Tip     Print     RSS    Del    

Selv om PFOS nu er forbudt, så findes det stadig overalt. Og PFOA, som ikke er forbudt, opstår for eksempel som nedbrydningsprodukt efter kemikalier, der bruges på indersiden af poser med kartoffelchips for at gøre dem vand- og fedtafvisende. Modelfoto: Colourbox

Chipsposer og pizzabakker mistænkes

Offentliggjort 09.09.10 kl. 07:40

Ny forskning viser, at højt kolesteroltal hænger sammen med en helt almindelig fluorforbindelse i mange dagligvarer, såsom i pizzabakker og chipsposer. Stoffet er uforgængeligt og spredes i naturen.

Amerikanske forskere har opdaget, at folk med et højt indhold af fluor-forbindelserne PFOA og PFOS i blodet også har et højt kolesteroltal. Begge stoffer findes i alle menneskers blod, fordi den globale industri har brugt dem i mange år, skriver Ingeniørens netavis, ing.dk.

Stoffer, der nedbrydes til PFOA, bruges utallige steder, blandt andet som imprægnering på pizzabakker, papirsposer til fødevarer, mellemlægspapir og andre emballager, som ikke må se fedtskjoldede ud. De bruges også i al slags tøj, der kan afvise regn, såsom goretex-tekstiler. Og de findes i mange rengøringsmidler og i gulvvoks, samt i arbejdsprocessen, hvor man lægger teflon på stegepander.

PFOS derimod, produceres efterhånden kun i Kina, som er et af de få steder i verden, hvor stoffet stadig er alment tilladt. En lang række undtagelser i den vestlige verden betyder dog, at PFOS stadig bruges i vid udstrækning. For eksempel i elektronikindustrien

Opdagelsen er et nyt spor i forsøget på at forstå den store udbredelse af livsstilssygdomme, der er relateret til et forhøjet kolesteroltal. Især udbredelsen af det fedtstof, der kaldes "dårligt kolesterol", som kendes ved høje niveauer af proteinet LDL (Low-density Lipoprotein) i blodet. LDL forbindes med hjerte- og kredsløbssygdomme, som er blandt de hyppigste dødsårsager i den vestlige verden.

Forskerne har undersøgt blodet hos 12.476 børn og voksne i området Ohio River Valley. Her blev det nemlig opdaget i 2002, at verdens næststørste kemivirksomhed Dupont udledte PFOA i områdets drikkevand. Det medførte en retssag, en såkaldt class action lawsuit, mod Dupont.

Der blev indgået forlig, og som en del af forliget skulle forskere undersøge befolkningen, det såkaldte C8 Health Project. I alt 69.000 personer har afleveret en blodprøve og besvaret skemaer vedrørende deres helbred, vandforbrug samt opholds- og arbejdssteder.

Der skal mere forskning til

Forskningsresultatet, som netop er offentliggjort i forskningsmagasinet Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, viser, at der er statistisk overensstemmelse mellem PFOA og LDL-C og tilsvarende mellem PFOS og både HDL-C og LDL-C. Men sammenhængen er dog ikke helt lineær - specielt viser PFOA i små niveauer sig at hænge sammen med ret høje niveauer af det skadelige kolesterol LDL-C.

Forskerne gør dog selv opmærksom på, at sammenhængen ikke betyder, at man med det samme kan udlede, at det er PFOA, der giver mere skadeligt kolesterol i blodet. For der er også en logisk mulighed for, at der kunne være en tredje, ukendt årsag til, at begge niveauer er høje. Der skal altså flere undersøgelser til for at dømme stoffet PFOA entydigt som skurk.

Professor Lisbeth E. Knudsen ved Københavns Universitet, som er ekspert i toksikologi og risikovurdering af miljø og arbejdsmiljø, siger:

»Det er et interessant resultat, men det skal først verificeres, før vi skal foretage os noget. Ud fra det kunne man opstille en grundliggende hypotese om, at de to stoffer er hormonforstyrrende eller påvirker noget i hormonsynteser, som får kolesterolet til at stige. Men det skal så efterprøves i eksperimentelle systemer og i en ny kohorte. Jeg er glad for at høre om det, for vi skal jo til at måle på skolebørn. Vi har jo meget fokus på alle mulige, forstyrrende stoffer, så jo flere brikker, vi får i puslespillet, jo bedre kan vi stykke et billede sammen af deres skadevirkninger.«

Hun fortæller til Ingeniøren, at selv om PFOS nu er forbudt, så findes det stadig overalt. Og PFOA, som ikke er forbudt, opstår for eksempel som nedbrydningsprodukt efter kemikalier, der bruges på indersiden af poser med kartoffelchips for at gøre dem vand- og fedtafvisende.

Dyreforsøg bekræfter mistanken

En anden ekspert, kemiker og miljøtoksikolog Allan Astrup Jensen, Force Technology, som har skrevet en række videnskabelige artikler og rapporter om PFOA og lignende stoffer, og som er initiativtager til et nordisk forskernetværk om disse, siger:

»Der er en række dyreforsøg, blandt andet svenske, der peger i samme retning. At PFOA påvirker fedtstofskiftet. Det er jo en fedtsyre, men med fluor-atomer i stedet for brint, så i nogle celleprocesser virker det som fedtsyre, mens det blokerer andre processer. PFOA er overfladeaktiv og ændrer cellemembranens egenskaber, og det kan resultere i mange skadelige effekter,« siger han til Ingeniøren.

PFOA er ikke særligt reaktiv i sig selv, men det kan hjælpe andre, mere reaktive stoffer til lettere at trænge igennem cellevæggen. PFOA og lignende stoffer akkumuleres ikke i fedtvævet, sådan som for eksempel bromerede flammehæmmere og PCB, men de binder sig i proteiner i blodceller, i lever, i nyrer, milt og andre aktive organer, hvor de påvirker stofomsætningen og virker hormonforstyrrende.

»Man kan blive ret bekymret, for de virker i meget små koncentrationer. Når det kommer til stykket, så er disse stoffer måske værre end flammehæmmere, som vi ved lidt mere om,« siger Allan Astrup Jensen.

Han tilføjer, at stofferne ikke kan nedbrydes i naturen, heller ikke i rensningsanlæg. Så de kommer med slammet med ud på markerne, hvor køerne spiser dem.

LÆS OGSÅ: Almindelig mad kan give tarmkræft

Kilde: Ingeniøren