mennesker menneskemængde
Offentliggjort 18.05.10 kl. 07:17
Så er det bevist, påstår en ny undersøgelse: Københavnere er mere hidsige end jyderne.
Folk, der bor i byområder, har højere blodtryk end andre, viser ny forskning. Og New Yorkere er verdens største brokkehoveder.
Det skriver metroXpress.
Klichéen om de travle, stressede og aggressive folk fra storbyen er måske ikke så langt fra sandheden. En ny, tysk undersøgelse dokumenterer, at blodtrykket stiger hos personer, der bor i tætbefolkede byer med høj luftforurening.
Det kan få alvorlige konsekvenser for udviklingen af sygdomme, advarer en af forskerne bag undersøgelsen:
»Det tyder på, at luftforureningen ikke kun udløser livstruende hændelser som hjerteanfald og slagtilfælde, men også påvirker de underliggende processer, som fører til kroniske hjerte-kar-sygdomme. Derfor er det nødvendigt at mindske eksponeringen til høj luftforurening så meget som muligt,« siger Barbara Hoffman, der er leder af Enhed for Miljø-og Klinisk Epidemiologi, University of Duisburg-Essen.
Jan Kyst Madsen, der er ledende overlæge ved Gentofte Hospital, bekræfter, at blodtrykket generelt er højere i byområder.
»Man lever et helt andet liv i byerne end på landet. Når man bor i byen har man travlt, man er ofte mere stresset, bilerne dytter, og der er flere mennesker. Der er rigtig mange faktorer, der påvirker blodtrykket,« siger Jan Kyst Madsen fra Gentofte Hospital, Kardiologisk Afdeling Han vurderer, at omkring 200.000 danskere lider af for højt blodtryk, og det koster mange liv hvert år.
»Man får åreforkalkning på et tidligere tidspunkt, end man ellers ville have gjort. Dermed har man større risiko for at få hjerneblødninger og blodpropper i hjertet,« forklarer overlægen, der anbefaler voksne at få målt blodtrykket hos lægen. Symptomerne kan være hovedpine, hjertebanken, trykken for brystet eller spiseforstyrrelser.
»Det er vigtigt at motionere, spise sundt og undgå stress,« siger Jan Kyst Madsen til metroXpress.
En undersøgelse fra University of Duisburg-Essen viser, at det gennemsnitlige blodtryk stiger i byområder med høj luftforurening, der blandt andet skyldes trafik, opvarmning, industri og el. Derudover påvirker en stresset livsstil byboernes blodtryk. I Danmark lider omkring 200.000 danskere af for højt blodtryk.
Det er ifølge Gentofte Hospital årsag til over halvdelen af de 10.000 årlige tilfælde af hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen.
Kile: MetroXpress
Annonce:
Annonce:
Annonce:






18-årig stukket i ryggen med kniv
Hvem angreb først ved teenagedrab?
Løkken: Badebyen vil være voksen
FCK'er: Zanka sparker så dårligt