Tip     Print     RSS    Del    

I dag har Kristian Louis erfaret, at der er mange af de dårlige ting i hans opvækst, som rent faktisk kan bruges konstruktivt. Foto: Ilan Brender

»Jeg troede, det var min skyld«

Af TEA KROGH SØRENSEN

Offentliggjort 29.09.09 kl. 07:31

Kristian Louis voksede op med en mor, som drak. Han blev alt for tidligt god til at sørge for, at hverdagen fungerede i den lille familie. Og til at lyve for at beskytte sin lillebror.

Allerede fra Kristian Louis var seks-syv år gammel, blev han i stand til at klare en lang række opgaver, som hans jævnaldrende kammerater ikke behøvede at bekymre sig det fjerneste om.

Han kunne frembringe en form for mad, så hans lillebror og han selv fik noget at spise. Han kunne købe ind og sørge for, at han og broderen kom nogenlunde rettidigt i skole. Han formåede at passe sine lektier og hjælpe den to år yngre bror med hans.

Og så kunne han lyve for sin lillebror om, hvor moderen var, og hvad hun lavede. Alt sammen for at beskytte broderen mod sandheden - at moderen efter en hård skilsmisse havde udviklet et alkoholmisbrug, der betød, at hun ofte forsvandt fra hjemmet og tog hen til venner eller bekendte for at drikke. Det var ikke hver dag, hun drak, men næsten.

»Det svingede meget. Nogle dage så vi hende ikke, før hun kom sent hjem og var fuld. Andre dage var hun sådan, som hun plejede at være, nemlig den kærlige mor, der lavede mad til os og var den trygge havn. Én af de følelser, jeg husker bedst fra min barndom, er usikkerheden. Usikkerheden om alt. Hun drak aldrig hjemme foran os, men jeg vidste ikke, hvor hun var, hvornår hun kom hjem, om hun var fuld, om hun var sur, om der blev ballade, om hun havde glemt vores aftaler. Jeg prøvede bare at få det hele til at hænge sammen derhjemme. Indimellem måtte jeg cykle rundt i byen for at finde min lillebror, få ham hjem og få ham puttet. Vi voksede op uden alle de faste ting, som andre børn er beriget med. Faste spisetider, fælles måltider, forældre, der var hjemme til at tage imod én,« husker Kristian Louis om sin opvækst i Nykøbing Falster.

Trygheden faldt fra

I dag er han 22 år og engageret i den praktiske og politiske klimadebat gennem ungdomsorganisationen Generation K. Han spiller musik, blev student for to år siden og er i det hele taget velfungerende, engageret og bevidst. Moderen har været ædru i mange år, og i dag har Kristian med egne ord et nært og dejligt forhold til både sin mor og sin far. Men barndomsårene med moderens drikkeri har utvivlsomt sat sine følelsesmæssige spor, understreger Kristian.

»Jeg blev frataget en stor del af den tryghed, jeg havde behov for. Jeg var et indadvendt, tænksomt barn, og der blev skabt forvirring i mit hoved. For hvem kunne jeg stole på? Jeg tror, at jeg havde nogle sociale besværligheder, det var vanskeligt for mig at udvikle venskaber, for det var, som om mit fokus blev rykket fra at vokse glad og ubekymret op til at være sådan én, som passede på og bekymrede sig og klarede ting for andre. Mine klassekammerater udfoldede sig som normale børn, men det var mig, der holdt mig på afstand.«

Kristian mener, at han og broderen led gevaldigt under følelsen af skyld og skam.

Følelse af skyld

De to drenge troede, at det var deres skyld, at moderen havde det så skidt, og de forsøgte at dække over, hvad der egentlig skete i hjemmet. Det var pinligt og skamfuldt. Men myndighederne kunne næppe undgå at vide, at der var problemer, og Kristian ville i dag ønske, at der var blevet grebet ind tidligere.

Han husker, at dagplejen et par gange holdt åben til kl. 20.00 for de to drenges skyld, og han husker, at han og broderen adskillige gange blev hentet for at blive anbragt på en døgninstitution.

»Vi måtte jo have gjort noget galt, siden vi skulle væk, troede jeg.«

Fra Kristian var 10, til han blev 12 år, oplevede han sammen med sin bror at blive anbragt på et kommunalt børnehjem i alt 14 gange, før der kom en permanent løsning for de to drenge. De kom i familiepleje.

»Det er det bedste, der er sket for mig. Vi kom til en kærlig og engageret familie, som havde masser af lyst til at give os trygge rammer, kærlighed og omsorg. Og min plejemor og plejefar forstod på samme tid at udfordre os intellektuelt.«

Drikker kun lidt

I dag har Kristian erfaret, at der er mange af de dårlige ting i hans opvækst, som rent faktisk kan bruges konstruktivt.

»Jeg er god til konfliktløsning, ligesom jeg intellektuelt og planlægningsmæssigt har et udmærket overblik. Følelsesmæssigt var det nok skidt for mig at blive alt for hurtigt voksen, men jeg kan da bruge noget af det, når jeg rejser rundt på gymnasier og folkeskoler og diskuterer alkoholkultur og klimadebat med unge mennesker,« siger Kristian.

Det glæder ham meget, at moderen atter har et godt og aktivt liv, og at hans relation til både hende og faderen er stærk. Familien er kommet over den svære tid.

Men alkohol har han et noget anstrengt forhold til. Han drikker gerne et par øl eller to-tre glas rødvin til festerne, men aldrig mere end det.

»Jeg har simpelthen set for meget dumhed som følge af fuldskab hos mine forældre, mine kammerater og andre til, at jeg selv gider at drikke mig helt i hegnet.«