard

På spørgsmålet om lægernes kritik af de manglende videnskabelige beviser, svarer Frede Damgaard: "Når man oplever noget gentagne gange, så bliver det efter min mening videnskab. Selvom det ikke er videnskabeligt bevist, så kan vi ikke overse det og sige, at det ikke virker, når det rent faktisk hjælper folk."

Helbredt ved et tilfælde

I Knebel i Østjylland er 62-årige Finn Ole Christensen et levende bevis på, at en syre/base-reguleret kost kan have en stor indvirkning på kroppen.

Allerede som 18-årig fik han konstateret podagra, og de sidste 15 år har han lidt af slidgigt. Det seneste år har gigtsmerterne plaget Finn Ole Christensen så voldsomt, at han har tilbragt store dele af året i sengen. Da han omlagde sin kost til at være overvejende basedannende, var han smertefri efter en måned.

Finn Ole Christensen er ikke synderligt interesseret i den alternative verden, og det var da også ved et tilfælde, at han fandt ud af, at et mindre indtag af syredannende fødevarer kunne få hans gigtsmerter til at forsvinde.

Dårligt hjerte

Da Finn Ole Christensen omlagde sin kost var det af en helt anden grund. Et dårligt hjerte gjorde ham til kandidat til at deltage i et stamcelleforsøg på Rigshospitalet. Forhøjede nyretal fik imidlertid lægerne til at afvise Finn Ole Christensen.

I et forsøg på at sænke sine nyretal, så han kunne deltage i forsøget, faldt han over en opskrift på internettet, der foreskrev, at han ikke måtte spise syredannende kost i en måned og herefter måtte kun 15-20 % af kosten være syredannende.

Han begyndte på diæten, i håbet om at hans nyretal ville falde. Til hans store forbløffelse begyndte gigtsmerterne også at forsvinde. I dag er gigtsmerterne væk.

Hård kostomlægning

Det har været svært for Finn Ole Christensen at ændre kosten så dramatisk, og engang imellem savner han den sorte kaffe og de røde bøffer.

"Jeg har haft sværere ved at omlægge kosten, end jeg havde ved at stoppe med at ryge. Men det er det hele værd, nu hvor jeg er smertefri," fortæller Finn Ole Christensen.

Han holder diæten, for hvis han en sjælden gang viger fra diæten, kan han mærke det dagen efter, hvor hans gigtsmerter vender tilbage. Frede Damgaard understreger også vigtigheden af at følge den syrebasedannende kost nøje, hvis man vil opnå den optimale effekt.

• Se listen over hvilke fødevarer der er basiske senere i denne uge på Fpn.
• Læs mere om briten Sarah Gall's kostplan mod slidgigt, hvor hun bl.a. bruger basisk æblecidereddike for at fremskynde effekten. Sarah Gall har i forbindelse med FPN's omtale af syre/basekost fået oversat sin kostplan til dansk.
• Særligt interesserede kan debattere gigtkostplanen og evt. udveksle erfaringer på Fpn-debatten HER

Læs også: Flere opdager effektiv kur mod slidgigt