Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har tidligere udtalt, at kødklisteret ikke er farligt. Arkivfoto
Kilde: Fødevarestyrelsen
Offentliggjort 05.02.10 kl. 09:03 - opdateret kl. 10:02
S forlanger hastehøring i Folketinget om det omstridte kødklister, som EU vil godkende på mandag.
Efter et hasteindkaldt samråd med fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) her til morgen kl. 7, kræver Socialdemokraterne nu, at regeringens planer om at tillade enzymet thrombin i dansk kød bliver udskudt.
"Jeg kan ikke referere fra et lukket samråd, men jeg kan godt sige, at fødevareministeren ikke formåede at dæmpe min bekymring. Vi vil have beslutningen udskudt, så den danske befolkning kan blive bedre oplyst om de evt. problemer, der måtte være ved at give tilladelse til, at kødproducenter må klistre kød sammen," siger Benny Engelbrecht, der er forbrugerordfører for Socialdemokratiet.
S, SF, Radikale Venstre samt Dansk Folkeparti har allerede udtrykt bekymring i forhold til indførelsen af enzymet thrombin, der er en slags klister, som kan bruges til at sætte kødstykker sammen. DF blev heller ikke overbevist af fødevareministeren ved morgenens samråd og vil diskutere sagen på et gruppemøde her i formiddag.
"Der er lidt løse ender i forhold til det sundhedsmæssige. Vi er ikke klar til at sige ja endnu. Ministeren blev ved med at gentage, at der ikke er en "sundhedsmæssig betænkelighed" ved stoffet. Hun sagde ikke, at det er "sikkert". Jeg er hverken læge eller ekspert, men jeg kan ikke lade være med tænke på, om der evt. kan være bivirkninger på længere sigt ved at spise et stof, som størkner blodet. Det gør mig usikker," siger fødevareordfører Rene Christensen, DF.
Socialdemokratiets krav om en udskydelse af beslutningen bliver i formiddag behandlet på DF's gruppemøde. Støtter DF oppositionen, vil der være flertal for, at regeringen med Eva Kjer Hansen i spidsen ikke umiddelbart kan give grønt lys for thrombin, når sagen skal behandles i EU på mandag.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har tidligere udtalt, at kødklisteret ikke er farligt. Samme melding kommer fra kontorchef Marie Louise Flach de Neergaard, Fødevarestyrelsen. Hun siger, at thrombin er et helt uskadeligt tilsætningsstof, som er naturligt udvundet af blod. Hun forstår ikke kritikernes skepsis over for stoffet.
"Der er overhovedet ingen skadevirkninger ved thrombin, men jeg betragter det som en sejr, at vi får regulering på området, og at man som følge af de nye regler skal deklarere, hvis kødet er limet sammen med thrombin," siger kontorchef Marie Louise Flach de Neergaard, Fødevarestyrelsen.
Men Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet er bekymret:
"Det kan godt være. at fødevareministeren og fødevarestyrelsen er fuldstændig trygge ved sagen, men det var ikke sådan, at ministeren i samrådet kunne svare tilstrækkeligt klart for sig, så jeg og flere af de øvrige medlemmer af fødevareudvalget føler os trygge. Derfor er det er kun rimeligt over for politikerne og danskerne, at man udskyder beslutningen og tager en høring i Folketinget så hurtigt som muligt.
Test: Syv anlæg til iPod'en
Fandt 10 heste under motorhjelmen
Test: Her er de bedste sommerdæk
Undgå at købe et brugt lig
Rekordmange vil løse kræftens gåde
Toyota løb løbsk på motorvej
P-firmaer får nej til rykkergebyr
Danskerne skal nu vælge browser
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ankestyrelse skal se på Sønderborgsag
To millioner sulter i Zimbabwe
Pas på skjulte gebyrer på restauranten
Målfest med lækkerier i Brasilien
Verdens største korthus bygget af 218.792 kort
Sygehus undersøger hjertedødsfald