Til trods for at Sir Paul Mccartney (tv.) er et år ældre end Sir Mick Jagger (th.), ser han yngre ud. Kost og livsstil har indflydelse på udseendet, men forskere mener at have fundet genet, der afgør, hvor hurtigt vi ældes. Arkivfoto: Pr-foto og Carsten Ingemann.
Offentliggjort 09.02.10 kl. 10:15
Ny forskning løfter sløret for, hvorfor vi ældes med forskellig hast - op til otte år.
Måske har du undret dog over, hvorfor en jævnaldrende ser yngre ud end dig? Engelske forskere har knækket koden. Svaret ligger i vores gener.
Det britiske University of Leicester og King's College London har fundet genet, der kan få folk til at se op til otte år ældre ud end deres jævnaldrende.
Genet kaldes for Peter Pan-genet, og for at finde det måtte forskerne undersøge 12.000 menneskers DNA for at finde mønstre og sammenhænge i, hvor hurtigt folk ældes
Forskningen viser, at længden på vores såkaldte telomeres afgør, med hvilken fart vi ældes. Telomeres afslutter de menneskelige kromosomer og længden på dem afgøres af generne.
Med tiden bliver menneskets telomerer kortere for til sidst at dø. Resultatet af forskningen viser, at folk, der ældes langsomt, har længere telomerer. Hvis dine telomerer er korte, tikker dit indre ur med andre ord hurtigere.
"Forskningen viser, at nogle mennesker er genetisk programmeret til at ældes hurtigere," forklarer professor Tim Spector fra King's College London.
Tidligere har studier koblet de lange telomeres sammen med et godt helbred, hvorimod de korte blev koblet sammen med aldersrelaterede sygdomme som eksempelvis hjertesygdomme.
Læs også: Strid: Kan man spise sig yngre?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Tag på opdagelse i Danmarks glemte kongeriger
Wozniacki skræmmer modstanderne
Afsides ø gemmer på ukendt Darwin-eksperiment