I Storbritannien frarådes gravide at spise for eksempel brie, camembert og feta. Foto: Colourbox
Offentliggjort 21.01.10 kl. 08:04
Den kan give blodforgiftning, meningitis og få gravide kvinder til at abortere.
Fødevaresygdommen listeriose er et ubehageligt bekendtskab. Det skriver metroXpress.
Heldigvis er den meget sjælden, men nu gør Statens Serum Institut, SSI, opmærksom på, at sygdommen er to-tredoblet på få år.
»Den er stort set vokset konstant siden 2003, men i 2009 har den taget et stort spring opad herhjemme. Vi ved desværre ikke hvorfor, men det vil vi gå i gang med at undersøge nu,« siger overlæge Michael Kemp fra seruminstituttet til metroXpress.
»Der er set samme fremgang i andre europæiske lande, men heller ikke der har man noget svar. Det kan ikke kædes sammen med en bestemt fødevare,« tilføjer han.
Bakterien listeria, som kan give listeriose, findes i en lang række madvarer, både kød, grøntsager og mælkeprodukter. Særligt er den blevet kædet sammen med mælkeprodukter som bløde oste - i Storbritannien frarådes gravide at spise for eksempel brie, camembert og feta af samme grund. En gravid med listeriose har stor risiko for at abortere eller føde et barn med sygdommen.
I alt har Statens Serum Institut fået indberetning om 97 tilfælde i 2009 - næsten tre gange så meget som de sædvanlige 30-40 tilfælde om året. Det virkelige tal er formentlig langt større, da mange får listeriose i mild grad uden at vide det.
Læs også: Bøf Stroganoff slog to ihjel
Kilde: metroXpress
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Judas-dyr har været effektive
Hvem angreb først ved teenagedrab?
Løkken: Badebyen vil være voksen
FCK'er: Zanka sparker så dårligt