Sundhedsstyrelsen skønnede i 2007, at 1.500 type 1-diabetikere ville leve op til kravene for at få en insulinpumpe. Diabetesforeningen regnede sig i stedet frem til 3.500. Pressefoto
Kilde: Diabetesforeningen. Tallene stammer fra rundspørger på landets diabetesambulatorier og gælder personer med type 1-diabetes.
Offentliggjort 25.05.10 kl. 08:04
1.500 diabetikere venter på at få en insulinpumpe. Med en pumpe kan de næsten leve et normalt liv, skriver 24timer.
For 358 kroner kan diabetikere få en insulinpumpe, der gør dem i stand til at leve et langt bedre liv. Alligevel bliver mange mødt af lange ventelister.
»Det undrer mig, at man sidder på hænderne i et rigt land som Danmark. Vi har nogle stramme regler for, hvem der kan få en pumpe. Det er ufatteligt, at når der er så høje krav, så er der stadig nogle, der mangler at få,« siger diabetesprofessor og formand for Diabetesforeningen Allan Flyvbjerg.
Han er tilknyttet Århus Universitetshospital, hvor ventelisten for voksne er på otte måneder, og sådan er det flere steder i landet.
»Argumentet mod insulinpumper har tidligere været, at det var for dyrt, men undersøgelser viser, at det drejer sig om 358 kroner om året. Og der er langt større besparelser at hente i den anden ende,« siger Allan Flyvbjerg, og forklarer, at insulinpumpen giver et mere stabilt blodsukker og bedre livskvalitet. Konsekvenserne ved at gå rundt med dårligt reguleret blodsukker i mange år kan blandt andet være nyresvigt og blindhed, og en blind diabetiker koster samfundet en million kroner om året.
Sundhedsstyrelsen skønnede i 2007, at 1.500 type 1-diabetikere ville leve op til kravene for at få en insulinpumpe. Diabetesforeningen regnede sig i stedet frem til 3.500. Overlæge Ole Andersen fra Sundhedsstyrelsen forklarer, at Sundhedsstyrelsen talte de voksne, og erkender, at antallet bør være højere, når børnene regnes med.
»Vi venter på nogle lægevidenskabelige anbefalinger indenfor behandlingen af type-1-diabetikere. Når vi har fået dem, vil vi kigge på tallet igen,« siger han.
Fra 2008 blev der afsat 20 millioner kroner til at betale for 1.515 insulinpumper og dække de 600, der allerede var givet ud, men tallet har vist sig ikke at række:
»Vi må se, om der skal flere penge til, men ministeriet må hjælpe,« siger formand for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman (S).
I Sverige og Norge er man foran med brug af insulinpumper, og Allan Flyvbjerg vil have Danmark med: »Vi bliver ved med at presse på, indtil alle, der har krav på en pumpe, har fået en.«
Kilde: 24timer
Annonce:
Annonce:
Annonce:












Kommuner slipper fri af statens jerngreb
Et kupforsøg er i gang i Maldiverne
Guide: Gå i Obamas fodspor i Chicago
"Contador er reelt frifundet"