Flere børn og unge udvikler diabetes, og lægerne frygter, at udviklingen vil fortsætte. Foto: Coourbox
Offentliggjort 01.06.10 kl. 07:56
På 10 år er antallet af nye tilfælde steget med mere end 50 pct., viser nye tal.
Vi har efterhånden hørt mange historier om, hvordan vores usunde livsstil og for mange kilo på kroppen har fået forekomsten af type 2-diabetes - også kaldet gammelmandssukkersyge - til at eksplodere blandt både børn og voksne i den vestlige verden. Men nu vender også kurven for den sjældnere type 1-diabetes den forkerte vej: skarpt opad.
Og det til forskernes forundring, skriver Kristeligt Dagblad.
Den såkaldt klassiske sukkersyge ser nemlig ikke ud til at have noget med hverken manglende motion eller overvægt at gøre.
I 1998 fik godt 300 danske børn og unge under 19 år konstateret sygdommen, som gør kroppen ude af stand til selv at producere det livsvigtige hormon insulin. I 2007, hvor de seneste tal er fra, kom der cirka 475 nye patienter i samme aldersgruppe. I den 10-årige periode er det samlede antal børn og unge herhjemme med type 1-diabetes ifølge Diabetesforeningen vokset fra cirka 1900 til over 3200.
Sygdommen betyder, at kroppen skal have tilført insulin mange gange i døgnet for at holde blodsukkeret på normalt niveau. På længere sigt har patienterne øget risiko for senfølger som blindhed, hjerte- og nyreproblemer samt amputation af lemmer på grund af nervesygdomme.
Formand for Diabetesforeningen og professor i diabetes ved Århus Universitetshospital Allan Flyvbjerg kalder stigningen "uforståelig". Arvelighed forklarer kun få procent af type 1-tilfældene, så forskerne er enige om, at forklaringen må ligge et eller andet sted i miljøet omkring os. Men præcis hvor er man endnu ikke sikker på.
"Det store problem ved vores manglende viden er, at vi ikke kan sætte gang i forebyggende tiltag," siger Allan Flyvbjerg til Kristeligt Dagblad.
Sidste år tegnede en række britiske diabetesforskere i det anerkendte tidsskrift Lancet et tilsvarende dystert billede af udviklingen i hele Europa. Deres fremskrivning viser, at antallet af europæiske børn under 15 år med type 1-diabetes vil stige med 70 procent frem til 2020, mens stigningen blandt de mindste under fem år vil være hele 100 procent.
Trods mangel på endegyldig dokumentation for årsagerne til diabetes 1 er der håb for fremtiden.
Genforsker ved Bartholin Instituttet på Rigshospitalet Knud Josefsen forsker i årsagerne til type 1-diabetes. Han og hans team håber at kunne vaccinere mod sygdommen inden for en overskuelig fremtid.
Deres forskning tyder på, at mange faktorer spiller ind på forekomsten af den kroniske lidelse. Eksperimenter med mus støtter især teorien om, at for meget renhed og for få bakterier i børnenes hverdag samt for mange raffinerede kulhydrater og gluten i kosten øger risikoen.
I den mere spøjse afdeling arbejder forskerne i øvrigt med en teori om, at kulde stresser insulincellerne ekstra meget. Skandinavien har nemlig en større forekomst af type 1 diabetes end andre europæiske lande.
Læs også: Diabetikere står i kø for at få en pumpe
Kilde: Kristeligt Dagblad
Annonce:
Annonce:
Annonce:












Kommuner slipper fri af statens jerngreb
Et kupforsøg er i gang i Maldiverne
Guide: Gå i Obamas fodspor i Chicago
"Contador er reelt frifundet"