Tip     Print     RSS    Del    

Flere opdager effektiv kur mod slidgigt

Selv om flere slidgigtpatienter er blevet hjulpet af den alternative kur, ønsker Gigtforeningen ikke at undersøge effekten. Arkivfoto

Hvad er slidgigt?

Slidgigt er en ledsygdom, som starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i rygsøjlen, hænderne (fingrenes mellem- og yderled og tommelens rodled) og fødderne (storetåens grundled). Også hofte- og knæled rammes hyppigt.

I de tidligste faser er der ofte kun lette gener med smerter, men efterhånden som forandringerne tager til, øges smerterne.

Kilde: netdoktor.dk

Hvor mange lider af slidgigt?

Med alderen rammes næsten alle danskere af slidgigt. 8 ud af 10 danskere har således slidgigt, når de passerer 50 år.

Kilde: netdoktor.dk

Relaterede artikler

Fra kørestol til helbredt med gigtkur

Test dig selv: Skal du prøve gigtkuren?

Radiodoktor: Her er de gode fødevarer mod gigt

Se alle >>

Af LINE ZIEGLER LAURSEN

Offentliggjort 24.02.10 kl. 13:09

8 af 10 over 50 år lider af slidgigt. En alternativ kur udråbes nu til mirakelkur blandt syge.

Slidgigt er en udbredt lidelse, der i folkemunde kaldes en folkesygdom. 8 ud af 10 voksne danskere over 50 år lider således af slidgigt.

Slidgigt angriber kroppens led ved at nedbryde brusken langsomt og fortykke ledkapslen. Derved dannes der ekstra ledvæske, og leddet fortykkes. Oftest angribes ryg, hænder og fødder.

Slidgigt er smertefuldt og kan i sidste ende føre til en betydelig livsforringelse for patienten. Smerterne kan til sidst blive så voldsomme, at patienterne er bundet til sengen og ikke længere er i stand til at gå uden voldsomme smerter i ledene.

Mirakelkuren fra England

Gigt kan, set med lægevidenskabelige briller, ikke kureres og kun behandles med gigtmedicin med store bivirkninger som eksempelvis vægtøgning. Sammenholdt med smerterne er mange gigtpatienter derfor desperate for at finde en løsning.

For at kortlægge gigtpatienternes livskvalitet gennemførte Gigtforeningen i 2005 en undersøgelse. Den viste blandt andet, at 35 % af slidgigtpatienterne forventede, at deres helbred ville forværres i fremtiden. En stor del af slidgigtpatienterne forventer altså ikke en forbedring i deres tilstand.

På fpn har vi tidligere skrevet om, hvordan en britisk kvinde ved navn Sarah Gall med stor succes behandler sig selv for slidgigt blandt andet med en cocktail af cidereddike og honning.

I Danmark sidder 65-årige Bente Duch Christensen og har prøvet den samme kur. Efter at have døjet med slidgigt i mange år startede hun på kuren i et håb om, at det også kunne lindre hendes smerter. Efter kun to uger var hun smertefri, og i dag, en måned efter hun startede, føler hun sig så godt som helbredt, af det hun betegner som lidt af en mirakelkur.

For meget syre i kroppen

Filosofien bag den alternative kur er, at en ubalance i kroppens pH-balance forårsager symptomerne. Den ekstra syre i kroppen kan imidlertid neutraliseres ved blandt andet at indtage en mere basisk kost.

Udover kostomlægningerne skal gigtpatienterne flere gange om dagen drikke en kombination af cidereddike og honning, motionere leddene dagligt og gerne bade i epsom-salt et par gange om ugen.

Kuren blev oprindeligt opfundet af irsk-fødte Margaret Hills i 1961. Som 21-årig blev hun ramt af gigt, hvilket motiverede hende til at eksperimentere med alternative behandlingsformer. Hendes resultater hjælper gigtpatienter rundt om i verden den dag i dag.

Forbedringer efter en uge

Engelske Sarah Gall var bundet til sengen af gigtsmerter, da hun hørte om Margaret Hills kur i 2005. Desperat efter at kunne rejse sig fra sengen og igen leve sit liv begyndte hun straks på kuren. Allerede efter en uge kunne hun mærke forbedringer, og efter yderligere et par uger var hun stort set smertefri.

Lige siden har Sarah Gall holdt sig til kuren, og har hun det i dag bedre, end hun nogensinde har haft det. Helbredelsen har krævet store kostomlægninger, som, Sarah Gall forventer, vil vare ved resten af livet. Men det er mest, fordi hun frygter tidligere tiders smerter.

"Jeg tør ikke andet end at følge diæten til punkt og prikke. Jeg er er ganske enkelt bange for at vende tilbage til det smertehelvede, jeg var i før," fortæller hun.

Sarah Gall råder andre gigtpatienter til at mærke efter på deres egen krop, hvis de prøver kuren. "Med den her kur er man selv i kontrol, så man må prøve sig frem og mærke på kroppen, hvad der fungerer bedst," forklarer Sarah Gall.

Her er kuren

• Drik en blanding af to teskefulde æblecidereddike og to teskefulde honning i et glas vand fire gange om dagen - efter et hovedmåltid og før sengetid. Det er bedst, at det er efter et måltid, da æblecidereddiken ellers kan være hård ved maven. Eddiken kan desuden belaste tændernes emalje, så det anbefales at skylle munden med rent vand bagefter, eller alternativt drikke cocktailen med sugerør, så den kun i begrænset omfang kommer i kontakt med tænderne. Det skal desuden være økologisk æblecidereddike "med grums i bunden af flasken", der oftest fås i helsekostbutikker. Blandingen kan eventuelt tilføjes en teskefuld melasse sirup.
• Undgå forarbejdet mad og mad med et højt syreindhold. Sarah Gall undgår eksempelvis citrusfrugter, bær og rødt kød. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på at få de vitaminer, man ikke får gennem de fravalgte fødevarer på anden vis - eksempelvis kosttilskud.
• Motioner dagligt de ømme led. Eksempelvis ved skiftevis at krumme og strække tæerne fem gange i træk.
• Bad i epsom-salt 2-3 gange ugentligt af et kvarters varighed. Epsom-saltet virker udrensende og lindrende på kroppen og anbefales blandt andet også af Kernesund familie. Man skal være opmærksom på, at man godt kan føle sig træt efter et bad i epsom-salt. Hvis man ikke har et badekar, kan epsom-salt opløses i et lille kar, hvor gigtpatienten kan lindre hænder og fødder.

Herhjemme kan produkterne købes i velassorterede supermarkeder og helsekostbutikker.

Du kan læse mere om Sarah Galls helbredelse på hendes hjemmeside.

Skeptiske læger

Sarah Gall taler næsten religiøst om sin helbredelse. Det lyder næsten, som om hun stadig har svært ved at tro på det. De forbløffende resultater har imidlertid fået hende til at fortælle om kuren til alle, der vil lytte. Hun er af den overbevisning, at alle slidgigtpatienter kan få glæde af kuren.

Gennem tiden har hun fået mange tilbagevendinger fra gigtpatienter, der har hørt om kuren, og som har fået det bedre. Ikke alle er blevet helbredt fuldstændig, men alle har fået det betydeligt bedre.

Sarah Gall ærgrer sig over, at engelske læger ikke vil anbefale deres patienter at prøve kuren. Selvom lægerne har været forbløffede over hendes mirakuløse helbredelse, så oplever hun stadig en stor modvilje.

Det er en modvilje, som også Bente Duch Christensen er stødt på i Danmark. Hun har endda undladt at fortælle nogle familiemedlemmer om mirakelkuren, da hun forventede, at de ville ryste på hovedet. "Jeg har læger i familien, men jeg har ikke fortalt dem om kuren, da jeg forventer, at de bare griner af mig," fortæller hun.

Diætist: Der er noget om snakken

Meget tyder altså på, at behandlingen hjælper mange, men formand for Kliniske Diætister, Ginny Rhodes er stadig skeptisk.

Ginny Rhodes kender til tilfælde, hvor gigtpatienter har opnået gode resultater gennem kostændringer, men understreger samtidig, at kliniske diætister, ligesom læger, er underlagt autorisationsloven og derfor skal kunne stå et hundrede procent inden for det, de anbefaler.

"Jeg kan ikke sige, at det gælder alle, bare fordi det virker på en eller to. Men i praksis har jeg oplevet, at gigtpatienter har gavn af kostomlægninger," fortæller hun.

Mad og drikke som behandlingsfaktor

Ginny Rhodes fortæller videre, at kroppen under normale omstændigheder regulerer kroppens pH-balance. Derved burde kroppen ikke kunne komme i ubalance, som kuren ellers hævder at kunne neutralisere.

Det står imidlertid i kontrast til de eksempler, hvor gigtpatienter har fået det bedre ved at ændre kosten og spise flere grøntsager, for grønne grøntsagerne er netop basiske.

"Mad og drikke er helt klart en behandlingsfaktor, og ændringer i det har virket lindrende for nogle gigtpatienter, men jeg skal have helt klare beviser, før jeg kan anbefale det til alle gigtpatienter," uddyber Ginny Rhodes.

Ginny Rhodes understreger tillige farligheden af at undlade specifikke fødevarer i kosten som eksempelvis citrusfrugter. De fleste af os får størstedelen af vores c-vitamin gennem citrusfrugter. Hvis disse undlades fra kosten, er det derfor vigtigt at få det på anden vis gennem kosten.

Gigtforeningen vil ikke hjælpe

Hos Gigtforeningen er de skeptiske over for den alternative behandling. "Vi er åbne over for alternative behandlingsformer, men vi anbefaler dem ikke," forklarer Gigtforeningens direktør Lene Witte.

Gigtforeningen oplyser, at de en sygdomsbekæmpende forening, der arbejder for at gøre en forskel for mennesker med gigt. Alligevel afviser Lene Witte, at gigtforeningen vil undersøge effekten af det, mange gigtpatienter udråber som en mirakelkur.

"Det må være op til producenterne, og dem der tjener penge på det, at bevise effekten af deres produkt," fortæller hun.

Læs også: Titusinder har gigt uden at vide det

Der er mulighed for at diskutere gigtkuren nedenfor. Der er desuden mulighed for en udvidet debat og udveksling af erfaringer med gigtkuren på fpn's debatforum her . (For at skrive indlæg skal man oprettes som bruger. Alle kan dog læse indlæggene)