Tip     Print     RSS    Del    

Den 35-årige lastbilchauffør Peter Ludvigsen (i bilen) har ved at ændre sine kostvaner fået mere energi og sover mindre. Uden for står kollegaen Lars Svendsen - der har en Mars-bar gemt i sin lastbil. Foto: Stine Larsen

Sund kost øger trafiksikkerheden

Af LOUISE ANDREASEN og HELLE TOUGAARD

Offentliggjort 03.06.08 kl. 09:04

Lastbilchauffører, der skifter fastfood ud med sunde måltider, reagerer hurtigere i trafikken.

»Vi fik en kostplan, der ville gøre enhver kanin misundelig,« siger lastbilchauffør Peter Ludvigsen.

Han er en af deltagerne i en ny undersøgelse, der viser, at chaufførers reaktionsevne i trafikken bliver bedre, når de spiser sundt og regelmæssigt. Samtidig falder deres blodtryk, og kolesteroltal forbedres. Det samme gør deres humør.

Undersøgelsen, der bliver offentliggjort i dag, blev foretaget blandt 23 chauffører, der blev delt i to grupper. Mens den ene gruppe fortsatte deres sædvanlige livsstil med få og usunde måltider, fik den anden udleveret tre sunde måltider og tre mellemmåltider pr. dag. Efter 12 dage fik alle målt deres reaktionsevne, og resultatet var, at de, der havde spist sundt og regelmæssigt, reagerede 16 pct. hurtigere end de chauffører, der spiste, som de plejede. Det svarer til ca. tre m for en lastbil, der kører 90 km i timen.

Ikke en slankekur
Forskeren bag undersøgelsen Jens Steen Nielsen forklarer, at kostomlægningen ikke var en slankekur. I stedet for at skære ned på kostmængden fik chaufførerne flere grøntsager og sundere fedtstoffer på tallerkenen, ligesom måltiderne blev spredt over hele dagen, så deltagernes blodsukker blev mere stabilt.

»Undersøgelsen viser, at man på overraskende kort tid kan forbedre både trafiksikkerheden og chaufførernes sundhed ved hjælp af kosten,« siger Jens Steen Nielsen, ph.d. cand. scient. fra University College Sjælland og Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Trods det gode resultat har kun fire deltagere fortsat den sundere livsstil. Det ærgrer direktør Magnus Købke, Transportsektorens Uddannelsesfond, der står bag undersøgelsen. Han mener, at resultaterne er vigtige af hensyn til trafiksikkerheden.

Slikfrit område
»Alle, der kører langt i bil, kender fornemmelsen, når blodsukkeret styrtdykker efter en hurtig pølse eller et stykke pizza. Derfor må vi sørge for, at den sunde mad er tilgængelig for chaufførerne i form af f.eks. madpakkeordninger og på tankstationer og transportcentre, hvor de kommer for at spise,« siger han.

Peter Ludvigsen, der er 35 år og bor alene, forsøger at holde fast i de gode vaner, som han fik hjælp til i forsøget. Derfor er lastbilens førerhus blevet slikfrit område, lige som de franske hotdogs, som tidligere kunne blive til tre i løbet af en uge, er afskaffet til fordel for medbragt salat. Som mellemmåltid er der æbler og pærer, ligesom han har en pose mandler inden for rækkevidde.

»Jeg har ikke brug for at sove så meget som tidligere og føler mig generelt mere frisk. Den lille dellevom er også forsvundet,« fortæller han, der mener, at der skal mere end nye madvaner hos lastbilchaufførerne til at rette op på trafiksikkerheden.

»Hvad med sælgere, der kører hele dagen? Alle bilister bør ændre vaner, hvis ulykkesstatistikken skal mindskes,« mener han.

Mænds sundhedsuge
Undersøgelsen er en illustration af temaet for den årlige Mens Health Week, der finder sted i næste uge med fokus på mænds sundhed på arbejdspladsen.

»Når man vil nå mænd med forebyggende sundhedsbudskaber, ved vi, at arbejdspladsen er et godt sted at få dem i tale. Mænd synes, at det er noget af det mest besværlige i verden at bestille en tid hos lægen, og de læser ikke magasiner, avisartikler o.l., der handler om sundhed, på samme måde som kvinder gør,« siger chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen og henviser til, at en mand med for højt blodtryk, højt kolesteroltal og for mange kilo på maven sagtens kan vurdere sit helbred som glimrende.

Svend Aage Madsen opfordrer derfor udbyderne af sundhedstjek til at tilrettelægge indholdet, så det tager hensyn til, at der er forskel på de to køn.

»Køn bør tænkes ind i tilbuddet, men det samme gør uddannelsesniveau, etnicitet og alder. For selv om flere mænd interesserer sig for at tage vare på deres sundhed, er der næppe tvivl om, at det primært er blandt de højtuddannede,« siger han.