Eftersom brystkræft ikke bare er én sygdom, men en række forskellige, vil kvinder med andre typer af brystsvulster kunne risikere endnu mindre gavn af den modtagne kemoterapi, mens andre vil få en smule mere ud af den. Modelfoto: Colourbox
Offentliggjort 02.09.10 kl. 08:48
Mindst halvdelen af os er resistente over for kemoterapeutisk behandling. Og indtil nu ved kræftlægerne ikke, hvem af os der vil have gavn af kemoen, og hvem af os der kun vil få bivirkningerne. Det skriver 24timer.
Hvad ville du vælge? At få kemoterapi og håbe på virkningen? Eller sige nej tak og slippe for bivirkningerne?
Mindst halvdelen af os er ifølge 24timer ikke modtagelige for kemoterapeutisk behandling. Dilemmaet, som i dag er både patienters og lægers, er kræftforskere nu i færd med løse gennem et tværfagligt nationalt netværk, hvor forskere og klinikere fra universiteter, hospitaler og private firmaer søger at udnytte den nyeste viden om undersøgelser af kræftknuder og blodprøver.
Forskere og kræftlægers planer er at blive i stand til at målrette behandlingen til den enkelte patient, som dermed skal få mulighed for at undgå eventuelle bivirkninger af en behandling, som alligevel ikke ville gavne.
At blandt andre brystkræftpatienter ofte gennemgår kemokure og hormonbehanding uden gevinst, ses ifølge professor Torben A. Kruse, lic.scient, Odense Universitetshospital, ved, at hvis man tager 100 brystkræftpatienter – med en bestemt størrelse tumor – vil de cirka 70 kunne blive raske med kun operation og stråleterapi.
Men alle kvinder får også kemoterapien med de mange bivirkninger, for man aner ikke inden behandlingen, hvem de 70 er, og hvem de 30 er. Af de 30 dør i øvrigt fem-seks af noget andet, før kræften kommer tilbage. Af de sidste 25 redder den medicinske behandling måske 10, mens sygdommen for 15 vender tilbage.
Det vil sige at ud af hundrede er det kun 10 kvinder, som reddes af medicinske behandlinger.
Og eftersom brystkræft ikke bare er én sygdom, men en række forskellige, vil kvinder med andre typer af brystsvulster kunne risikere endnu mindre gavn af den modtagne kemoterapi, mens andre vil få en smule mere ud af den.
»Dilemmaet er, om vi i forbindelse med brystkræft skal behandle 100 kvinder for at redde for eksempel otte eller 15. Behandlingerne er i mange tilfælde en voldsom indgriben i patientens liv, og kan vi lære at skelne mellem dem, der har gavn af behandlingerne, og dem, som ikke har, vil der være mange lidelser at spare for patienterne og mange penge for samfundet,« forklarer Torben A. Kruse, der i dag mødes med andre kræftforskere til en konference på Christiansborg overfor 24timer.
Den er arrangeret af Statens Strategiske Forskningsråd, som gennem de seneste tre år har uddelt cirka 100 millioner kroner til netop individuel kræftbehandling.
Mulighederne for en mere skræddersyet og individuel behandling med færre unødige bivirkninger gælder også andre kræftgrupper. I et fælles projekt mellem blandt andet Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital om lymfekræftpatienters henholdsvise kemoresistens og kemomodtagelighed skal det nu testes, om man kan spare halvdelen af patienter for kemoterapiens unødvendige bivirkninger.
Ifølge professor Elsebeth Lynge, Københavns Universitet, har danske kræftpatienter indtil nu ikke fået det maksimale udbytte af de ressourcer, der er blevet brugt til kræftbehandling i sundhedssektoren på grund af for lidt individuel behandling.
»Der har været en stigende erkendelse af, at manglende fokus på det enkelte individs behov hverken er optimalt for den enkelte patient eller for samfundet. Vi vil jo få flere og flere kræftpatienter, så den her optimering af ressourcer, der ligger i det her, er meget vigtig,« siger professor Elsebeth Lynge til 24timer.
Ifølge professor Nils Brunner, Københavns Universitet, handler arbejdet ikke alene om unødige bivirkninger, men i særdeleshed om at øge danske kræftpatienters overlevelse.
»I dag arbejder vi ud fra en ‘one size fits them all’-model, der betyder, at alle patienter med samme sygdom stort set får samme medicinske behandling med kemoterapi. Det betyder, at omkring en fjerdedel af patienter med spredning fra tyk-eller endetarmskræft ikke nødvendigvis får den behandling, som passer bedst til dem,« siger Nils Brunner.
Han er sammen med danske og internationale kollegaer i gang med at udvikle en ny metode, der skal være med til at afgøre, hvilken behandling den enkelte patient med tyk- og endetarmskræft bør tilbydes.
Kilde: 24timer
Annonce:
Annonce:
Annonce:






Tåregas driver stadig gennem Kairo
All inclusive betyder ikke, at alt er inklusiv
Dalmose vil tilbage i centrum