Offentliggjort 23.07.10 kl. 06:54
Øllen har en alkoholprocent på 55 pct. og bliver serveret i en hermelin eller et egern.
Det skotske bryggeri BrewDog har slået sin egen rekord.
I november præsenterede bryggeriet en øl med en alkoholprocent på 32 pct. Så producerede et tysk bryggeri en øl med en alkoholprocent på 40, hvorefter det skotske bryggeri fulgte trop med en øl på 41 pct. Nu lancerer BrewDog en endnu stærkere øl - nemlig øllen med navnet "The End of History" med en alkoholprocent på 55.
Og det er ikke kun alkoholprocenten, der gør øllen speciel. Der er nemlig kun produceret 11 af slagsen, og så sælges flaskerne i en udstoppet hermelin eller egern. Dyrene er alle døde i trafikken.
Netop brugen af døde dyr er blevet af kritiseret af dyrevelfærdsorganisationer.
"Det virker helt meningsløst, og det er meget negativt at bruge døde dyr, når vi i stedet skal fokusere på de levende dyr. Det virker som en pervers idé. Det er dårligt for dyrene - folk bør i stedet lære at respektere dyrene i stedet for at bruge dem til et dumt marketingstrick," siger Libby Anderson fra Advocates for Animals, der er en skotsk dyrevelfærdsorganisation, til BBC.
Alligevel er BrewDog stolte af deres nye øl, som de råder til, at man nyder i små mængder.
"Vi vil gerne vise folk, at der er et alternativ til almindelige, masseproducerede øl og i stedet introducere dem for en ny tilgang til øl, der kan forbedre øllens status i vores samfund i dag," skriver grundlæggerne af BrewDog på deres hjemmeside.
BrewDog beskriver øllen som en "blond, belgisk øl", der bl.a. indeholder brændenælder fra det skotske højland og enebær.
""The End of History" er det perfekte ægteskab mellem kunst, konservering og ølbrygning. Flaskerne er på samme tid smukke og forstyrrende - de nedbryder grænser og tabuer - ligesom øllen, der er i flasken," skriver grundlæggerne af BrewDog.
Prisen for en øl er omkring 4.500 kr. Der er allerede blevet solgt to øl af slagsen til en dansk entusiast.
LÆS OGSÅ: Her er verdens stærkeste øl
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Rekordmange civile dræbt i Afghanistan
All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Dalmose vil tilbage i centrum