Tip     Print     RSS    Del    

I 20 år har forældre på skift bagt varme eftermiddagsboller til deres børn i Friskolen i Hinnerup ved Århus. Nu har Fødevarekontrollen nedlagt forbud. Foto: Casper Dalhoff

Slut med mors boller

Af HENRIK GRØNVALD

Offentliggjort 10.03.09 kl. 07:07

Et besøg fra Fødevarestyrelsen satte en stopper for den daglige servering af hjemmebagt brød på en friskole. Forældrene skal på tre dages hygiejnekursus, før de må bage til børnene.

Eleverne på Friskolen i Hinnerup har i 20 år nydt de varme eftermiddagsboller og brød, som forældrene på skift leverede. Vel at mærke uden at nogen elever er blevet syge. Et besøg fra Fødevareregion Nord har imidlertid sat en brat stopper for ordningen. En tilfældig bemærkning om, at det var forældrene, som bagte eftermiddagsbrødet, som lå i fryseren og hver dag blev varmet op i ovnen, fik kontrollanterne til at stoppe op.

Den går nemlig ikke.

Fødevarestyrelsen har nu krævet, at forældrene skal hygiejnecertificeres på et tredages kursus, og at selve bagningen kun finder sted i godkendte køkkener.

»Vi kan ikke forstå det. For det første kender vi råvarerne, fordi det er mig, som køber dem ind. Og for det andet bliver brødet puttet i fryseren straks efter bagningen. Og vi varmer det op til 75 grader inden servering. For mig at se er problematikken omkring kage i klassens time langt værre, da man her har med æg at gøre,« siger køkkenpædagog Per Elling fra friskolen.

Sikring af høj hygiejne

Selv om nogle forældre har indvilget i at tage et tredages hygiejnekursus, har skolen søgt om dispensation fra kravet med henvisning til, at brødet tøes op umiddelbart før servering og opvarmes af certificeret personale.

Men det er ikke godt nok. Sektionsleder Birthe Wendelboe, Fødevareregion Nord, oplyser, at der er helt klare regler for servering af mad til skoleelever.

»Ved særlige lejligheder som fødselsdage eller klassens time kan man godt tage kage med hjemmefra. Så anses det for at være et privat arrangement. Men så snart det bliver mere kontinuerligt, skal det være produceret i autoriserede lokaler af folk med hygiejnecertifikat,« fastslår hun.

Hensigten med reglerne er at sikre en høj hygiejnisk standard og brug af friske råvarer i forbindelse med fremstilling af mad til f.eks. skoleelever.

»Det er ikke kun et spørgsmål om sygdom, men også om den pågældende fødevare er egnet som fødevare. Man skal vide, hvor maden stammer fra. Myndighederne fører ikke kontrol med private køkkener, og børnene og deres forældre kender ikke forholdene, som de pågældende brød er produceret under. Det kunne jo være, at de ikke havde lyst til at spise bollerne, hvis de havde set køkkenet, de var bagt i,« understreger Birthe Wendelboe.

Et spørgsmål om ansvar

I sidste ende er det et spørgsmål om, hvem der er ansvarlig, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med den mad, som bliver serveret på skolen, understreger hun.

»De overvejelser, vi har, går ud på, om det er skolens ansvar, eller har det sådan en karakter, at det er privat. Men der er masser af grænsetilfælde, og folk er meget kreative på det her område, så vi må forsøge at læse lovgivningen og tager stilling fra sag til sag,« siger Birthe Wendelboe.

Fødevareregion Nord har oplyst til skolen, at hjemmebag kun må serveres lejlighedsvis? Er det en gang om ugen eller en gang hver 14. dag?

»Det er ikke en gang hver fjortende dag, men sådan noget som otte gange om året. Og så anses serveringen for at foregå i privat regi, hvor skolen ikke har noget ansvar, og hvor fødevarelovgivningen slet ikke er inde i billedet,« siger Birthe Wendelboe.

Eftermiddagsmaden på friskolen består nu af rugbrød med pålæg, frugt og andet - og kun lejlighedsvis boller.
.
Deltag i debatten: Nej til boller i min mave

Læs også: Kendt kogekone: Det handler om magt

Annonce: