Mange danskere lider af forhøjet blodtryk. Mange endda uden at vide det. Hjerteforeningen anslår, at mere end 950.000 danskere over 20 år har forhøjet blodtryk. Det svarer til hver femte dansker. Arkivfotos: Colourbox
Offentliggjort 01.06.10 kl. 09:26
950.000 danskere med forhøjet blodtryk kan få gavn af ny amerikansk forskning.
Hvis man har tendens til forhøjet blodtryk, bør man måske overveje at skære ned på indtaget af de drikkevarer med et højt sukkerindhold såsom sodavand, frugtjuice og saft.
Nye undersøgelser fra Louisiana State University afslører, at blot et glas mindre af de søde drikke om dagen kan være gavnligt for blodtrykket.
Der er god grund til at læse med, for mange danskere lider af forhøjet blodtryk. Mange endda uden at vide det. Hjerteforeningen anslår, at mere end 950.000 danskere over 20 år har forhøjet blodtryk. Det svarer til hver femte dansker.
Et blodtryk over 140/90 anses for at være forhøjet, og ifølge netdoktor.dk er forhøjet blodtryk forbundet med en øget risikoen for alvorlige sygdomme som blodpropper og hjertekrampe.
810 mennesker i alderen 25-79 år, som alle havde problemer med forhøjet blodtryk, deltog i undersøgelsen, der strakte sig over halvandet år. Med de nye opdagelser, peger forskerne på, at man ved simpel kostomlægning være med til at sænke blodtrykket.
"Vores resultater viser, at en reduktion i indtaget af sukkerholdige drikkevarer kan være et vigtigt parameter i kampen for at sænke blodtrykket og reducere sygdomme som følge af forhøjet blodtryk," siger Liwei Chen, der har ledet forskningen, til The Independent.
I begyndelsen af forsøget drak alle deltagerne dagligt trekvart liter drikkevarer sødet med sukker. Ved forsøgets slutning var det skåret ned til halvdelen.
Resultaterne viste, at et mindre indtag af søde drikke havde fået forsøgspersonernes blodtryk til at falde i løbet af de 18 måneder, hvor både det systoliske og det diastoliske tryk faldt.
"Det anslås, at et fald i det systoliske blodtryk på tre millimeter kan sænke risikoen for dødelige slagtilfælde med otte procent og dødelige blodpropper i hjertet med fem procent," siger Liwei Chen til The Independent og fortsætter:
"Hvis man reducerer sit indtag af sukker-tilsatte drikkevarer med en eller to glas, så forventer vi, at det kan give lignende fald i blodtrykket."
LÆS OGSÅ: Søde drikke forringer folkesundheden
Annonce:
Annonce:
Annonce:












Kommuner slipper fri af statens jerngreb
Et kupforsøg er i gang i Maldiverne
Rasmussen om Contador-forløb: Pinligt