Danskerne er det folk i Europa, der spiser flest æbler. Foto: JP
Offentliggjort 25.01.09 kl. 10:13
Danskerne er det folk i Europa, der spiser flest æbler. Ikke mindre end et halvt hundrede kilo bliver det til hvert år, og det er langt mere end andre europæere.
Danskerne indtager mere end 50 kg æbler i gennemsnit hvert år, både som rå, i kager og som juice, og det gør danskerne til det mest æbleglade folk i Europa.
Det skriver Landbrugsraadets magasin FoodCulture i sin udgave i morgen mandag.
Holdbarheden for frugt er generelt lav, men et æble kan gemmes længe, uden det bliver dårligt, hvilket er en unik egenskab. Det kommer danske æbler til gode.
"Æbler er desuden nemme at håndtere, og det giver en masse fordele set fra en producents synspunkt. De skal ikke fragtes på en båd fra Sydamerika, og der er ikke lange processer, der kan beskadige frugten. Æblet har simpelthen plusser på alle fronter," siger direktør for Dansk Kernefrugt, Laurits Balle, til FoodCulture.
Danske æbler er under pres på grund af konkurrence fra lande, hvor løn og produktionsudgifter er mindre.
"Ud over lavere omkostninger til produktionen er reglerne for sprøjtning også mere lempelige i de lande, vi konkurrerer med. Men de danske avlere er ikke interesserede i at sprøjte mere, for de er stolte af det produkt, de kan levere. Og jeg tror, det danske æble vil overleve i konkurrencen, fordi mange foretrækker dets gode smag," siger Laurits Balle til Foodculture.
Annonce:
Annonce:
Annonce:


















Livredning kun i sommerferien
Anklager kræver livstidsdom for Bali-dræber
Nu får sprutten eget museum i Stockholm
Ny nedtur får konsekvenser for Wozniacki