Offentliggjort 28.01.10 kl. 07:32
Risikoen for at indtage pesticidrester er størst med frugt importeret fra udlandet.
Sæt tænderne i et saftigt æble og vær så godt som sikker på, at der følger en, to eller helt op til otte giftrester med frugtkødet. Risikoen for pesticidrester øges, hvis der er tale om udenlandsk producerede æbler. Er æblet dansk og konventionelt dyrket, er ca. halvdelen fulde af pesticider.
Så mens den danske befolkning er begyndt at handle efter det mundrette slogan »seks om dagen«, er vi samtidig ved at øge indtaget af pesticidrester fra frugt og grønt. Gennemsnitligt indtager en dansker dagligt 83 mikrogram pesticidrester via kosten, og flere af stofferne er end ikke godkendt til brug i Danmark. Det skriver Børsen FødevareSundhed.
Af en rapport om pesticidrester i fødevarer, som Fødevarestyrelsen offentliggjorde for nylig, fremgår det, at DTU Fødevareinstituttet i 2008 analyserede ca. 130 forskellige fødevarer for pesticidrester fordelt på i alt 2333 prøver. Der blev analyseret for godt 220 pesticider, og der blev udtaget i alt 1704 prøver af frugt og grønt - både friske, dybfrosne, forarbejdede, økologiske som konventionelle produkter. Af dem var der pesticidrester i 48 pct. Blandt de økologiske var der fund i 1,9 pct. af prøverne.
Der blev ligeledes fundet giftkoncentrationer, der overskrider EU's grænseværdi. I alt 32 overskridelser svarende til 1,4 pct. Resultaterne viser, at der er flere overskridelser i frugt end i grønt og flere blandt udenlandsk producerede afgrøder.
Det største fund af pesticiderester blev fundet i et fransk konventionelt dyrket æble. Her var spor af hele otte forskellige pesticider. Antallet af prøver med indhold af to og tre forskellige pesticidrester er steget med henholdsvis 7 pct. og 13 pct. i 2008 sammenlignet med 2007. Derimod er antallet faldet i samme periode for fund af prøver med fire, fem og seks forskellige pesticidrester med henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct. Det skriver Børsen.
Efter disse fund lyder det i rapporten, at det »ikke har givet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder«.
Men på baggrund af Børsen FødevareSundheds henvendelse får det nu politikere fra SF, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten til at råbe både fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) op.
»Det er et kæmpe problem og helt uacceptabelt, at fødevareministeren ikke gør noget,« siger Pia Olsen Dyhr, SF's fødevareordfører, som kræver mere kontrol med specielt de udenlandske frugt- og grøntproducenter, der er langt bedre stillet lovgivningsmæssigt i forhold til de danske.
»I Tyskland må en frugtavler f.eks. gerne bruge naturlige bekæmpelsesmidler som mel. Det må man ikke i Danmark,« siger Pia Olsen Dyhr, der kalder ministeren i samråd, bl.a. for at få hende til at se på en eventuel lempelse af reglerne.
I Dansk Folkeparti vil miljøordfører Jørn Dohrmann også have mere kontrol.
»Med alle de rester skal vi have en langt større indsats på området. Vi skal simpelthen fange synderne og stille skærpede krav til importørerne af de udenlandske varer. De skal til at oplyse om pesticidrest-indholdet - også selvom det er under grænseværdien,« siger Jørn Dohrmann og tilføjer:
»Jeg vil med det samme stille miljøministeren spørgsmålet på det ordførermøde, jeg netop er gået ud fra for at tale med dig«.
Hos Enhedslisten og Socialdemokraterne vil man også kalde fødevareministeren i samråd. Det skriver Børsen.
Læs også: Få pesticidrester i danske grøntsager
Kilde: Børsen
DNA afgør om slankekuren virker
Luksus sportsvogne i miljø-udgave
Find den bedste netopkobling
Test: Syv anlæg til iPod'en
Fandt 10 heste under motorhjelmen
Test: Her er de bedste sommerdæk
Undgå at købe et brugt lig
Rekordmange vil løse kræftens gådeAnnonce:
Annonce:
Regeringen siger nu nej til homoadoption
Her vil sneen blive til sjap i fremtiden
Tine Rasmussen overlevede tre matchbolde
Kig os i øjnene - bryster i panden
Kødædende plante spiser lort