Kendsgerningen er, at under 1 pct. har sex hver dag, og at 24 pct. af danskerne højst har sex en gang om ugen. Foto: Colourbox
Offentliggjort 25.08.10 kl. 23:44
Det er en myte, at danskerne har sex to gange om ugen.
Børn, karriereræs og en fortravlet hverdag i familien lægger en dæmper på danskernes sexliv og øger risikoen for skilsmisse.
Utilfredsheden med hyppigheden af det intime samvær topper blandt de 36-45-årige, hvor hver anden mener, at deres sexliv er utilstrækkeligt.
Det viser en undersøgelse, som Rambøll/Analyse Danmark har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten ud fra interviews med 664 udvalgte danskere med fast partner.
Kendsgerningen er, at under 1 pct. har sex hver dag, og at 24 pct. af danskerne højst har sex en gang om ugen. 23 pct. er intime med deres partner på månedsbasis, mens 16 pct. sjældent eller aldrig har sex.
Ifølge professor Michael Svarer, som ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, forsker i sundhed, arbejdsmarked og familie, hænger utilfredsheden hos de 36-45-årige sammen med deres livssituation.
»Det er også i den alder, at skilsmisseraten er højest. Mange topper arbejdsmæssigt og har i det hele taget meget om ørerne. Samtidig er forholdene heller ikke længere så nye og potente,« forklarer professoren og peger på, at også børn kan hæmme kærlighedslivet.
»Vores undersøgelser har vist, at børn er en trussel mod forholdet. Sandsynligheden for at blive skilt stiger med 25 pct. ved det første barn og 40 pct. ved det andet,« fortæller Michael Svarer.
Faktisk mener en tredjedel af danskerne, at de har for lidt sex, hvilket måske er forklaringen på, at hver sjette i undersøgelsen vil være utro, hvis det ikke bliver opdaget.
En fjerdedel af de adspurgte kvinder mener, at de får for lidt sex, mens 43 pct. af mændene er utilfredse.
Ifølge mande- og parterapeut Tomas Friis har mange mænd svært ved at matche deres partner.
»Mænd bliver mere og mere kastrerede. Rigtig mange kvinder er karrierekvinder og kan det hele selv, så hvad skal hun egentlig med ham,« spørger Tomas Friis.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Udsigt til stigning på parkering
Mand er hårdt såret af lavine i Sverige
Find dine venner - på flyet
Suarez-comeback er ikke nok for Liverpool