I England har forbrugerne i flere år haft fokus på ?food miles? ? den strækning vores fødevarer transporteres, fra de produceres til de lander på køkkenbordet. Foto: Valdemar Jørgensen
Offentliggjort 23.04.08 kl. 08:09
Hver eneste lille tomat, hvert bundt grønne asparges og hver flaske vin fra udlandet koster dyrt i CO2, når det skal fragtes kloden rundt. Bevidstheden om food miles er voksende, og gode råd til fornuftig forbrugeradfærd er der flere af.
De solmodne tomater i salaten er blevet trillet herop i en lastbil fra Sydeuropa, mens bananerne i split'en er kommet ind med skib fra Mellemamerikas tropiske varme. Lammene, som har afgivet koteletterne, har trådt deres hove på New Zealands græsklædte bakker, og de saftige bøffer har græsset på argentinske sletter, hvor produktionen er stor, og kødet derfor billigere. Rent økonomisk kan det oftest betale sig at putte de importerede varer ned i kurven, men ser man på CO*-regnskabet, kan det være en bekostelig affære.
I England har forbrugerne i flere år haft fokus på ”food miles” – den strækning vores fødevarer transporteres, fra de produceres til de lander på køkkenbordet. Her lægger både forbrugere og store detailkæder som bl.a. Tesco, Sainsbury og amerikanske Wal-Mart pres på producenterne for at mindske CO*-udslippet bl.a. gennem miljøansvarlig transport af varerne. Landbrugsmagasinet Farmers Weekly arrangerede i 2006 en kampagne for at få de engelske forbrugere til at tænke over deres CO*-forbrug, når de handler ind. Hovedpointen er: Køb lokalt og ikke globalt producerede varer.
Der er lavet flere undersøgelser af, hvor meget CO* forskellige fødevarer er ”med til” at udlede gennem transporten.
En stor mængde af de fødevarer, vi køber i Danmark, kan produceres lokalt og bliver det også. Men mange af de fødevarer, vi efterhånden opfatter som helt almindelige dagligvarer, kan ikke dyrkes under kolde danske skyer. Det er f.eks. citrus- og andre eksotiske frugter som melon og mango, der derfor altid vil have en god portion food miles i bagagen.
Flyindustrien er en af de største syndere, hvad angår udledningen af CO*. Når vi taler om food miles, er det derfor vigtigt ikke kun at bide mærke i, hvor langt de forskellige fødevarer transporteres, men snarere hvordan de transporteres. De fleste fødevarer fra oversøiske lande transporteres i dag med skib, hvilket fra et miljømæssigt perspektiv er langt mere rentabelt, eftersom de store fragtskibe flytter enorme mængder ad gangen, og fordi skibstransport er mere miljøvenlig end transport med fly og lastbil.
Sommer er synonym med solmodne, søde jordbær, hindbær og kirsebær. Har De haft bær stående, ved De, at de skal spises med det samme, for de holder ikke så længe. Bær er derfor en af de fødevaretyper, der uden for sæsonen skal flyves ind. Så selv om det er fristende med friske jordbær til champagnen nytårsaften og søde hindbær i salaten, er det bedre for miljøet at styre uden om bærrene i disken. Det har man taget højde for hos Coop Danmark, hvor miljøchef Katrine Milman har et mere klimavenligt forslag til forbrugerne.
“En måde at få bær uden for sæsonen er at købe dem frosne. På den måde undgår man at skulle transportere bærrene med fly fra den anden ende af kloden,” forklarer hun.
Andre grøntsager bliver dog også fløjet ind, for tiden f.eks. slikærter, der hos Coop på denne tid af året kommer med fly fra Kenya. Som forbruger kan det være svært at gennemskue, hvor meget CO* transporten af den enkelte fødevare er med til at udlede. I England sætter stormagasinet Marks and Spencer små fly-symboler på de varer, der er kommet til landet med fly, mens supermarkedskæden Tesco tidligere proklamerede, at de ville CO*-mærke alle deres varer for at skabe større gennemskuelighed for kunden. Tesco måtte dog sande, at det var for kompliceret en affære og har nu skruet ambitionen ned til blot at CO*-mærke 30 varer ud af hele sortimentet på mange tusinde.
Netop derfor kommer vi herhjemme ikke til at se CO*-mærkninger på varerne i Kvickly, SuperBrugsen, Irma og Coop Danmarks øvrige butikker.
”Det er en helt uoverstigelig opgave, for de fleste produkter er sammensatte af forskellige ingredienser og derfor ekstremt svære at mærke. Hvis man f.eks. ændrer en enkelt ingrediens eller emballagestørrelsen, så skal hele udregningen foretages på ny. Samtidig kan man også spørge sig selv, om det har en reel værdi for forbrugerne. En CO*-mærkning siger f.eks. ikke noget om, hvorvidt der er arbejdet for at nedsætte CO* bidraget eller ej,” siger miljøchef Katrine Milman.
Heller ikke kunder i Føtex og Bilka skal forvente at se CO*-mærker på fødevarerne.
»I princippet ville vi ikke have noget imod at CO*-mærke varer, hvis der vel at mærke eksisterede et sæt entydige og overordnede retningslinjer på linje med øko- og svanemærket. Men så længe der ikke er det, vil det være mere vildledende end oplysende,” siger informationschef hos Dansk Supermarked Erik Eisenberg.
Ud over målsætningen om at købe lokalt, er et vigtigt budskab i Food Miles-konceptet, at et af de tidspunkter, hvor transporten af fødevarer forurener allermest, er under vores egen transport hjem fra butikken.
De mange små ture i bil til og fra supermarkedet er med til at udlede rigtig meget CO*, men ved at begrænse indkøbet til en gang om ugen – eller allerbedst; at tage cyklen – er De med til at mindske varens samlede antal food miles.
Annonce:
Annonce:
Annonce:


















Livredning kun i sommerferien
Anklager kræver livstidsdom for Bali-dræber
Nu får sprutten eget museum i Stockholm
Svenskerne dropper upopulær billetregel