Forbrugerrådet fraråder at indtage antioxidanterne gennem kosttilskud, hvis man vil være sikker på ikke at få for mange. Arkivfoto: Jan Dagø
Offentliggjort 02.02.10 kl. 11:23
Et overdrevet indtag af antioxidanter kan være skadeligt - pas især på kosttilskudene.
De seneste år er en gruppe madvarer blevet udråbt til superfoods. Det skyldes deres store indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Blåbær og ingefær er eksempler på fødevarer, der er blevet udråbt til at være særligt sunde.
En ny undersøgelse fra det amerikanske universitet Kansas State University viser imidlertid, at det er muligt at indtage for mange antioxidanter. I yderste konsekvens kan et højt indtag af antioxidanter forværre helbredet.
"Vores undersøgelse viser, at man ikke bare kan indtage en større mængde antioxidanter og gå ud fra, at det har en fordelagtig effekt," fortæller Steven Copp, der har deltaget i forskningen. Undersøgelsen er blandt andet baseret på forsøg med rotter.
Forbrugerrådet kender ikke til sager i Danmark, hvor et højt indtag af antioxidanter har været skadeligt. Fødevarepolitisk medarbejder Camilla Udsen finder det dog meget sandsynligt.
"Fra en generel betragtning kan meget store mængder kosttilskud være risikabelt," fortæller hun.
Camilla Udsen understreger, at frugt og grønt er beviseligt sundhedsfremmende. Det er dog fortsat vigtigt, at spise et bredt udsnit af sunde fødevarer. Med andre ord er det usundt at indtage en ensformig kost kun bestående af udvalgte superfoods.
Spørgsmålet er, hvordan man sikrer, at man ikke indtager for mange antioxidanter. Camilla Udsens råd er enkelt.
"Det er sundest at få antioxidanterne gennem maden," fortæller hun og fraråder dermed at indtage antioxidanterne gennem kosttilskud, hvis man vil være sikker på ikke at få for mange.
Læs også: Blåbær stimulerer hjernen
Annonce:
Annonce:
Annonce:


















Livredning kun i sommerferien
Selvmordsbombemand har dræbt op mod 50 i Yemen
Nu får sprutten eget museum i Stockholm
Ny nedtur får konsekvenser for Wozniacki