Brug af tv og computer kan gøres os speedede og psykisk stressede. Tag en pause og lav noget andet, før du går i seng. Foto: Colourbox
Offentliggjort 09.12.09 kl. 14:51
Amerikanske eksperter peger på en række livsstilsændringer, der kan give dig ny energi - uden at det koster noget.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men træthed kan bekæmpes, og hvem kunne ikke tænke sig mere energi?
Dagligt beklager ti procent af befolkningen sig over træthed. De fleste giver for meget at lave og for lidt tid at lave det i skylden. I virkeligheden er den store synder ofte daglige vaner og energimæssige unoder.
Det amerikanske sundhedssite WebMD har udarbejdet en liste over enkle leveregler og garanterer en kvikkere dagligdag og trætheden kvit, hvis de følges.
1. Sørg for at drikke rigeligt med vand. Og undgå fast food, som gør os trætte en time senere. Og sultne igen.
2. Spis morgenmad. Også selv om du ikke føler dig sulten. Alle studier viser, at en skål gryn eller anden grov, fiberholdig morgenmad øger både det fysiske og psykiske velvære.
3. Spis ofte, hver 3. eller 4. time, og altid små portioner.
Omega-3 fedtsyrer fra fisk som tun og laks og fra nødder og olivenolie hjælper kroppen til at forbrænde på en hensigsmæssig måde.
4. Kaffe snakkes der meget om. Sagen er, at kaffens koffein speeder hjerteslaget op og får hjertet til at arbejde hurtigere.
Hold dig derfor fra kaffe efter middagstid. Ingen bør drikke mere end 2-3 kopper dagligt.
5. Iklæd dig dit bedste tøj. Tag et bad. Se godt ud, når du ser dig selv i spejlet. Det virker på psyken.
6. Brug musik til afslapning. Undersøgelser med løbere har vist, at løbere, der lytter til musik under træning, løber hurtigere og længere.
7. Drop vreden. Den daglige irritation koster dyrt og får din krop til at reagere, som var den under konstant stress.
8. Ryd op, få bund i bunkerne. Igen handler det om psykisk påvirkning. Det gør godt at have elimineret et problem eller en opgave, uanset hvor lille. Så hvis håndvasken er stoppet på 2. år, så rens den, selv om du er træt.
9. Gør en god gerning. Altruisme virker som doping for selvværdet. På seks skalaer; du føler dig lykkeligere af det, mere tilfreds, får øget selvværd, en følelse af kontrol over dit liv, godt humør og psykisk velvære. Intet mindre.
10. Når du har meget at lave, er det nemt at skrue ned for søvnen. Dårlig idé. Op imod hver tredje voksen sover for lidt. Mange oplyser, at de sjældent føler sig udhvilede. Hvis du har travlt, så skru ned for alt andet end din søvn. På den måde kan du klare mere. Længere.
11. Få kæledyret væk. Over halvdelen af amerikanske, voksne kæledyrsejere, der lader deres kæledyr sove i samme rum som dem selv, har i en undersøgelse oplyst, at de sover dårligt. Væn dyrene til at sove for sig selv fra start af.
12. Sæt temperaturen ned. For en god, givende nattesøvn, må der ikke være for varmt i rummet.
13. Glem godnatøllen eller aftendrinksene. De spolerer din søvn, frem for, som mange troede, at gøre det nemmere at falde i søvn. Hold dem i hvert fald mindst et par timer fra sengetiden.
14. Eksperterne kan angiveligt ikke helt forklare hvorfor, men motion er essentielt for en god sundhed. Folk, der dyrker motion, falder lettere i søvn, har flere ’dybe’ søvntimer og vågner sjældnere i nattens løb.
15. Brug af tv og computer kan gøre os speedede og psykisk stressede. Tag en pause og lav noget andet, før du går i seng.
16. Husk 15-minutters reglen. Hvis du ikke kan falde i søvn inden 15 minutter, så stå op, læs en bog, mediter, gå en tur - og gå så tilbage og se, om ikke det hjalp.
Annonce:
Annonce:
Annonce:






26-årig følte sig forfulgt af Se & Hør
Uvejr koster over 800 livet i Pakistan
50-årig sprinter ved EM
Jernalderfolk genbrugte stenalderøkser