Kolesteroltallet målet indholdet af fedt i blodet.
Det består af tre ting - det lede kolesterol, LDL, det herlige kolesterol, HDL, og triglycerider.
Et højt samlet kolesteroltal på anses for "for højt", men er langtfra altid behandlingskrævende.
Offentliggjort 04.03.10 kl. 07:18
Sund kost og mere motion er ifølge eksperter det primære våben mod for højt kolesteroltal.
For 10 år siden lod mange danskere det blødkogte æg stå. Frygten for, at æg og andre kolesterolrige fødevarer som skaldyr skulle gå lige i blodbanen og øge risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme, var stor.
I dag er synet på kostens betydning for kolesteroltallet mere nuanceret, fortæller en af landets førende hjertespcialister, Mogens Lytken Larsen fra Odense Universitetshospital: »Vi ved nu, at 2/3 af kroppens kolesterol er egenproduceret, og at kosten kun har indflydelse på den sidste 1/3.«
At kosten har stor betydning for kolesteroltallet står dog stadig fast. Man ved nu, at man ved at spise sundere og røre sig 30 minutter dagligt kan sænke total-kolesterolet med 10-15 pct., siger Hjerteforeningens eksterne kostekspert, Ulla Toft fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.
"Ved at skære ned på dit forbrug af mættet fedt fra kød og fede mælkeprodukter og skrue op for dit indtag af umættet fedt, frugt, grønt, fuldkorn, fisk og nødder, kan du skære 30 pct. af dit LDL-kolesterol, som er det, der giver åreforkalkningen og den øgede risiko for hjertekarsygdomme og for tidlig død," siger hun.
Der er dog også enighed blandt hjertelægerne om, at et højt kolesteroltal ikke i sig selv er et problem: »Der er en klar sammenhæng mellem et højt kolesteroltal og udviklingen af hjertekarsygdomme. Men vi skal ikke sygeliggøre en stor gruppe danskere, der iøvrigt er sunde og raske, uden grund,« siger Mogens Lytken Larsen.
Et højt kolesteroltal er heller ikke i sig selv nok til at komme i medicinsk behandling. Man skal normalt være belastet af overvægt, rygning, højt blodtryk, høj alder eller en familiehistorie med hjertesygdomme og for tidlig død, før lægen sætter en på kolesterolsænkende medicin, som man i princippet bør tage livet ud.
Der er dog nogle, for hvem det ikke er nok at spise mere sundt og fedtfattigt, kvitte tobakken og røre sig mere, for at få et truende højt kolesteroltal bragt ned. Bl.a. er 10.000 danskere født med et højt kolesteroltal, ligesom mange hjerte- og type 2 sukkersygepatienter må have hjælp fra receptblokken til at få kolesteroltallet ned på et niveau, som ikke øger deres risiko for at dø før tid yderligere.
Helt nye tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at 525.000 sidste år tog kolesterolmedicin, mens 1,5 mio. danskere i alderen 25-65 år har et kolesteroltal på over 5, som anses for for højt. At bare hver tredje af disse er i medicinsk behandling, er ifølge flere eksperter ikke i sig selv et problem.
»Medmindre patienten er syg eller i risiko for at blive det, skal medicin først på banen, efter at lægen har forsøgt at få patienten til at leve sundere,« siger institutleder Steffen Thirstrup fra Institut for Rationel Farmakoterapi, der rådgiver landets læger om effektiv brug af medicin.
Antallet af danskere med for meget kolesterol i blodet er dog stadig højt i international sammenhæng, vurderer Mogens Lytken Larsen: »Selvom danskernes kolesteroltal er faldet - sammen med antallet af hjertepatienter - kan vi godt få tallet endnu længere ned. Bl.a. ved at spise endnu mindre mættet fedt fra fedt kød og mælkeprodukter.«
Også Hjerteforeningens formand, hjertelæge Peter Clemmensen fra Rigshospitalet, mener, at der er plads til forbedring.
»Vi skal fortsætte med kostkampagnerne og politikerne skal regulere mere, bl.a. i forhold til bedre mærkning af fødevarer, også på restauranterne. Inden for behandlingen skal vi blive bedre til at fange patienter med arvelige lidelser, som giver dem for meget fedt i blodet, og til at få patienternes kolesteroltal ned på de ønskede værdier. Det er vi i dag for dårlige til,« siger Peter Clemmensen.
Et naturligt forekommende fedtstof (lipid) i blodet.
En vigtig byggesten for cellerne, hormonproduktionen og energiomsætningen.
Vi fødes med et kolesteroltal på ca. 3,5
10.000 danskere har dog et medfødt højt kolesteroltal (over 7) og er i fare for åreforkalkning
1,5 mio. af de 25-65 årige - hver 3. - har nu et kolesteroltal på over 5. Det er 200.000 mindre end for seks år siden.
Blandt de 65+ årige er næsten 300.000 i behandling med kolesterolsænkende medicin
2/3 af kroppens kolesterol er egenproduceret, den sidste 1/3 skyldes livsstilsfaktorer som usund kost og for lidt motion.
Kosten påvirker blodets indhold af både total-kolesterolet, det herlige og det lede kolesterol
Ved at spise mere fedtfattigt og grønt kan man sænke det såkaldt "lede" LDL-kolesterol med 30 pct.
Det samlede kolesteroltal kan sænkes med 10-15 pct. ved at spise sundere.
525.000 danskere spiser nu kolesterolsænkende midler (2009). Det er dobbelt så mange som i 2004, men kun 4 pct. flere end i 2008.
Kolesterolmedicin er nu den mest udskrevne receptpligtige medicintype af alle.
Kolesterolmedicin kan sænke total-kolesteroltallet og LDL-kolesterolet med 50-60 pct.
Højt kolesterol skal ofte ses sammen med for andre risikofaktorer som højt blodtryk, overvægt eller rygning, før man sættes i medicinsk behandling.
En stor del af de, der bruger kolesterolmedicin, er hjerte- og diabetespatienter.
Brugen af kolesterolmedicin stiger med alderen: Stort set ingen mellem 0 og 40 år og 5 pct. af de 40-50-årige spiser kolesterolmedicin
Blandt de 50-60-årige er 15 pct. på kolesterolmedicin, det samme er 28 pct. af de 60-70-årige, 37 pct. af de 70-80 årige og knap 29 pct. af de 80-90-årige.
Læs også: Kolesterol-patienter får forkert medicin
Annonce:
Annonce:
Annonce:






26-årig følte sig forfulgt af Se & Hør
Israel dræber ledende Hamas-medlem
50-årig sprinter ved EM
Jernalderfolk genbrugte stenalderøkser